Prøv avisen

De mest sårbare gravide står uden hjælp

Foto: Miriam Dalsgaard/ ritzau

Knap 13 millioner kroner blev afsat til et døgnbehandlingstilbud for gravide kvinder med misbrugsproblemer. Men ingen kommuner har budt ind på opgaven, fordi pengene er for små. Børnene betaler prisen, siger overlæge

En få år gammel liste fra Familieambulatoriet på Odense Universitetshospital vidner om problemerne. Her er behandling målrettet gravide, der har eller har haft et skadeligt forbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler under graviditeten og børn, som har været udsat for det i fosterlivet.

På listen er blandt andet en vordende mor, født i midten af 1990’erne, med et forbrug af hash, amfetamin, kokain og alkohol, med diagnosen borderline, tidligere ophold på krisecenter og en afsonet dom for vold. En anden bruger heroin og har før brugt ketamin, amfetamin, alkohol og cannabis, har tre selvmordsforsøg bag sig, diagnosen skizofreni, har dannet par med barnets far i to uger, før hun blev gravid, og var i sin egen barndom offer for seksuelle overgreb.

Kvinderne kunne være i målgruppen for døgnbehandling på en institution målrettet netop deres og fostrets behov. Men sådanne steder er sjældne her i landet – til trods for at sårbare gravide er på den politiske dagsorden, og at 12,8 millioner kroner blev afsat til udvikling af et tilbud i Satspuljeaftalen for 2016-2019.

Inge Olga Ibsen er overlæge og faglig leder af Familieambulatoriet i Region Syddanmark og forklarer, at manglen på tilbud har direkte konsekvenser for en del af kvinderne og deres børn i hendes ambulatorium.

”Vi mangler steder og muligheder for at støtte dem meget bedre. Vi følger disse kvinders børn indtil skolealderen, og 20 procent bliver anbragt i pleje, mens 60 procent har en aktiv sag i børne- og ungeforvaltningerne. Mange har følelsesmæssige forstyrrelser, neurologiske udfordringer, og de har det rigtig svært. De betaler prisen for, at vi ikke har hjulpet deres forældre godt nok, også allerede i graviditeten,” siger hun.

Ingen kommuner har søgt puljen med midler til at skabe et døgnbehandlingstilbud til de sårbare gravide, fremgår det af et svar fra Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, som er beskrevet i Tidsskrift for Jordemødre, og som også Kristeligt Dagblad har set. Ministeriet spurgte Aarhus og Københavns Kommuner, hvorfor de ikke søgte pengene, der var målrettet metode- og kompetenceudvikling, men ikke etablering og drift:

”Kommunerne begrunder beslutningen om ikke at ansøge puljen med blandt andet manglende budgetsikkerhed for tilbuddets drift,” står der som årsag – det fremgår, at den politiske velvilje simpelthen har været utilstrækkelig: ”kommunerne ønsker, at puljen omfatter etableringsudgifter til ombygning og indretning af eksisterende døgnbehandlingstilbud”.

Et passende tilbud skal på én gang råde over specialkompetencer inden for rusmiddelafvænning af gravide samt sundhedsfaglig og psykosocial ekspertise, så kvinderne støttes i deres specifikke situation med sårbarhed, misbrug og graviditet, siger Inge Olga Ibsen, der lige som de to kommuner peger på, at økonomien i den politiske satsning er for svag:

”Familieambulatoriet på OUH har drøftet muligheden med blandt andet Odense Kommune, som gerne vil etablere et døgntilbud, og som også har en institution, der vil påtage sig opgaven. Men økonomien hænger ikke sammen. Institutionen har heller ikke mod på at påtage sig opgaven på en satspulje-bevilling, for hvad så når den slipper op?,” siger hun og fortsætter:

”Overordnet politisk bør man kunne se gevinsten – både menneskeligt og økonomisk, og derfor vil vi se frem til, at det politiske tilbud vil ændre karakter til noget, som kan udmøntes til stor gavn for vores kommende børn.”

I Familieambulatoriet på Aalborg Universitetshospital vurderer overlæge Margrethe Møller, at cirka 30 kvinder alene i Region Nordjylland hvert år kunne profitere af et døgnbehandlingstilbud.

”Disse kvinder vil have lettere ved at lære og aflære, hvis de var i en døgninstitution. De er meget sårbare, og deres mænd er ofte i en lige så slem eller værre situation. De kommer fra misbrugshjem, vold, incest – man forstår nogle gange ikke, at de kan holde sig på benene. De har ikke lært at lave mad, at overskue deres økonomi og andre ting, der kommer automatisk til de fleste. Det vil være lettere for dem at modstå fristelsen til misbrug i en døgninstitution, hvor de samtidig kan lære, og de kan vurderes, hvad angår deres kommende rolle som forældre,” siger hun.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby skriver til Kristeligt Dagblad, at kommunerne skal løfte opgaven med de midler, der er:

“Behovet for at hjælpe gravide kvinder med et misbrug er stort. Det er en af de mest udsatte grupper i samfundet. Det er kommunernes opgave at hjælpe disse kvinder, og derfor skal de leve op til det ansvar. Kommunerne er fra den 1. januar 2017 blevet kompenseret for deres forpligtigelser, når det gælder behandling af gravide kvinder med et misbrug. Jeg har løbende orienteret satspuljepartierne om problemerne med puljen. At den ikke er blevet søgt er ærgerligt, men i denne sammenhæng underordnet. Kommunerne skal løse deres opgave alligevel.”