De yngste står allerførst i genåbning

Smittetal og kontakttal falder. Men genåbning er ikke i sigte, mener fagfolk. De yngste tilbage i skole har dog høj prioritet ved klarhed over britisk mutation.

I flere uger har landets skoleelever været sendt hjem på grund af coronasituationen, men nu presser skoleledere og forældre på for at få dem tilbage. Det bliver dog ikke lige forløbigt på grund af britisk variant, siger fagfolk. (Arkivfoto)
I flere uger har landets skoleelever været sendt hjem på grund af coronasituationen, men nu presser skoleledere og forældre på for at få dem tilbage. Det bliver dog ikke lige forløbigt på grund af britisk variant, siger fagfolk. (Arkivfoto). Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix.

Efter en uge med faldende smittetal, et lavt kontakttal og en britisk coronavariant, der måske er mindre smitsom end først antaget, higer flere efter, at dele af samfundet skal åbnes igen.

Alligevel er det ikke tiden til at tale genåbning, vurderer flere fagfolk. Det skyldes stor usikkerhed om den britiske variant.

Men der er stor opmærksomhed på at få de yngste elever tilbage i skole så hurtigt som muligt.

Det siger Lone Simonsen, der er pandemiforsker og professor ved Roskilde Universitet og sidder i regeringens ekspertpanel.

Hun slår dog fast, at der endnu ikke kan sættes nogen dato for, hvornår eleverne kan sendes tilbage i skole.

- Lige præcis de yngste skolebørn kan man sende i skole som nogle af de første, fordi det er en gruppe, som vi ikke tror, betyder så meget for smittetrykket i samfundet.

- Men det er stadig et ubesvaret spørgsmål om, hvor involveret børn er i smitte med B117, og det skal undersøges, før de kan sendes afsted, siger hun.

Også skoleledere og forældre ønsker prioritet til de yngste.

Formand for Skolelederne Claus Hjortdal siger, at han over for regeringen har presset på for at få især de yngste elever tilbage i skolen. Gerne så hurtigt som muligt.

- Selvfølgelig ville det være bedst, hvis det var alle børn, men det er ikke realistisk. Derfor opfordrer vi på det kraftigste til, at det i første omgang bliver 0.-, 1.- og 2.-klasserne.

- Det er dem, som har sværest ved at bruge de digitale muligheder, og det er dem, der holder forældrene hjemme, siger han.

Men også eleverne i 9. klasse har brug for at møde deres kammerater og lærere. Blandt andet for at dele bekymringen for, hvordan sommerens eksamener skal forløbe.

- Det kunne være et par timer om dagen, hvor de kom på skolen. De har brug for at mærke, at skolen er der for dem. Det er deres sidste år i folkeskolen, og den uvished, der stadig er om eksamenerne, fylder meget, siger Claus Hjortdal.

Det er en stor belastning for hjemmearbejdende forældre, at de også skal hjælpe og underholde deres børn, siger Rasmus Edelberg, formand i Forældre og Skole.

Derfor mener Edelberg, at det - når sundhedsmyndighederne kan anbefale det - bør være vigtigst at få de yngste afsted.

- De yngste elever har svært ved at arbejde selvstændigt med undervisningen via skærmen, og det betyder, at det kræver rigtig meget for mange forældre at give dem støtte i hverdagen for at få det til at fungere, siger han.

Regeringens ekspertgruppe har lavet en vurdering af, hvad der står først i genåbningen. Her er elever i 0. - 4. klasse øverst.

Ifølge professor Lone Simonsen er der i vurderingen også lagt vægt på, at de yngste elever kan besværliggøre arbejdsdagen for forældre.

- Vi har vurderet ud fra flere ting. Og det er klart, at det er en gruppe, det kræver tid at underholde, så af den grund har vi nøje kig på dem, siger hun.

Nedlukningen af samfundet står til at udløbe den 7. februar. Ifølge Lone Simonsen skal vi meget tættere på den dato, før der kan og bør træffes beslutning om genåbning.

/ritzau/