Prøv avisen

De kristne værdier kan hjælpe os ud af krisen

”Egentlig går det jo Europa rigtig godt økonomisk set. Der er ikke tale om en europæisk krise, men derimod om en krise, der har ramt enkelte lande i Europa, hvor der ikke findes en skattemæssig retfærdighed,” siger benediktinerpræsten Anselm Grün. – Foto: David EbenerDPA.

interview Ifølge den tyske benediktinerpræst Anselm Grün vil vores måde at håndtere finanskrisen på være afgørende for, om vi får en fredelig eller mere ekstrem verden

En af Tysklands mest læste forfattere er benediktinerpræsten Anselm Grün, der blandt andet skriver bøger om spiritualitet og livskvalitet. Den 57-årige munk har studeret driftsøkonomi og arbejder som rådgiver for ledere i det tyske erhvervsliv, og derudover er han ansvarlig for økonomien i sit eget kloster.

Kristeligt Dagblad har talt med Anselm Grün om finanskrisen, og i dette interview giver han sine bud på, hvordan vi kan løse problemerne.

På grund af finans- og eurokrisen er mange mennesker bekymrede for, hvordan det skal gå Europa og resten af verden. Er du også bekymret?

Nej. Jeg kan ikke se nogen grund til at deltage i dette scenarium om verdens undergang. Naturligvis er der problemer, men jeg er over-bevist om, at der stadig er håb for Europa og euroen.

Egentlig går det jo Europa rigtig godt økonomisk set. Der er ikke tale om en europæisk krise, men derimod om en krise, der har ramt enkelte lande i Europa, hvor der ikke findes en skattemæssig retfærdighed.

Det gælder især Grækenland og Italien. I disse lande er der ingen bevidsthed om, at staten har brug for skatter. Her tænker mange folk kun på sig selv og ikke på staten, og hvis de fortsætter på den måde, er det klart, at landene ikke kan overleve. Grækenland og Italien har ganske enkelt brug for mere disciplin. Intet land kan på længere sigt overleve uden et retfærdigt skattesystem. Et handels- og erhvervsliv skal være baseret på værdier, for ellers er hele det økonomiske system værdiløst. Den aktuelle krise er netop et bevis for, at lande kun kan overleve, hvis de propaganderer retfærdighed.

Er krisen i Grækenland måske et tegn på, at hele det kapitalistiske system burde ændres, eller kan krisen overvindes med et par justeringer?

Den rene kapitalisme, hvor den stærkeste og mægtigste har magten, er ikke den rigtige løsning. En social markedsøkonomi vil derimod med sikkerhed være en god vej. Hvis grækerne får et retfærdigt skattesystem, vil det være muligt for den græske regering at indføre en social markedsøkonomi på linje med den politik, der er blevet ført i Tyskland og de skandinaviske lande siden Anden Verdenskrig. Vi bør lære af krisen, at en markedsøkonomi uden værdier ikke fungerer.

LÆS OGSÅ: Knud Heinesen: "Vi behøver ikke ligefrem elske kapitalismen"

Naturligvis kan vi ikke forvente, at Grækenland løser alle sine problemer i løbet af et år. Det vil tage en hel generation. Der skal opstå et helt andet klima en hel anden kultur i landet, og befolkningen skal udvikle et andet forhold til staten. Grækenland var jo længe et diktatur, og befolkningen havde ikke tillid til staten, og alle arbejdede for sig selv. Derfor vil det tage lang tid at skabe en ny kultur i landet.

Tyskland er forpligtet til at hjælpe Grækenland alene af egen interesse, men der skal være tale om hjælp til selvhjælp. Grækerne er nødt til at indfri deres forpligtelser og gøre alt, hvad der er muligt for selv at forbedre deres situa-tion.

Ville vi få en lykkeligere og mere harmonisk verden, hvis de kristne værdier spillede en større rolle i finansverdenen?

Ja, med sikkerhed. I øjeblikket oplever vi voldsomme turbulenser på finansmarkedet, netop fordi det kun er den stærkestes ret, der gælder. Spekulanter kan drive et helt land i knæ, og det har intet med retfærdighed at gøre, men derimod med ren profit. Krisen viser med al tydelighed, at vi har brug for værdier som retfærdighed og solidaritet, hvis vi skal komme godt ud af det med hinanden i finansverdenen.

Den kristne tro kan have afgørende betydning for, at vi får et velfungerende finansmarked. Når man tror på Gud, kommer denne tro også til udtryk i tilliden til medmenneskene. Vores arbejdsmarked bliver mere og mere præget af mistro. Alle bliver registrerede og kontrollerede, og vi spilder en masse energi på at forsikre os imod hinanden og på at kontrollere hinanden.

Tillid er en ren energikilde, hvorimod mistro lammer folk. Et erhvervsliv, der kun er bygget op på kontrol, er ikke kreativt.

Hvem skal styre os den rigtige vej?

Jeg er overbevist om, at der i alle europæiske lande er politikere, som opfører sig ansvarligt og er i stand til at lede vejen. Det samme er tilfældet med cheferne i mange firmaer. I Tyskland er det især de mellemstore virksomheder, der har holdt landet sammen. Det er dem, der lægger vægt på en social markedsøkonomi og social retfærdighed. De store firmaer, koncernerne, tænker derimod ofte kun på profit og aktionærer og for lidt på deres egne medarbejdere.

