Prøv avisen
Morgensamling

Vaccine skrottes – så hvad nu? Er kirken glemt i genåbning? Og hvorfor går tiden i stå i både Japan og København?

- Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix, Bruno Ehrs/Johner/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.

Godmorgen. Vi begynder dagens Morgensamling med døgnets helt store nyhed: Coronavaccinen fra Astra-Zeneca udgår af den danske vaccinestrategi. Det meddelte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde i går. Med beslutningen bliver Danmark det første land i verden til helt at fravælge vaccinen, efter risikoen for sjældne blodpropper er opdaget. Og det vækker opsigt over hele kloden.

Men… hvad så nu?

Udmeldingen har ført en byge af informationer og konsekvenser med sig. Så inden vi rykker videre til morgenens øvrige nyheder, ridser Morgensamling de vigtigste overskrifter om Astra-Zenecas exit op.

  • Vaccinationsplanen skrider. Gårsdagens beslutning har fået myndighederne til igen at justere på planen for, hvornår forskellige grupper af danskere kan forvente at være vaccineret. Datoen for, hvornår alle borgere over 50 år vil være færdigvaccineret, er flyttet med to uger til uge 21. Se planen her. Datoen er bemærkelsesværdig, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere har sagt, at Danmark principielt kan være fuldt genåbnet, når alle over 50 år er vaccineret.
  • Borgere, der allerede har modtaget ét stik med Astra-Zeneca, vil blive tilbudt en anden vaccine, oplyser Sundhedsstyrelsen. På pressemødet luftede direktør Søren Brostrøm desuden ideen om, at de pågældende muligvis vil kunne modtage en coronavaccine fra en anden leverandør i stedet for deres andet Astra-Zeneca-stik. Men det er ikke alle professorer enige i vil være en god ide.
  • Flere borgerlige partier vil lade det være op til danskerne selv at vælge, hvorvidt de vil vaccineres med Astra-Zeneca eller ej. Det skriver Kristeligt Dagblad.
  • Andre lande har udtrykt interesse for Danmarks kasserede Astra-Zeneca-doser. Sundhedsstyrelsen har dog endnu ikke meldt ud, hvad der skal ske med de skrinlagte vacciner. Men i TV AVISEN på DR i aftes udtrykte Søren Brostrøm ønske om at beholde vaccinerne på dansk jord, hvis de kan komme i brug senere.
  • Pfizer-Biontech sender 650.000 ekstra doser til Danmark i andet kvartal. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.
  • Første sag om erstatning efter dødsfald forårsaget af Astra-Zeneca-vaccinens sjældne bivirkninger er allerede landet på Patienterstatningens skrivebord. Og der er flere på vej, skriver Jyllands-Posten.

Danske soldater skal hjem

Og så fra krigen mod coronapandemien til en anden krig. Som ventet meddelte den amerikanske præsident, Joe Biden, i går, at USA vil trække de sidste tropper ud af Afghanistan inden 11. september i år. Det fik i aftes udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at erklære, at også Danmark – efter knap 20 års militær indsats i regionen – vil påbegynde en gradvis tilbagetrækning af de 135 danske soldater, der netop nu befinder sig på afghansk grund.

Betjent anholdt i USA

Vi bliver lidt ved USA, for politibetjenten Kimberly A. Potter, der i søndags skød og dræbte den 20-årige Daunte Wright nær Minneapolis i Minnesota, er nu anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab. Ifølge politiet var der tale om et uheld, idet betjenten angiveligt forvekslede sin pistol med en strømpistol. Ikke desto mindre har episoden siden weekend ført til massive protester mod politivold rettet mod det amerikanske samfunds sorte befolkning. Drabet skete nemlig, samtidig med at retsopgøret mod betjenten, der sidste år stod bag den fatale anholdelse af George Floyd, nærmer sig sin afslutning. Og derfor kunne weekendens drab af Daunte Wright ikke være kommet på et værre tidspunkt, mener borgmesteren i byen, hvor episoden fandt sted.

Planen for de nye nærpolitistationer er offentliggjort

Mens amerikanere debatterer landets politistyrke, er der også nyt om politiet herhjemme. I december sidste år blev det besluttet, at politiet fremover skal være tættere på borgerne. Og i går blev det offentliggjort, hvor fremtidens 20 nye nærpolitistationer så kommer til at ligge. "Vi får nogle nærpolitistationer, hvor behovet er størst,” sagde Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, om planen, der vil tildele 20 af landets kommuner en ny station. Men i mange tilfælde er politiet allerede i området, pointerer Jyllands-Posten i dag.

Egypten kræver milliarder for skibskaos

Og så til et noget andet højere tal: Knap seks milliarder. Så mange danske kroner skal det koste ejeren af containerskibet "Ever Given", at det i sidste måned blokerede for Suez-kanalen i seks dage. Det mener i hvert fald de egyptiske myndigheder, der nu kræver erstatning, før skibet vil blive frigivet fra det bassin langs kanalen, hvor det netop nu befinder sig. Kravet skyldes – foruden den pris, det kostede at få det store fragtskib fri – eftersigende de store økonomiske omkostninger, det har haft for øvrige skibe, som blev forhindret i at sejle gennem kanalen, imens "Ever Given" lå på tværs.

Kirkens corona-taskforce til minister: Hvad med os?

Vi vender igen tilbage til egen andedam. Folkekirkens corona-taskforce efterlyser nu konkrete planer for yderligere genåbning af trossamfund, herunder en lempelse af arealkravet. Det fremgår af et brev, som taskforcen har udarbejdet til kirkeminister Joy Mogensen (S). I folkekirkens bagland er der nemlig efterspørgsel på flere oplysninger om, hvad fremtiden vil bringe for folkekirken, nu hvor der dæmmes op for coronarestriktioner i andre dele af samfundet. Til Kristeligt Dagblad oplyser Kirkeministeriet, at man arbejder på en genåbningsplan for kirker og trossamfund, som vil blive omfattet af de tre kommende etaper af genåbningen.

100 år gammelt ur vækket til live af jordskælv

Efter en hæsblæsende overflyvning over morgenens nyheder fra hele kloden ender vi dagens Morgensamling med at kaste et blik på klokken. I 2011 fik et jordskælv et 100 år gammelt ur til at gå i stå i et buddhistisk tempel på Japans østkyst. Ejeren forsøgte forgæves at reparere uret, og det kom derfor som noget af en overraskelse, da uret ti år senere pludselig begyndte at tikke igen efter endnu et jordskælv. Knap så spektakulær er historien om uret på Vor Frue Kirke i København, som de seneste uger har stået stille. Det gør den dog ikke mindre læseværdig, og du finder den på bagsiden af dagens avis.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.