De holder sig fra syge børnebørn og spritter hænder: Færre KOL-patienter indlægges under corona

Det har stor betydning både menneskeligt og for sundhedsudgifterne, hvis man også efter corona kan nedbringe antallet af patienter, som oplever forværring i deres sygdom, siger læger

For landets patienter med lungesygdommen KOL har corona været en god nyhed, som har forhindret indlæggelser og potentielt livstruende forværringer i deres sygdom.
For landets patienter med lungesygdommen KOL har corona været en god nyhed, som har forhindret indlæggelser og potentielt livstruende forværringer i deres sygdom. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Corona har sat sig tungt på hospitalerne, og når boet gøres op, peger flere aktører på, at det sandsynligvis vil vise sig, at andre patientgrupper har lidt skade, for eksempel er færre end normalt blevet diagnosticeret med kræft, har Kræftens Bekæmpelse meddelt.

Men for landets patienter med lungesygdommen kol har corona været en god nyhed, som har forhindret indlæggelser og potentielt livstruende forværringer i deres sygdom.

Det siger en række læger til Kristeligt Dagblad.

”Det er den kliniske observation, at vi ser langt færre patienter med kol på de medicinske afdelinger,” siger Peter Lange, overlæge ved Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev-Gentofte Hospital og professor ved Københavns Universitet.

300.000-400.000 danskere har kol, og af dem har cirka hver 10. sygdommen i svær eller meget svær grad.

Når de oplever en forværring af deres sygdom, er det meget ofte, fordi de får en luftvejsinfektion, siger Anders Løkke, specialeansvarlig overlæge i lungemedicin på Vejle Sygehus.

”Hver 10., som indlægges med en kol-forværring, dør inden for 30 dage efter indlæggelsen. Så det er alvorligt at blive indlagt med kol.”

Kol-patienterne er dem, der normalt fylder mest på landets medicinske afdelinger. I 2019 blev knap 14.000 patienter indlagt akut med forværring i deres sygdom ifølge Dansk register for kronisk obstruktiv lungesygdom – og mange var indlagt adskillige gange, siger Anders Løkke, som også er formand for registret.

Kol-patienter er i risikogruppe for et alvorligt forløb, hvis de smittes med corona. Derfor har de i høj grad taget råd om afstand, afspritning og isolation fra syge familiemedlemmer alvorligt – og skånet sig selv for luftvejsinfektioner og dermed for forværringer i deres sygdom, peger lægerne på.

Der findes endnu ikke nationale tal fra 2020, men Anders Løkke har opgjort tallene fra sin egen afdeling i Vejle. Her blev 378 patienter indlagt med kol i 2020 mod 461 patienter i 2019, altså et fald på næsten 20 procent.

Bente Grønlund, ledende overlæge i lungemedicin på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring, ser samme tendens.

”Det er mit klare indtryk, at vi har færre kol-patienter indlagt end i gennemsnitlige år. Om vinteren plejer vi stort set kun at have lungepatienter indlagt på vores lungemedicinske afsnit, og mange af dem har kol. Nu fylder vi sengepladserne med mange andre typer af patienter, fordi kol-patienterne mangler,” siger hun.

Anders Løkke ser gerne, at kurven kan holdes lav også efter corona.

”Alt andet lige bekræfter det, at vi kan nå et pænt stykke med ret simple midler – at spritte, holde afstand og ikke lade de mest syge i vores samfund passe deres syge børnebørn,” siger han.

Borgere med kol koster om kring 3,3 milliarder kroner ekstra om året i behandling i forhold til borgere uden kol, og dertil kommer et tilsvarende beløb til pleje og overførselsindkomster ifølge en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2017.

Derfor har det også betydning for sundhedsudgifterne, hvis man kan fastholde et fald i indlæggelser.

”Det er de 30.000-40.000 patienter med svær og meget svær kol, som trækker udgifterne op. Mange, mange flere personer har moderat kol, og en stor del af dem vil udvikle svær sygdom de næste år. Så det er meget væsentligt, hvis vi kan bremse det tal,” siger Anders Løkke.

En mindre god nyhed er at finde i den anden ende af patientgruppen. For mens færre indlægges, er der også færre, som får opdaget og kontrolleret deres sygdom under corona.

I en rundspørge blandt 116 praktiserende læger bestilt af virksomheden Boehringer-Ingelheim, der udvikler lægemidler til kol, svarer 86 procent, at de udfører færre undersøgelser af lungefunktion som følge af covid-19. Undersøgelserne bruges både til at diagnosticere og kontrollere kol.

En anden undersøgelse fra Danske Regioner for læge-avisen Dagens Medicin fandt samme tendens sidste år.

”Alle er enige om, at det er skidt, når man begrænser diagnostik og undlader relevante kontroller af kol-patienter. Dilemmaet er, at undersøgelserne måske øger risikoen for smittespredning af coronavirus, når patienten puster for at få målt sin lungekapacitet. Tiden må vise, hvad de utilsigtede konsekvenser af de manglende undersøgelser bliver,” siger Peter Lange.