Prøv avisen

De svageste ledige har ingen til at tale deres sag

Jann Sjursen har som formand for Rådet for Socialt Udsatte flere gange kritiseret kontanthjælpsloftet. Foto: Polfoto

I sidste valgperiode var dagpengereformen til diskussion blandt andet foranlediget af landets fagforbund. I weekenden trådte det nye kontanthjælpsloft i kraft. Men kontanthjælpsmodtagerne er så uhomogen en gruppe, at ingen samlet kan tale deres sag

Hvem taler kontanthjælpsmodtagernes sag? Spørgsmålet er blevet aktuelt i forbindelse med det nye kontanthjælpsloft, der trådte i kraft i lørdags, så der nu er sat en grænse for, hvor meget kontanthjælpsmodtagerne i alt kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og såkaldt særlig støtte.

Og spørgsmålet er blandt andet blevet stillet af radioværten Lars Trier Mogensen i Radio24Syv-programmet ”Det Røde Felt”. Mandag den 26. september bestyrede den langhårede politiske kommentator og erklærede venstrefløjsdebattør en radio-samtale om en af sine kæpheste, nemlig det nye kontanthjælpsloft, som han er modstander af.

Slutteligt erklærede Lars Trier Mogensen nærmest resignerende, at der ”ikke er nogen lobbyister på vegne af kontanthjælpsmodtagerne”. Da de inviterede gæster fra den såkaldte Kontanthjælpsalliance herefter bød ind med sig selv, lod han forstå, at ”jeg kan desværre godt have min tvivl i forhold til, om det græsrodsengagement er stærkt nok”.

”Altså, det er ikke svært at se, hvem svinebønderne har til at kæmpe for sig.”

Eller dagpengemodtagerne for den sags skyld.

I sidste valgperiode var det nemlig denne gruppe af arbejdsløse, der tog det meste fokus. Fagbevægelsen og a-kasserne tordnede mod dagpengereformen fra 2010, der sendte en kile ned i den daværende SRSF-, siden SR-regering. En dagpengekommission blev nedsat, og i efteråret 2015 gik Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne sammen om en ny dagpengeaftale.

Per Rystrøm er direktør i kommunikationsbureauet Operate og har tidligere undervist i politisk kommunikation. Han kalder det ”for tidligt at lave en historisk sammenligning” af, hvorvidt kontanthjælpsloftet er mere eller mindre politisk betændt end dagpengereformen. For dagpengereformen slog først for alvor politiske gnister, efter den var vedtaget, siger han.

”Når det er sagt, så er der slet ingen tvivl om, at dagpengesystemet har nogle meget stærke og ikke mindst meget dygtige fortalere. A-kassernes Samvirke var utrolig dygtige til at sætte det (dagpengereformen, red.) på dagsordenen med historier, beregninger og ’cases’. Det er klart, at det har kontanthjælpsmodtagerne ikke på samme måde,” siger Per Rystrøm:

”Det er ikke det samme, som at der ikke kan komme en masse ballade om kontanthjælpsloftet. Men det er klart, at nogle grupper ikke har så stærkt organiserede interesser som andre.”

Jann Sjursen har som formand for Rådet for Socialt Udsatte flere gange kritiseret kontanthjælpsloftet. Men da langt fra alle kontanthjælpsmodtagere er socialt udsatte, repræsenterer Rådet ikke alle kontanthjælpsmodtagere, siger han. Derfor kan han til dels tilslutte sig Lars Trier Mogensens lobby-iagttagelse.

”Jeg har selv tænkt en del over, hvorfor de såkaldt udfaldsramte dagpengemodtagere fik så stærkt medløb, også opinionsmæssigt. Og det gjorde de jo blandt andet, fordi fagforeningerne skulle varetage medlemmernes interesse,” siger han.

”Derimod er der ikke på samme måde nogen, der direkte varetager kontanthjælpsmodtagernes interesser,” lyder det fra Jann Sjursen, der har en fortid som minister og folketingsmedlem.

Han kalder det bemærkelsesværdigt og ”dybt underligt”, at fokus op til folketingsvalget ”i den grad var på de såkaldt udfaldsramte dagpengemodtagere og i langt mindre grad på konsekvenserne af både reduktionerne af kontanthjælpen for de unge og af det, der var på tegnebrættet i forhold til flygtninge og kontanthjælpsloftet”.

Lars Nielsen rådgiver i politisk interessevaretagelse som direktør for public affairs hos Primetime Kommunikation. At dagpengereformen sammenlignet med kontanthjælpsloftet ”fik en ekstra tak”, skyldes ene og alene den parlamentariske situation, mener han. Der er et sikkert flertal bag kontanthjælpsloftet, mens dagpengereformen splittede de daværende regeringspartier.

”Der er masser af kommuner, borgmestre og politikere i byrådene, der er bekymrede for kontanthjælpsloftet. Vi står også foran et kommunalvalg, hvorfor mange politikere også vil være bekymrede for, om det smitter af på dem. Men det har bare ikke den samme parlamentariske konsekvens, som dagpengene havde. Dagpengemodtagerne som sådan havde selvfølgelig a-kasserne, men hvis du spørger A-kassernes Samvirke vil de jo heller ikke sige, at de fik indflydelse,” siger Lars Nielsen.

Han mener ikke, at kontanthjælpsmodtagerne savner ”interessevaretagelseskræfter”. Blandt de kræfter er Dansk Socialrådgiverforening.

”Vi har jo forsøgt alt, vi kan, for at dagsordensætte det,” siger formand Majbrit Berlau, der dog kalder det ”åbenlyst”, at det ”altid har været en generel problematik, at folk på kontanthjælp ikke organiserer sig”.

Lars Nielsen fra Primetime Kommunikation fremhæver, at kontanthjælpsmodtagerne er en ”meget uhomogen gruppe, og det er en svaghed, hvis du skal organisere dig”.

”Hovedpointen er, at jeg ser masser af historier om kontanthjælpsmodtagere. Jeg har bare ikke set de parlamentariske historier. De har været meget fraværende, hvor de var meget tydelige under dagpengene,” slutter han.