De lavtlønnede redder julehandelen

Julehandelen vokser i år, og særligt de lavest lønnede samfundsgrupper lægger flere penge i butikkerne end sidste år, viser en frisk undersøgelse fra Nordea. Men butiksejerne må fortsat spejde langt efter det tårnhøje forbrug fra før krisen

I år vokser julehandelen, så der igen bliver trængsel og alarm på Strøget i København
I år vokser julehandelen, så der igen bliver trængsel og alarm på Strøget i København. Foto: colourbox.com.

Omkring 800 millioner kroner mere end sidste år ser danskerne i år ud til at spendere på julen. Og det er de lavest lønnede samfundsgrupper, der tager juleslæbet, viser Nordeas netop offentliggjorte juleundersøgelse.

De lavtlønnede husstande med årsindtægter under 300.000 kroner vil i år bruge cirka 500 millioner kroner mere end sidste år en stigning på 21 procent. Til sammenligning vil husstande med årsindtægter højere end 600.000 kroner blot spendere cirka 200 millioner kroner mere i dette års julehandel en stigning på fem procent.

LÆS OGSÅ:
Købelystne amerikanere sætter ny rekord

Og der er grund til at glæde sig over købeiveren hos lavindkomstgruppen, mener Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Der er ingen tvivl om, at de lavtlønnedes øgede juleforbrug er med til at få dansk økonomi i gang igen. Når man giver penge til folk, der ikke har så meget, er der større chance for, at alle pengene bliver brugt. De rigere vil i højere grad spare op. Når man har en spinkel økonomi og ikke hele tiden kan få, hvad man ønsker sig, er der et større behov for at købe store som små ting, når muligheden byder sig.

Årsagen til de lavtlønnedes øgede forbrug skal ifølge Ann Lehmann Erichsen findes i den netop overståede finanslovsforhandling.

Der er kommet en ny finanslov, som har en meget klar social profil. Det sociale sikkerhedsnet er blevet stærkere, så ingen i 2012 skal være bange for at ryge ud af dagpengesystemet. Det gør, at flere føler sig økonomisk mere trygge, og der skal tryghed til for at bruge penge, siger hun.

Det samlede danske juleforbrug med gaver, mad, pynt, tøj og julearrangementer beløber sig i år til 13,5 milliarder kroner mod 12,7 milliarder sidste år. Men hvor de lavtlønnede tegner sig for den største forbrugsmæssige fremgang, ligger gruppen stadig i bund i det samlede regnskab med et forbrug på cirka tre milliarder kroner. Mellem- og højndkomstgrupperne har de største spenderebukser på med cirka fem milliarder kroner hver.

Selvom dette års julehandel altså tegner optimistisk, er der dog lang vej til forbrugsfesten i 2006 og 2007. Hvis juleomsætningen på gaveindkøb fra dengang skulle være fastholdt, burde hver danske husstand i år bruge 4290 kroner på gaver frem for de faktiske 3300 kroner.

Og trods dette års økonomisk gode juleudsigter skal man være forsigtig med at konkludere for stærkt på tallene, vurderer Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere vismand.

Umiddelbart er de 800 millioner kroner en større stigning end den generelle forbrugsstigning, men sådanne undersøgelser kan også have en vis usikkerhed. Derfor er det svært at sige, om tallet er udtryk for en reel optimisme, for selvom det er en procentvis pæn vækst i forhold til sidste år, er vi nødt til at have set en stigning over en længere periode, før vi kan afsige dom.