Prøv avisen

De Radikale vil gerne tale om noget andet

Morten Østergaard pointerer, at det ikke er nemt at løse flygtningekrisen, men man er nødt til at søge solidariske løsninger med de andre EU-lande. Der er ikke anden vej, mener han. Foto: Jens Dresling/ritzau

Op til det radikale landsmøde kritiserer partileder Morten Østergaard regeringen og Socialdemokratiet for at bejle til Dansk Folkeparti med stilstandspolitik. Man skulle hellere tage fat på de virkelige udfordringer gennem ”udviklingspolitik”, mener han

En politisk superweekend og et trekantsdrama mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre venter. Partierne samler i weekenden repræsentanter for deres medlemmer til henholdsvis kongres, årsmøde og landsmøde.

Allerede inden møderne retter den radikale partileder Morten Østergaard en skarp kritik mod både regeringen og Socialdemokratiet for at have blikket alt for stift rettet mod Dansk Folkeparti og lukke øjnene for samfundets virkelige udfordringer.

”Jeg synes, dansk politik handler mere om at bejle til Kristian Thulesen Dahl end om at bejle til fremtiden,” siger han.

”De store udfordringer står i kø. Klimaudfordringer, bekæmpelse af fattigdom og ulighed i verden, unge muslimske piger, som siger, at de er dybt berørte af, at de føler, de skal stå til regnskab for, hvad Isil (IS) gør i deres religions navn. Men herinde (på Christiansborg, red.) kæmper regeringen mere for julefreden end for fremtiden. Socialdemokratiet skal ikke have klinket noget, så de indgår i et taktisk spil,” siger Morten Østergaard.

Regeringen forhandler en skattereform med Dansk Folkeparti, og et af temaerne i de forhandlinger er flygtninge- og integrationspolitikken. De Radikale har netop erkendt, at antallet af flygtninge betyder noget for, hvor godt integrationen kan lykkes, men ifølge Morten Østergaard har frygten for effekten af store flygtningestrømme vist sig at være overdreven.

”Vi har hørt rigtig meget om alt det, vi skulle passe på. For eksempel om en flygtningekrise, der ville smadre vores velfærdssamfund. Det har den så ikke gjort. Vi har fået flere flygtninge end nogensinde, og rekorden kom, efter at Lars Løkke (V) var tiltrådt, men vi har det altså bedre, end vi har haft det i 10 år,” siger han.

Er det ikke for tidligt at konkludere på, hvad flygtningene og sammenføringer af deres familiemedlemmer vil betyde for integrationen og de offentlige kasser de næste 20-30 år?

”Jeg vil vende det om og sige, at vi fik at vide, at det her var en kæmpe trussel, og det er bare gået bedre og bedre. Det har da haft omkostninger, og selvfølgelig betyder antallet noget, men det er ikke det samme som at sige, at man skal svigte sit ansvar.”

Morten Østergaard pointerer, at det ikke er nemt at løse flygtningekrisen, men man er nødt til at søge solidariske løsninger med de andre EU-lande. Der er ikke anden vej, mener han.

På det økonomiske område klandrer han regeringen og Socialdemokratiet for at konkurrere om, hvem der hurtigst kan formøble opsvinget på øget offentligt eller privat forbrug, præcis som det skete under opsvinget for 10-15 år siden.

”’Nødvendighedens politik’ var sidste sæson. Den har vi jo også i den grad stået på mål for. Vi var der, da der blev lavet reformer, som banede vejen for, at der nu er et økonomisk råderum, som svarer til demografien og så videre. Men nu er vores største udfordring ligesom i nullerne, om der er mennesker nok til at løse opgaverne. Halvdelen af de lærere, der bliver ansat på vestsjællandske skoler i dag, er ikke uddannet til skolelærere. Den situation går helt hen over hovedet på Christiansborg, hvor man tror, det bare er en opgave om, hvem der kan formøble råderummet hurtigst til privat eller offentligt forbrug,” siger Morten Østergaard.

Radikale Venstre kommer på sit landsmøde blandt andet til at tale om uddannelse, hvor Morten Østergaard også kritiserer regeringen for at ville skære 17.000 job væk i uddannelsessektoren uden for hovedstadsområdet. Så hjælper det ikke meget, at regeringen forsøger at flytte 4000 statslige administrative arbejdspladser ud i landet, mener han.

Derudover kommer landsmødet som for de øvrige partier dette efterår til at fungere som startskud for de kommunale valgkampagner op til kommunal- og regionsrådsvalget den 21. november.

De Radikale vil i år forsøge at fremstå mere ensartet på landsplan, så man kan genkende de radikale mærkesager: børn, unge og uddannelse. Rationalet bag den strategi er, at partiet generelt klarer sig bedre ved folketingsvalg end ved lokale valg, og at flere måske vil stemme på partiet, hvis de kan genkende det lokalt.