De uundværlige lækroge

Hvorfor bygges der mange huse i dag uden at sikre nyttige lækroge?

Peter Olesens eget uundværlige læhjørne med store nyttige sejl skabt af sejlmageren i Mårum. Fotos Peter Olesen
Peter Olesens eget uundværlige læhjørne med store nyttige sejl skabt af sejlmageren i Mårum. Fotos Peter Olesen.

At kunne undre sig kan være en meget nyttig evne at være udstyret med. Selv undrer jeg mig ganske ofte og spørger jævnligt om så det ene, så det andet. Ofte spørger jeg mig selv, ofte spørger jeg andre. Og ofte får jeg svar fra begge kanter.

For tiden undrer jeg mig ganske meget over, hvorfor så mange bygger nye helårshuse og sommerhuse uden samtidig at sikre sig nyttige, ja, uundværlige lækroge direkte ved det hus, der opføres. Og spørger jeg, får jeg tit intet svar.

Efter en lang og kold vinter søger vi alle udendørs. Nu skal vi ud at nyde naturen, ud at have frisk luft og sol i ansigt og på krop, og ofte har vi brug for at finde os en lækrog, hvor vi kan sidde i læ for den evige vind og blæst. For vinden blæser stort set altid i dette vindomsuste og vandomkransede land. Og hvorfor er det så, at så mange bygger kvadratiske eller rektangulære huse uden mindste antydning af noget forskudt på bygningen, noget der kunne give læ? Vinkelhuse kan give læ, især hvis man vender huset rigtigt og tager hensyn til både sol og vind – og udsigt selvfølgelig.

Nyt typehus med nyttige lækroge, godt tænkt og placeret fra starten
Nyt typehus med nyttige lækroge, godt tænkt og placeret fra starten

Selv voksede jeg op i et skønt Bedre Byggeskik-hus fra 1916, helt rektangulært, uden vinkler og knopskydninger. Men vi skaffede os læ ved terrassen ved at etablere et tæt, grønt hegn mod vest, hvorfra vinden ganske ofte kommer. De fleste nabohuse var ”født” på samme måde, men flere af familierne på villavejen føjede såkaldte vinterhaver eller ekstrastuer med store vinduer til, og de var forskudt i forhold til det kvadratiske eller rektangulære, så der samtidig blev etableret læ på terrassen.

De sidste 29 år har jeg holdt til i et sommerhus med den skønneste udsigt mod nord og øst, mod hav og landskab, og ofte kommer vinden fra netop de kanter. Gudskelov var huset fra start klogt tænkt, for det har en stor, god, udskudt karnap til stuen, der skaffer lækroge mod både syd og nordøst.

Her er det ganske nyttigt at søge læ, når vinden lægger op til, at man skal gøre det. Samtidig har den store terrasse fået tilføjet en ni kvadratmeter stor overdækket pavillon, og mod nordøst er der i et hjørne af terrassen skaffet det skønneste læ med store, fastspændte sejl, der sidder på hele sommerhalvåret. De er nyttige til de tiltrængte ture nede på drømmesengene, hvor ingen vind kan forstyrre.

Ellers etablerer læhungrende folk sig med grønne hegn og med brændestakke. Har man ikke læ, kan man altid skaffe sig det. Jeg har flere gange til nybyggere tilladt mig at mindre om: husk nu vinkler på huset, så I også har læ. Flere glor på mig, som om jeg er tosset og tænker: bland dig udenom. Senere ser jeg dem sidde og skutte sig i vinden. Og jeg tænker mit. Undrer mig som nævnt i starten.

Omvendt kender jeg også andre nybyggere, også ejere af godt tænkte typehuse, der virkelig har tænkt sig om fra starten. Og opført huse med karnapper, vinkler eller indhug eller lækrog i en eller flere af husets facader. Men har man ikke gjort det fra starten, eller har dem, man har købt huset af, ikke gjort det, så er det aldrig for sent.

Find ud af, hvor man sidder bedst og helst, og skaf læ: med grønt, sejl, trævæg, brændestak eller mur. Måske endda med lidt overdækning. Det giver jo også nyttig ly for det, der ofte kommer ned fra oven.

Held og lykke med at skaffe læ, nu hvor vi endelig igen kan være meget ude.