Filminstruktør Michael Graversen så døden i øjnene allerede, da han var barn. Som leukæmiramt var behandlinger, hospitalsindlæggelser og angsten for at dø af sygdommen en del af hans dagligdag. Men han blev rask og er i dag studerende ved National Film and Television School i England. Torsdag aften var han for en stund vendt hjem til barndomsbyen Grindsted i Midtjylland, hvor der var premiere på hans dokumentarfilm Den sidste nattevagt.
LÆS OGSÅ: At sige verden ret farvel
Jeg har arbejdet rigtigt meget med min dødsangst, og filmen er en del af den proces. Samtidig vil jeg gerne have, at dem, der ser filmen, giver sig til at reflektere over deres egen dødelighed, fortæller han, da vi finder et hjørne i den stuvende fulde biografsal efter filmfremvisningen og inden kaffen.
Filmens titel er hentet fra Grundtvigs salme At sige verden ret farvel, hvor det blandt andet hedder:
Kom i den sidste Nattevagt/ i en af mine kæres dragt/ og sæt dig ved min side/ og tal med mig, som ven med ven/ om, hvor vi snart skal ses igen/ og glemme al vor Kvide.
Den følger tre såkaldte vågekoner, to fra Grindsted og en fra Aarhus, der som frivillige i Røde Kors vågetjeneste tager ud og sidder hos døende, der ellers ville ligge alene.
Jeg er bare her for at sidde med dig. Jeg er lige her, som en af vågekonerne siger i filmen.
Filmpremieren og en efterfølgende paneldebat var arrangeret i et samarbejde mellem biografen, Røde Kors og menighedsrådet ved Grindsted Kirke. Tilstrømningen var overvældende, og kaffen slap op. Det gjorde ordene til gengæld ikke.
En værdig afsked med livet kræver, at der er et andet menneske ved siden af, ingen skal dø alene, mente dem, der tog ordet, og der var stor ros til Michael Graversen for at tage emnet op. For der er travlhed på landets plejehjem og hospitalsafdelinger. Oftest har personalet ikke tid til at sidde ved sengekanten hos en døende, men så har de til gengæld mulighed for at ringe til Røde Kors vågetjeneste.
Kirsten Sandfeld Nielsen, der er kirkesanger ved Krog-ager Kirke og lokal vågekone i Grindsted, fortalte blandt andet om, hvordan hun tager sin tro på Gud med ind i det frivillige arbejde.
Vi skal ikke pådutte nogen noget, men når jeg fornemmer, at den døende gerne vil bede eller tale om sin tro, er jeg parat til det. Jeg føler mig tit meget beriget og er taknemmelig for at være betroet dette hverv, sagde hun.
Røde Kors vågetjeneste startede i 2005, i dag er der omkring 60 vågetjenester og 500 vågekoner landet over. Der kræves ingen særlig uddannelse for at blive vågekone, men man skal have prøvet at være hos et menneske, der dør, og så skal man være ansvarsfuld og psykisk robust.
Filmen Den sidste nattevagt vil blive vist på forskellige dokumentarfilmfestivaller og forsøges også solgt til Danmarks Radio.