Gamle tænkere, danske folkebevægelser og en kontroversiel britisk-indisk forfatter. Udvalget er bredt i den demokratikanon, der onsdag bliver præsenteret af udvalget bag og en række ministre fra den regering, der har bestilt værket.
Den britisk-indisk romanforfatter Salman Rushdie har fundet plads blandt de vigtigste punkter for det danske demokrati på grund af sit værk "De Sataniske Vers" fra 1988, som vakte opstand i den muslimske verden, fordi bogen anses for at være blasfemisk over for islam og profeten Muhammed.
Karikaturer nævnes
Rushdie-sagen handler om kultursammenstødet mellem vestlige frihedstraditioner og muslimsk fundamentalisme, mener udvalget.
I samme afsnit nævnes også Jyllands-Postens kontroversielle karikaturtegninger af den muslimske profet Muhammed fra 2006, selvom udvalget har valgt ikke at medtage begivenheder efter år 2000.
Grænsen sat ved årtusindskiftet
Under 35 overskrifter giver udvalget sit bud på de personer, begivenheder og bevægelser, der gennem de seneste 2500 år har formet og påvirket det danske demokrati.
Den danske demokratikanons første nedslagspunkt er 500 år før Kristi fødsel, og udvalget har sat grænsen ved år 2000, fordi "det efter udvalgets vurdering er vanskeligt at vurdere virkningshistorien af begivenheder, tekster mv., der tidsmæssigt ligger tæt på nutiden."
Tegninger skabte splid i udvalg
Dermed undgik udvalget at tage stilling til, om Jyllands-Postens kontroversielle karikaturtegninger af profeten Muhammed fra 2006 skulle med som et selvstændigt punkt.
En strid om hvorvidt de skulle indgå i den endelige kanon, fik i oktober sidste år professor Henning Koch til at forlade udvalget, fordi han forventede, at tegningerne ville komme med.
Blandt de mindre overraskende punkter er den franske revolution i 1789, grundloven fra 1849 samt systemskiftet i 1901.
ritzau