Kirkerne kan også føre os i den rigtig retning, men de må ikke have en bedrevidende holdning. De kan påtale forkerte forhold, men de må ikke moralisere. Det er ikke op til kirkerne, men derimod politikerne og erhvervslivet at gennemføre konkrete ændringer. Naturligvis er vi alle, både forskere, markedseksperter, politikere, firmaledere, økonomer, filosoffer, gejstlige og almindelige borgere nødt til at arbejde sammen for at få ændret systemet. Vi bør alle overveje, hvordan vi hver især kan yde et bidrag til et retfærdigt økonomisk system ikke bare i vores eget land, men i hele verden.

LÆS OGSÅ
: Tidligere finansminister: der skal lovgives mod grådigheden

Udgør globaliseringen en fare for velfærdsstaten, og vil vi med tiden måske miste vores forholdsvise høje levestandard i Europa?

Globaliseringen indeholder både farer og chancer for os. Når verden bliver mere og mere sammenkoblet af diverse netværk, er det en stor chance både for befolkningerne og landene. For eksempel har lande som Spanien og Portugal kunnet udvikle sig og gøre store fremskridt netop på grund af globaliseringen.

Men på den anden side er det også blevet tydeligt, at landene har brug for et fælles værdi-grundlag netop på grund af globaliseringen. Hvis kun den stærkeste kan gennemtvinge sin ret, og det eneste, der tæller, er materielle værdier, så vil der opstå en nådesløs kamp, som ikke er til menneskers vel. Hvis vi vil sikre vores velfærd og også hjælpe andre lande til mere velstand, er vi nødt til at have fælles værdier på finansmarkedet. Det er værdier som retfærdighed, ærlighed og ikke mindst holdbarhed. Vi er nødt til at behandle både naturen og menneskers arbejdskraft på en holdbar måde. Der findes jo også økologiske firmaer, som ikke tager særligt hensyn til den menneskelige arbejdskraft, men derimod udnytter den groft. Det er derfor vigtigt at handle mådeholdende på alle områder.

Hvordan kan vi sikre, at de kristne værdier får mere indflydelse på finansverdenen?

Kirker og medier kan spille en vigtig rolle her. I virkeligheden drejer det sig jo om de fire grundpiller i den kristne filosofi: retfærdighed, tapperhed, mådeholdenhed og klogskab.

Medierne og kirkerne er med til at påvirke folks holdninger, og derfor bør det være deres opgave at sørge for, at disse fire værdier sætter sig igennem. Firmaerne er også selv med til at skabe kultur. Når et firma lever efter særlige værdier, har det indflydelse på hele landet. Virksomheden fungerer som et forbillede for andre firmaer, og det er muligt for folk, kunderne, at solidarisere sig med virksomheden. For eksempel forsøger firmaet Puma at føre en miljø- og menneskeorienteret firmapolitik, og derfor har jeg nu lavet en bog sammen med Jochen Zeitz, der er chef i firmaet. Bogen, der hedder Gott, Geld und Gewissen (Gud, penge og samvittighed) handler blandt andet om mådeholdenhed. Efter min mening er det vigtigt at støtte virksomheder som Puma, for de har en vigtig for-billedlig funktion: Når de er i stand til at drive forretning i overensstemmelse med deres værdier, så kan andre firmaer ikke længere nægte, at det kan lade sig gøre. Tværtimod er der mulighed for, at andre firmaer også springer på toget og bliver mere værdibevidste.

Vi må ikke være blinde for, at der i vores samfund absolut er stor bevidsthed om værdier. For eksempel kan firmaer ikke længere tillade sig at sælge varer, som man ved, stammer fra børnearbejde. Der er blevet skabt sensibilitet omkring temaet børnearbejde. Det er noget, som medierne har haft stor og positiv indflydelse på.

Er spekulanternes grådighed på finansmarkedet ikke blot et bevis for, at det altid har været en del af menneskets natur at udnytte andre?

Grådighed er en del af menneskets natur, og et resultat af denne grådighed er udnyttelsen af andre. Ifølge Bibelen er havesyge årsag og rod til alle synder. Man kan ikke helbrede grådighed. Det er kun muligt at helbrede mennesker, hvis de finder fred med sig selv. Grådighed fungerer ofte som erstatning for et ikke levet liv. Hvis man ikke er lykkelig med sig selv, er man grådig efter liv og mener, at jo flere penge man har, jo lykkeligere vil man blive. Men hvis penge kun skal udfylde menneskets egen tomhed er der tale om et bundløst kar.

Hvilke konsekvenser vil det få, hvis vores finans-system præges mere af kristne værdier?

Hvis man ikke længere kun tænker på sig selv, men skaber en mere retfærdig verden, vil denne retfærdige verden betyde færre krige, og vi vil få mere fred på jorden. Retfærdighed er kilden til fred. Alle krige er jo i sidste ende opstået på grund af uretfærdigheder.

Hvad vil der ske, hvis vi ikke ændrer finans-systemet?

Vi vil få en verden som er langt sværere at regere end nu, og den ene ulykke vil følge den anden. Hvis ikke handelsverdenen får et fælles værdigrundlag, er der stor fare for, at alle mulige bevægelser vil vinde tilhængere i befolkningerne. Der kan være tale om diktatoriske, marxistiske, terroristiske eller nynazistiske strømninger. En finansverden uden værdier vil være en kaotisk verden, som gør folk frustrerede, og vi ved jo af erfaring, at for eksempel nynazister er frustrerede mennesker.

TEMA: Finanskrisen