Hvis antallet af brunøjede gæster var højere end sædvanligt på Langelands Museum i den forgangne weekend, er det næppe nogen tilfældighed.
Museet havde nemlig opfordret alle med genetiske aner fra Napoleons spanske soldater til at dukke op og fortælle deres historie ved åbningen af udstillingen Da spaniolerne kom, der markerer 200-året for de spanske soldaters besøg i Danmark. Og det benyttede 30 af weekendens besøgende sig af, fortæller Else Wolsgård, der er leder af Rudkøbing bys historiske arkiv.
Blandt mange danskere og ikke mindst blandt langelændere har der altid været mange historier og rygter om deres fædrene ophav på grund af de mange spaniere, der kom hertil og andre steder i landet under Napoleonskrigene, siger Else Wolsgård.
Som oftest har det imidlertid været svært at spore historien, og derfor har vi været interesseret i at samle mennesker, der mener at stamme fra spanierne, siger hun.
Under Napoleonskrigene sendte den franske kejser Napoleon i foråret 1808 omkring 30.000 spanske soldater til Danmark, efter englænderne året forinden havde bombet København og taget den danske flåde med sig. Spanierne kom aldrig i krig, da de efter få måneder gjorde oprør mod deres franske officerer og hastede hjem for at tilslutte sig oprøret i hjemlandet mod Napoleon. Men i den efterfølgende danske historieskrivning har de dog siden været kendt for at være skyld i nedbrændingen af Koldinghus.
Kulturmødet mellem de mandlige spanske soldater og de lyse danske ungmøer førte dog også til mange historier om særligt mørkhårede og brunøjede småbørn rundt om i landet i tiden efter spaniernes indtog.
Ikke bare på Langeland, hvor udstillingen om spanierne for tiden bliver vist, men også ved Roskilde og Holbæk, hvor der ligeledes var udstationeret soldater.
Lene Floris, der er etnolog og leder af Holbæks Museum, der tidligere har huset jubilæumsudstillingen, vurderer, at der kan være flere tusinde danskere med spansk blod i årerne. Slægtsforskere kan dokumentere, at familienavne som Augustinus og Panduro stammer fra de spanske soldater. I andre tilfælde er det dog sværere at bevise sammenhængen.
Der er mange historier om, at pigerne skyndte sig at finde en dansk mand, så snart spanierne var taget afsted igen. Og derfor blev det spanske ophav ofte ikke opgjort i kirkebøgerne, der er de eneste beviser på slægtskaber, vi har fra dengang, siger hun.
På trods af de ofte svage eller ind-imellem ikke-eksisterende beviser lever myterne og overbevisningen om et spansk ophav et stærkt liv blandt mange danskere, mener hun.
For mange er det den dag i dag stadig besnærende at udlægge deres mørke hud eller hidsige temperament med, at de er efterkommere af spanske soldater. Det gør dem jo til noget særligt frem for, at de bare er almindelige danskere, der enten har mørk hud eller er særligt hidsige, siger hun.