De mest udsatte hjemløse bliver afvist på herbergerne

Den førte hjemløsepolitik efterlader bogstavelig talt de mest udsatte borgere i vinterkulden. Det mener bestyrelsesmedlem i de hjemløses landsorganisation Philip Rene Andresen

Når det er koldt, vinden tager til, og der begynder at komme rimfrost, er det ikke sjovt at være hjemløs.
Når det er koldt, vinden tager til, og der begynder at komme rimfrost, er det ikke sjovt at være hjemløs. Foto: Sand.

Philip Rene Andresen, du er bestyrelsesmedlem i de hjemløses landsorganisation Sand, og du har tidligere selv været hjemløs i 12 år. Det er blevet koldt udenfor. Hvordan påvirker det de hjemløse?

Når det er koldt, vinden tager til, og der begynder at komme rimfrost, er det ikke sjovt at være hjemløs. Vi har før set, at dødeligheden blandt hjemløse er gået voldsomt opad, når vejret har været barskt. En anden ting er, at dagene er kortere i vintermånederne. Det sætter stressfaktoren op. Som hjemløs skal man tjene nogle penge, især fordi mange hjemløse har et misbrug, de skal finansiere. Det er der mindre tid til i de korte vinterdage. Oven i det er der færre mennesker på gaden til at donere penge, så det er presset for de hjemløse i vintermånederne.

Flere herberger nævner, at de må afvise de hjemløse, da de mangler frivillige og ikke har kapacitet til de hjemløse. Hvad tænker du om det?

Det er ikke godt, for det er problematisk ikke at have et værested, når det er koldt. Det er også min oplevelse, at flere har svært ved at finde et herberg i dag. En del af forklaringen er, at det nyeste hjemløseudspil giver herbergerne mulighed for at afvise hjemløse. Det kan herbergerne gøre, hvis de hjemløse eksempelvis er for fulde. Det er “de besværlige” hjemløse, der bliver afvist, men de mest besværlige er som regel også de mest udsatte. Det kan være farligt for dem at blive nægtet et herberg, når det er vinter, og de ikke har andre steder at tage hen.

Hjemløseudspillet, du refererer til, er primært møntet på at få flere hjemløse installeret i deres eget hjem, så de netop ikke er afhængige af herbergerne. Giver det ikke god mening?

Der er en masse gode intentioner i udspillet. De fleste hjemløse vil jo gerne have et hjem og et arbejde. Men udspillet lægger op til, at det er kommunerne, der skal løfte opgaven, og jeg er bange for, at regeringen har kastet en bold til kommunerne, som de ikke kan gribe. Intentionen er, at de hjemløse skal tilbydes en hjem, og så skal kommunen følge op på dem efterfølgende. Et af problemerne er, at de mennesker, der skal løse den opgave, slet ikke eksisterer. 

En optælling fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at antallet af hjemløse er nedadgående. Ved forrige måling i 2019 registrerede man 6431 hjemløse, og ved seneste måling fra 2022 var tallet nede på 5789. Tyder det ikke på, at det går i den rigtige retning?

Ikke nødvendigvis, for man er nødt til at tage Vives tal med et gran salt. Der er en masse mennesker, der akut har fået bolig, derfor er tallene lavere end ved seneste måling. Men vi har stadigvæk til gode at se, om de bliver boende. Og der er jeg skeptisk, for jeg ser som sagt ingen tegn på, at kommunerne kan magte det arbejde, det kræver at få dem på plads i en bolig permanent. I Aarhus er antallet af unge hjemløse for eksempel lige faldet helt ekstremt. Det skyldes, at de på papiret er blevet indskrevet i en bolig. Men jeg har lige været derovre for en uge siden, og mange af dem er allerede på vej tilbage på gaden. Kontanthjælpen er desuden ikke fulgt med de stigende udgifter, inflationen og energikrisen medfører, og det kommer til at skubbe flere tilbage på gaden. Jeg kender selv flere, der er på vej ud af deres bolig, fordi de ikke har råd til at være der.

Hvad laver du egentlig, når du ikke repræsenterer de hjemløse i Sand?

Jeg er med i et par aktivistiske organisationer, blandt andet Dyrenes Beskyttelse. Og så samler jeg modelskibe. Jeg er uddannet snedker, så jeg elsker den slags nørkleri.