Der blev sat et foreløbigt punktum i en langstrakt politisk føljeton, da de første danskere fra og med 1. januar i år kunne stoppe på arbejdsmarkedet og i stedet gøre brug af deres nye ret til tidlig pension.
Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet har i alt 3.700 personer valgt at indkassere den månedlige ydelse på 13.500 kroner fra årsskiftet. I løbet af året kan knap 11.000 gøre brug af den nye ordning, der blev født som et højt profileret socialdemokratisk udspil frem mod valget og regeringsskiftet i juni 2019.
I spidsen for den omfattende kampagne, der var at finde på reklamestandere i hele landet og overalt på sociale medier, stod den sønderjyske bryggeriarbejder Arne Juhl.
Men den tidlige pension, må han – indsatsen til trods – vente på lidt endnu.
“Jeg fik besked den 26. august om, at det var ok med min ansøgning. Det føles jo godt. Så nu kan jeg gå på pension den 1. februar 2024,” siger Arne Juhl, da Kristeligt Dagblad fanger ham over telefonen.
Konkret betyder den nye ordning, at den 61-årige Arne Juhl kan gå på pension tre år før sin egentlige pensionsalder. Han startede med at arbejde som 16-årig, og derfor har han 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet, når kalenderen siger februar 2024. Hvis man som 61-årig – hvorfra regnestykket gøres op – har henholdsvis 43 eller 42 års anciennitet, har man ret til at gå fra et eller to år før, man bliver folkepensionist.
Hvorfor ikke bare fortsætte med at arbejde?
“Jeg er sgu' slidt op. I 2016 fik jeg et nyt knæ, og der er slidgigt i det andet. For to år siden fik jeg opereret halvdelen af den venstre lunge væk på grund af kræft, men det er heldigvis ikke kommet igen.”
Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, og de ærgrer sig over, at vi hiver raske mennesker ud af arbejdsmarkedet med den her ordning. Er det ikke rigtig nok?
“Det er alle de der akademikere, der aldrig har lavet noget, der siger sådan noget. De studerer, til de er 30 år, og så skal de ellers sidde på deres flade røv i 40 år. De har aldrig haft en skovl eller noget i hånden. De får en hyre, der er meget større, så de kan jo bare spare op til deres pension. Det var først med Industriens Pension i 90’ere, at sådan nogle som os fik en chance for at spare noget sammen.”
Selvom satsen på 13.500 kroner om måneden er lavere end hans nuværende løn, er han ikke nervøs for privatøkonomien.
“Man kan bliver jo ikke modregnet i sin pension, hvis man ikke har opsparet over 2 millioner,” siger han og henviser til, at han ligesom andre, der fortsat er en del af efterlønssystemet, kan blive kompenseret, hvis han går på tidlig pension i stedet for efterløn.
Hvad skal du bruge din tid på fra 1. februar 2024?
“Nu har vi to børnebørn, og den tredje er undervejs, så mon ikke, vi får lidt mere tid til dem? Jeg har også et par jagthunde, og de får nok et par ekstra gåture," siger Arne Juhl.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet har næsten 30.000 borgere søgt om at komme på tidlig pension. Ud af dem fik cirka 10.500 den maksimale mulige ret til at gå fra tre år før. Over 11.500 fik ret til ét eller to år på tidlig pension.
Tallene er fra november, fire måneder efter der blev åbnet for ansøgningerne.