Kun godt hver fjerde danske vælger ser sort på Danmarks økonomiske fremtid. Det viser en meningsmåling lavet af Rambøll/Analyse for Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor næsten en tredjedel af de adspurgte vurderer de nationaløkonomiske fremtidsudsigter til at være "gode" eller "meget gode". Over en tredjedel af vælgerne venter, at de næste 10 økonomiske år vil blive "hverken gode eller dårlige".
Og det undrer ingenlunde lykkeforsker og lektor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov:
"Jeg tror, det handler om, at danskerne ikke aner, hvad der foregår rent nationaløkonomisk. Og selvom økonomerne advarer, mærker den enkelte dansker krisen meget lidt. Derfor tager vi det ikke så tungt," siger han.
Der er i økonomiske kredse megen debat om, hvordan man får skabt en krisebevidsthed lig den, danskerne havde i 1980'erne, siger han. En bevidsthed, der blev adopteret fra mere realistiske politikere, mener Christian Bjørnskov. Den nuværende regering og opposition har godt nok talt om den økonomiske krise, men alle politikere har samtidig givet udtryk for fuld kontrol og sikre planer for krisehåndteringen, hvorimod 1980'ernes politikere offentligt turde kaste håndklædet i ringen og på den måde i højere grad påvirkede borgerne.
"Dengang var vi i forhold til den økonomiske situation mere rimelige i vores forventninger til den velfærd, staten skulle levere, og vi var mere konservative med vores egne penge," siger han.
Christian Bjørnskov bakkes op af ph.d. Heidi Boye, ekspert i forbrugeradfærd og ekstern lektor ved Copenhagen Business School. Hun peger på et stadig stort overforbrug blandt dagens danskere, der gerne køber på kredit med hjælp fra mange nye lånemuligheder.
"Vi har gennem 1990'erne været vant til en stor økonomisk fremgang, og det tager tid at omstille sig. Derfor ser vi også, at danskerne er blandt de mest forgældede i verden, når det gælder privatøkonomi," siger hun med henvisning til tidligere undersøgelser.
Den generelle optimisme nikker forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen genkendende til. Af Nordeas egne nordiske undersøgelser fremgår det tydeligt, at vores nordiske naboer rynker brynene langt mere i krisetider. Og det kan meget vel være en rigtig god ting, mener Ann Lehmann Erichsen:
"All er enige om, at vi skal skabe vækst, så at optimismen medfører et fortsat forbrug og dermed holder hjulene i gang, er ikke nødvendigvis dårligt. Man kan ikke forlange, at den enkelte tager de store bekymringer på sig, hvis vedkommende ikke selv mærker krisen kradse," siger hun.
Men helt uforsigtige er vi ikke. Godt nok er den økonomiske krise i Danmark blandt de værste i Europa. Danmark var allerede i midten af 2008 det første land med økonomisk tilbagegang to kvartaler i træk, og det til trods ser danskerne lyst på fremtiden. Men en vis krisebevidsthed er der alligevel at spore med større private opsparinger og en stor tilbagegang i privatforbruget, forklarer professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen, der har påvist, at de seneste tre års danske økonomiske vækst er den laveste i 200 år. Han mener, at politikere og medier ikke har erkendt og samtidig har underspillet krisens alvor:
"Det er lidt af en supertanker at vende bevidstheden. Alle kilder i Danmark har været for optimistiske, og krisebevidstheden har været meget længe undervejs, men den slags har tidligere taget op til 10 år. Så danskernes indstilling til krisen er alt taget i betragtning ganske naturlig," siger Jørgen Goul Andersen.