Prøv avisen

De svageste ældre er en af fremtidens helt store udfordringer for Europa

De svageste ældre er den enkeltstående gruppe, som der vokser allermest i hele EU. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Danmark er et af de lande, der bruger allerflest penge på ældre, viser en ny europæisk undersøgelse. Men der er også brug for at investere i ældre, for dem bliver der flere af i hele Europa. Særligt de svage ældre er en europæisk udfordring

Der bliver stadig flere ældre europæiske borgere med udstrakt brug for hjælp på grund af demens og kroniske sygdomme.

De svageste ældre er den enkeltstående gruppe, som der vokser allermest i hele EU. Det giver store udfordringer, som i Danmark forsøges afhjulpet ved et rekordstort offentligt forbrug i internationalt perspektiv.

Professor Jon Kvist, der forsker i socialpolitik og økonomi ved Roskilde Universitet, har sammen med en række andre europæiske forskere lavet en stor, men endnu ikke offentliggjort undersøgelse af udgifter til ældrepleje i 35 europæiske lande.

En af konklusionerne er, at Danmark og Sverige trods besparelser de senere år stadig hører til de lande, der bruger allerflest penge på ældreplejen. Mens Danmark og Sverige bruger 3 procent af bruttonationalproduktet på ældrepleje, så er tallet 1,8 procent i Tyskland og 0,01 procent i et land som Bulgarien.

Pengene falder bestemt også på et tørt sted. For antallet af ældre vil kun stige i årene fremover. I løbet af de kommende 12 år vil antallet af ældre over 70 år vokse fra i dag godt 800.000 til omkring en million i 2030 og knap 1,2 millioner i 2040, viser en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

Professor Jon Kvist peger da også på, at plejen og omsorgen for de svageste ældre bliver en af samfundets helt store udfordringer de kommende år.

”Mens Danmark er et af de europæiske lande, der mest effektivt har fået gennemført reformer, som udskyder pensionsalderen, så er det en langt mere kompliceret opgave at yde den rigtige hjælp til den voksende gruppe af svage ældre,” siger Jon Kvist.

Selvom vi i Danmark altså bruger relativt mange offentlige kroner på ældreplejen, kan vi ifølge Ældre Sagen ikke være helt tilfredse med udbyttet.

”Hvis man eksempelvis tidligere blev vurderet til at have en så dårlig funktionsevne, at man ikke kunne rengøre sin egen bolig, blev man vurderet til én times rengøringshjælp om ugen. Det blev så skåret ned til 45 minutter om ugen, til 45 minutter hver anden uge og endelig til en halv time hver tredje uge. Vi har et ideal om, at man skal have en værdig alderdom, selvom man er blevet ældre og svækket, men det er ikke altid tilfældet,” siger underdirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen.

Det er særligt borgere på 80 år og opefter, der bliver flere af i Europa. Det er den hurtigst voksende aldersgruppe af alle i EU-landene, viser tal fra Eurostat. Andelen af personer på 80 år og opefter vil således stige fra 5,9 procent i 2020 til 12,7 procent i 2080.

Det stigende antal ældre er en af de helt store udfordringer de kommende år i Europa. Det konstaterer professor Pieter Vanhuysse, der forsker i blandt andet ældrepolitik ved Syddansk Universitet.

”Ser man bort fra Sverige og Danmark, der har lavet de tilstrækkelige reformer i forhold til pensionssystemet, og Irland, der har en meget ung befolkning, er det stigende antal ældre en af de helt, helt store udfordringer politisk i Europa. Se eksempelvis bare på Slovenien og Østrig. Den forventede levetid her er steget med fire måneder pr. år i mange år, men alligevel har man ikke lavet de nødvendige reformer,” siger Pieter Vanhuysse.

På grund af de danske reformer forventer Michael Teit Nielsen også, at politikerne vil investere det, der kræves, for at imødegå udgifterne til det stigende antal ældre, som er afhængige af hjælp. Nationalt Videnscenter for Demens har vurderet, at antallet af borgere med demens, der i dag ligger på 87.000, i 2040 vil stige til mellem 120.000 og 140.000 personer.

”Mange taler om ældrebyrden de kommende år, men hvis politikerne holder deres løfte om at bruge de stigende skatteindtægter, der kommer af, at vi skal arbejde længere, så får vi også råd til de svageste ældre fremover,” siger Michael Teit Nielsen.