Prøv avisen

De frivillige ved Østfronten var besættelsestidens syrienkrigere

Det er ikke første gang, at grupper af især unge mænd tager ud af landet for at drage i krig. Under Anden Verdenskrig meldte 6000 danskere sig som frivillige på Østfronten i nazisternes tjeneste. - Foto: Scanpix

Når unge danskere drager i krig i Mellemøsten, fortsætter de en lang tradition for, at unge finder fællesskab og mening i livet ved at kæmpe for en politisk sag

Unge, som rejser til Syrien eller tilslutter sig Islamisk Stat, er blandt de største emner på mediernes og politikernes dagsorden. Men det er langtfra første gang, at en gruppe af især unge mænd tager ud af landet for at drage i krig.

Under Anden Verdenskrig kæmpede 6000 danskere som frivillige soldater på Østfronten for det nazistiske korps Waffen-SS - og selvom det snart er 75 år siden, er det, der skete dengang, slet ikke ulig det, som sker i dag.

Det fortæller lektor ved Syddansk Universitet Kirstine Sinclair, som beskæftiger sig med de ekstremistiske miljøer i Danmark.

”Det, vi ser i øjeblikket, har vi set før, bare med nogle andre grupper af udsatte unge, der følte, de stod uden for det store fællesskab,” siger hun og nævner de danskere, som kæmpede mod Franco under Den Spanske Borgerkrig i 1930'erne som et andet eksempel på, at unge danskere frivilligt deltager i ikke-danske krige.

Ifølge lektoren kan der både ligge politiske, religiøse og sociale rationaler til grund, når unge bliver radikaliserede og er klar til at udøve vold for en sag.

I både såkaldte jihadi-salafistiske og islamistiske miljøer kæmper man for politiske mål, og man sætter ofte lighedstegn mellem det at arbejde for disse mål og det at være en god muslim.

Derudover er der den sociale motivation. De unge får en oplevelse af socialt fællesskab og tilhørsforhold til den lokale gruppe, som de slutter sig til, men også til det store muslimske fællesskab.

”Man får etableret et broderskab. Hvis man for eksempel er i et minoritetsforhold i Danmark og føler sig diskrimineret eller føler, at der er en hetz mod muslimer, kan man ved at orientere sig mod et kæmpestort muslimsk broderskab ude i verden løfte sig selv ud af minoritetsrollen,” siger hun.

Therkel Stræde, historiker ved Syddansk Universitet, har sammen med historiker Dennis Larsen fra Nationalmuseet skrevet bogen ”En skole i vold” om de danske frivillige i Frikorps Danmark, som hørte under Waffen-SS. Therkel Stræde fortæller, at de danske østfrontsfrivillige havde en række forskellige grunde til at trække i uniform. Nogle ville kæmpe mod kommunismen, andre mod jøderne. Nogle var overbeviste nazister og mente, at det var det rigtige at gøre, mens der også var dem, der blot så det som en manddomsprøve.

Efter krigen har historikere konstateret, at cirka halvdelen af de østfrontsfrivillige var organiserede nazister på det tidspunkt, de meldte sig til tjeneste. Nazisterne var ikke velansete i den brede befolkning og derfor en marginaliseret og isoleret gruppe allerede før krigen.

Therkel Stræde vurderer, at den sociale isolation blev afgørende for, at så mange endte med at gå ind i de bevæbnede tyske korps.

”Fra det øjeblik, tyskerne står i Danmark, betragter alle dem (de danske nazister, red.) som de rene forrædere. De står og heiler, ligesom tyskerne gør, og de siger de samme ting. Det kan godt være, at de siger 'Danmark, Danmark', men det var der ikke andre end dem selv, der troede på,” siger Therkel Stræde.

Både under Anden Verdenskrig og i dag ser man, at det særligt er de unge, som tager i krig. Og det spiller en rolle, forklarer Kirstine Sinclair. Langt de fleste personer i de miljøer, som hun beskæftiger sig med, er under 30 år.

”Når man møder en bestemt måde at forstå verden på som ganske ung, så gør den meget større indtryk,” siger hun.

”Ens alder og hvor man er henne i livet afgør, hvor modtagelig man er for idealisme og for at kæmpe for det, man tror på. Hvis man også kommer fra en social baggrund, hvor man ikke har noget at miste, har man både en social og politisk motivationsfaktor.”

Straffelovrådet under Justitsministeriet er i øjeblikket i gang med at vurdere, om såkaldte syrienkrigere kan retsforfølges som landsforrædere efter straffelovens landssvigerparagraffer.

Men Kirstine Sinclair mener, at det vil være forkert. De personer, som man kan bevise har begået krigsforbrydelser, skal selvfølgelig straffes, men i mange tilfælde handler de unges rejse til krig slet ikke om ideologi, tro eller Danmark, men om den enkeltes eget projekt.

”For en gymnasieelev fra Vejle, der rejser til Syrien for at slås, handler det ikke om Danmark eller identifikation med Danmark som politisk projekt. Det handler primært om ham selv. Han er grebet af en idealisme og en sag, der er blevet serveret for ham som en manual for, hvad han kan gøre, og så tager han afsted for at gøre det. Derfor skal man være påpasselig med at stemple ham som landsforræder eller sende ham i fængsel, når han kommer hjem. Man skal i udgangspunktet hellere betragte ham som et ungt menneske, der har været ude i et ekstremt identitetsprojekt, og som har brug for hjælp, når han kommer tilbage,” siger hun.