Der er blevet bidt mange negle, mens de valgtilforordnede i hele landet har talt personlige stemmer op efter folketingsvalget. For Liberal Alliances folketingsmedlem Henrik Dahl skulle der gå næsten et helt døgn, før det stod klart, at han var genvalgt blot 21 stemmer foran sin nærmeste rival i Sydjyllands Storkreds.
Men én ting er at blive valgt. Noget andet er, om man som politiker kan bruge et godt personligt valg til noget, når man rykker ind på Christiansborg. Letter det vejen til et vigtigt ordførerskab eller en ministerpost, at mange vælgere har sat deres kryds ved en? Hjælper det på karrieren, hvis man overhaler en langt mere kendt partifælle?
Dette valg har vist sig at være fyldt med overraskelser i forhold til netop de personlige stemmetal. Socialdemokratiets gruppeformand og stærke mand, Henrik Sass Larsen, fik næsten halveret sit stemmetal fra 7201 i 2015 til blot 4017 denne gang. Det var det tredjemindste stemmetal blandt de valgte 48 socialdemokrater.
I Liberal Alliance fik den hidtidige partiformand og udenrigsminister Anders Samuelsen lidt over 6000 stemmer i Nordsjællands Storkreds, men det var ikke nok til at sikre ham et genvalg.
Hos Venstre overhalede uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers med 26.420 stemmer alle andre Venstre-kandidater, bortset fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
I Vestjyllands Storkreds fik afgående udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg 28.420 stemmer, mens hendes kollega, finansminister Kristian Jensen fra samme kreds og parti, måtte nøjes med 10.759 stemmer.
Hvad kan tallene bruges til, når man først sidder i Folketinget?
”Egentlig betyder de ikke noget, når der skal fordeles ordførerskaber eller ministerposter,” siger professor Helene Helboe Pedersen fra Aarhus Universitet.
”Fordelingen af poster afgøres af partiernes ledelser. De er selvfølgelig glade for at have kandidater, der kan trække mange vælgere som for eksempel Joachim B. Olsen og Özlem Cekic tidligere har kunnet for Liberal Alliance og SF, men det er ikke ensbetydende med, at de dermed også har haft lyst til at give dem indflydelse. Nogle gange får politikere jo stemmerne, fordi de går op imod partilinjen,” siger Helene Helboe Pedersen.
”De personlige stemmetal betyder derimod rigtig meget for den enkelte politiker. Politikere bliver sjældent rost i medierne, så derfor betyder det utrolig meget for deres selvværd, om de går frem eller tilbage i de personlige stemmetal. Det er på en måde deres karakterbog,” siger Helene Helboe Pedersen.
Hun peger på, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvordan et parti klarer sig, og hvor mange stemmer den enkelte politiker kan få. Kun omkring halvdelen af alle stemmer er personlige.
”Jeg hørte en politiker fra Dansk Folkeparti sige, at han var blevet fyret af vælgerne, men han mistede jo sit mandat, fordi partiet gik stærkt tilbage.”
Hendes vurdering deles fuldt ud af folketingsmedlem og tidligere gruppeformand for Socialdemokratiet, Henrik Dam Kristensen.
”Hvis jeg skal være lidt grov, så går vi i dag og et par dage mere vældig meget op i, om vi har fået gode stemmetal. Men derefter glemmer vi det, og det er ikke sådan, at man får et ordførerskab, fordi man har fået 16.000 personlige stemmer,” siger han.
Også han mener, at et godt, personligt stemmetal først og fremmest kan ”booste egoet” hos den enkelte politiker, men det er ikke noget, der baner vej til en ministerpost, selvom det får nogle politikere til at tro, at de så står stærkere.
”Det viser kun, at de er naive, og man er jo ikke interesseret i at få naive ministre,” siger Henrik Dam Kristensen, der selv blev valgt med 7450 stemmer.
I pressen har der været spekulationer om, hvorvidt Kristian Jensens (V) relativt dårlige valg i forhold til Inger Støjberg (V) kan få betydning for, hvem der på et tidspunkt skal afløse Lars Løkke Rasmussen (V) som formand for Venstre. Lige netop i den sag kan de personlige stemmetal fra folketingsvalget godt få betydning.
”Fordi der er opstået tvivl om tronfølgen i Venstre, kan forskellene i stemmetal blive en af de faktorer, der kommer til at spille ind. Venstre plejer at have eksemplarisk styr på, hvem der skal være den næste formand, men det har de ikke denne gang, og så er det, at alle former for styrkeposition kan få betydning. Det er vigtigt for partiledelsen at få en formand, der er i stand til at tiltrække vælgere, så det vil være en af faktorerne,” siger Helene Helboe Pedersen.