Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Politisk analyse

De Konservative blev for små til fløjkrig

Værnet om fædrelandet er blevet den samlende fællesnævner hos De Konservative. Det har den enkle forklaring, at valget udraderede den socialkonservative fløj. Her ses partiets Naser Khader og Mai Mercado (th) under Folketingets åbningsdebat. Foto: Jens Nørgaard Larsen

De Konservative og Kristendemokraterne holder landsmøder i weekenden. Det ene fokuserer på danskhed, det andet på forholdet mellem kristendom og politik. Brandvarme temaer, som andre partier indtil videre har sat sig tungt på

Der er trængsel på den nationalkonservative scene for tiden. Dansk Folkeparti har længe placeret sig selv der, og både SR-regeringen og den nuværende Venstre-regering står for en stram udlændinge- og retspolitik, som nationalkonservative knapt kunne have drømt om for 20-30 år siden. På det seneste har partiet Nye Borgerlige set dagens lys med et værdipolitisk program tæt på Dansk Folkepartis.

Og ja, så er der De Konservative, der i næsten hele partiets 100-årige historie har haft en nationalkonservativ fløj og en socialkonservativ fløj. I weekenden holder partiet landsråd i Herning med omkring 800 deltagere, denne gang efter et folketingsvalg, der gjorde De Konservative til tingets suverænt mindste parti med blot seks mandater og en tilslutning på 3,4 procent.

De seks folketingsmedlemmer vil gå på talerstolen i morgen og under den fælles overskrift ”Vi passer på Danmark” fortælle de delegerede om, hvad de hver især vil prioritere i Folketinget. Værnet om fædrelandet er blevet den samlende fællesnævner. Det har den enkle forklaring, at valget udraderede den socialkonservative fløj. Uden profiler som Lars Barfoed eller Per Stig Møller er det meget småt med de socialkonservative røster i folketingsgruppen.

Det var de socialkonservative i baglandet, særligt på Frederiksberg, som angreb partiets fejlslagne ”naziislamisme-kampagne”, som også Lars Barfoed tog afstand fra. Ligesom han lagde afstand til Naser Khaders forslag om at nægte at give islamisten Belal El-Khatib dansk statsborgerskab. Men i folketingsgruppen er der ro. Den er simpelthen blevet for lille til fløjkrige.

Det har paradoksalt nok efterladt et vakuum på den værdipolitiske midtbane, hvor et nyt borgerligt parti måske havde haft en lidt større chance. For De Konservative bliver udfordringen at vriste vælgere tilbage fra de andre borgerlige partier, men det ligger ikke lige for, erkender man.

Der bliver således heller ikke på landsrådet stillet nye succeskriterier op for, hvor mange procent man skal nå ved næste valg. Risikoen for nye skuffelser er for stor, lyder selverkendelsen. Angiveligt har man så småt lært at leve med ikke længere at være et stort og toneangivende parti. Det betyder, at De Konservative nu vil markere sig på udvalgte områder og ikke forholde sig til alle politiske emner. I stedet skal der satses på få mærkesager, for eksempel miljø og klima, hvor partiet har podiet for sig selv på den borgerlige fløj.

Et parti, hvis krise er endnu dybere end De Konservatives, er Kristendemokraterne, der også holder landsmøde i denne weekend.

Trods stor ros til den debuterende partileder, Stig Grenov, fik partiet igen kun 0,8 procent af stemmerne, langt fra spærregrænsen på to procent, ved valget. Man kan dog glæde sig over at have fået lidt flere medlemmer, så medlemstallet atter er over de 2000. Værre ser det ud med bestræbelsen på overhovedet at få lov til at gøre et fjerde forsøg på at komme i Folketinget. Indtil nu er der kun et par tusinde af de 20.000 nødvendige vælger-erklæringer i hus.

På landsmødet i Middelfart sætter de 180 delegerede fokus på forholdet mellem kristendom og politik, og ikke mindst regeringens erklæring om, at Danmark er et kristent land.

Med andre ord tager begge små partier brandvarme emner i samfundsdebatten op, men der er som sagt trængsel på den værdikonservative scene. Andre aktører har større succes med den.