Der er langt mellem stordrikkende vin- og øl-entusiaster i Ringkøbing-Skjern Kommune i Vestjylland. Hver 25. borger drikker mere end Sundhedsstyrelsens såkaldte højrisikogrænse, som er 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. 350 kilometer fra Vestjylland er andelen af storforbrugere dobbelt så høj. I Rudersdal, Gentofte, København og Frederiksberg kommuner drikker mellem hver 10. og hver 12. indbygger for meget. Det fremgår af tal fra Sundhedsstyrelsen.
Samtidig viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om social ulighed i sundhed, at 16 procent af alle kvinder med en videregående uddannelse jævnligt drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed, mens det gælder ni procent af de ufaglærte kvinder. Tilsvarende forskel gør sig gældende blandt mænd.
Professor dr. med. Ulrik Becker fra Statens Institut for Folkesundhed fortæller, at de bedst uddannede med de største indtægter også har det højeste alkoholforbrug.
”Vi har ikke nogen god forklaring på, hvorfor de velstillede drikker mest, udover at alkohol er en del af kulturen og forbundet med en festkultur. Samtidig er alkohol et stof, hvor prisen betyder meget for forbruget. Det vil alt andet lige betyde, at velstillede bedre har råd til et større forbrug,” siger Ulrik Becker.
Sociolog og adjunkt ved Copenhagen Business School Christoph Ellersgaard har skrevet flere bøger om eliten og har også undersøgt alkoholforbrug i forskellige socialklasser. Han forklarer, at vin i velstillede miljøer ofte betragtes som en del af det gode liv.
”At nyde alkohol betragtes i modsætning til at ryge som en måde at forfine sig selv på. Det er en del af dannelsen og den kulturelle kapital at have kendskab til vin. Derudover er alkohol også en måde at skabe netværk på. Det kan skabe relationer og fremme karrieren, når man mødes over et glas rosé på terrassen,” siger Christoph Ellersgaard.
I rusmiddelcentret Teglporten i Rudersdal Kommune nord for København møder behandlerne blandt andet alkoholafhængige fra den velstillede del af befolkningen, der er blevet særligt opmærksomme på deres alkoholvaner efter, at de er gået på pension.
”De har måske i mange år haft tendens til et højt forbrug, men har også passet et job. I pensionistlivet er den ramme forsvundet, og det gode liv har bredt sig og er begyndt at fylde for meget,” fortæller alkoholbehandler Gitte Bergenhagen fra Teglporten.
Undersøgelser viser, at kun godt hver femte af alle alkoholafhængige kommer i behandling, og ifølge Gitte Bergenhagen kan det føles ekstra stigmatiserende for i øvrigt velfungerende borgere at træde ind på et misbrugscenter. Derfor arbejder Rudersdal Kommune blandt andet på at tilbyde internetbaseret behandling.
I Helsingør Kommune, hvor syv procent af indbyggerne drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, har kommunens rusmiddelcenter taget initiativ til kurset ”En bedre hverdag”, der gennem samtaleforløb over fire mødegange skal ruste deltagerne til at reflektere over deres alkoholforbrug.
”Storforbrugerne kommer ofte ikke i kontakt med behandlingssystemet. Vi ved, at der gennemsnitligt går 12 år, før borgere med et overdrevent alkoholindtag opsøger det kommunale behandlingssystem. Vi håber, at en tidligere opmærksomhed på problemet kan minimere de konsekvenser, et stort alkoholforbrug har både for den enkelte og for deres nærmeste,” siger alkoholbehandler Anders P. Christensen fra Helsingør Rusmiddelcenter.
Professor Anette Søgaard Nielsen fra Alkoholenheden ved Syddansk Universitet peger på, at kommunernes ambulante behandlingstilbud på mange måder er indrettet til de mest veluddannede.
”Men det paradoksale er, at mange i den gruppe ikke søger hjælp, fordi man forestiller sig, at alkoholmisbrug rammer manden på bænken,” siger Anette Søgaard Nielsen.
Alkoholenheden på Odense Universitet arbejder i øjeblikket sammen med 17 kommuner om at udvikle en behandling, der baseres på et personligt møde med en behandler og et forløb på internettet, der kan klares hjemmefra.
”Det ser ud, som om vi på den måde kan få fat i en gruppe, der kan opleve det som grænseoverskridende at søge behandling,” siger Anette Søgaard Nielsen.
Denne artikel er en del af en ny serie. Du kan følge serien "Danmark drikker" ved at få en mail, hver gang en ny artikel er klar. Klik her.