Prøv avisen

De offentlige udgifter løber løbsk

Finansministeren vil gribe hårdt ind over for budgetoverskridelser i kommunerne.

SE VIDEO Stik imod regeringens plan vokser det offentlige forbrug fortsat. Finans-ministeren garanterer hårde indgreb over for kommunerne i tilfælde af budgetoverskridelser

Et helt nyt regime med benhårde sanktioner over for kommuner, der overskrider budgetterne. Lyder den trussel bekendt? I hvert fald understreger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at det nu bliver praksis.

Udgifter til især borgernær service som undervisning, ældreomsorg og sundhedsvæsnet vokser ifølge Finansministeriets budget-oversigt, som ministeren præsenterede i går, med fem milliarder kroner - eller en procent - i 2010, selvom de skulle have ligget i nul. Eksempelvis er der 12.000 flere offentligt ansatte i 2010 end i 2009. I forhold til de lange linjer er de offentlige udgifter i gennemsnit vokset med 1,7 procent årligt siden 1980 og er i dag 73,5 milliarder kroner højere end ved regeringsskiftet i 2001.

Oppositionen brugte i går anledningen til at anklage regeringen for at have mistet grebet om økonomien. Det afviser Claus Hjort Frederiksen, men beskriver situationen som dybt alvorlig.

"Det er klart, at jeg også er bekymret over udviklingen i det offentlige forbrug. Vi ligger på det højeste niveau i EU. Og det højeste niveau nogensinde," siger finansministeren og fortsætter:

"Hvis vi bliver ved med at have vækst i det offentlige forbrug, vil vi stå med et rigtig grimt problem i 2030. Og hvis den offentlige beskæftigelse vokser i samme takt som i de seneste 30 år, vil den private beskæftigelse frem mod 2020 aftage med 100.000 personer. Og vi er nødt til at sige, at det er produktionen i det private erhvervsliv, der skaber velstanden. Derfor står vi med et meget alvorligt problem."

SE VIDEO: Finanskrisen kortlagt på to minutter

Stigningen på en procent er i øvrigt Finansministeriets eget skøn. De Økonomiske Vismænd vurderede i efteråret, at stigningen bliver på 1,6 procent i 2010. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at udgifterne er steget med 1,7 procent i de tre første kvartaler af 2010. Ifølge Nationalbanken lander stigningen på omkring to procent.

Blandt de sanktionsmuligheder, som blev vedtaget med regeringens genopretningsplan, er det såkaldte betingede bloktilskud til kommunerne forhøjet fra en til tre milliarder kroner. Modregning til kommuner, der har overskredet budgetterne, sker overvejende enkeltvist. Og kommunerne skal fremover aflægge halvårsregnskaber, som skal godkendes.

"Vi har indført de nye skrappe styringsinstrumenter fra 2011 og fremefter. Så det er nye vilkår, det kommer til at fungere efter," siger Claus Hjort Frederiksen.

Men der er behov for endnu stærkere styringsinstrumenter, mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, overvismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet. Han beskriver presset på de offentlige udgifter som en enorm kraft, hvor folk bliver rigere som følge af den almindelige velstandsudvikling og kræver tilsvarende bedre service fra det offentlige. Og den vækst i de offentlige udgifter må standses, understreger han.

"De fleste folk bekymrer sig mest om, at nedskæringer gør ondt. Men man er nødt til at spørge: Hvad er egentlig alternativet? Hvis det offentlige forbrug fortsætter med at stige, som det har gjort siden starten af 1990?erne, ender det med ikke at kunne finansieres. Så ender det med at sætte sig som et stort underskud på det offentlige budget, som vil kræve krisebehandling. Så kommer der et panikindgreb, som i høj grad vil rette sig mod det offentlige forbrug. I Grækenland og Irland er det sket på en panikagtig måde. Og panikagtige nedskæringer er det egentlige alternativ til en mere kontrolleret styring af det offentlige forbrug," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

beck@k.dk

Læs mere om Danmarks finansielle krise i temaet "Danmark i krise"