Hvorfor er debat om omskæringsforbud blevet netop en dansk ting?

I dag stemmer Folketinget om en aldersgrænse på 18 år for rituel drengeomskæring. Kombinationen af sekularisering, muslimsk indvandring og muligheden for borgerforslag har gødet jorden for, at politikerne overhovedet skal tage stilling

At et forbud om rituel omskæring af drengebørn er afstemning i Folketinget, skyldes ifølge iagttagere flere forhold, der har gjort Danmark til et gunstigt sted at forsøge sig med en lovbegrænsning af ritualet. Foto: Free/Modelfoto

For blot få år siden havde det været en helt utænkelig tanke: at Folketinget skulle stemme om, hvorvidt der skal indføres en aldersgrænse på 18 år for rituel drengeomskæring i Danmark.

Ikke desto mindre sker det i dag, hvor et borgerforslag stillet i 2018 anført af omskæringsmodstanderne i Intact Denmark bliver andenbehandlet i Folketinget.

Danmark er det blot andet land – det første var Island, som ikke vedtog et forbud – hvor en aldersgrænse eller et decideret forbud er på den politiske dagsorden.

Det trækker nu heller ikke umiddelbart op til, at der er flertal for forslaget om en aldersgrænse herhjemme. Men at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at få det til afstemning blandt de folkevalgte, skyldes ifølge iagttagere flere forhold, der har gjort Danmark til et gunstigt sted at forsøge sig med en lovbegrænsning af ritualet.

Blandt andet at store dele af befolkningen ikke selv kender til nogen religiøs praksis, der har så permanent effekt som en omskæring. Det mener lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.

”Det tror jeg, at danskerne generelt set er ret fremmede over for. Selvom der har været jøder i landet i flere århundreder, er drenges omskæringspraksis ikke noget, som før i de senere år har været debatteret offentligt i nævneværdig grad.”

Når det bliver det nu, hænger det ifølge Brian Arly Jacobsen blandt andet sammen med, at der igennem de seneste 50 år er kommet et stort antal muslimske indvandrere til Danmark, der også benytter sig af religiøst motiveret omskæring.

”Selvom det primært er jøder, som tager debatten, mens muslimerne holder sig lidt i baggrunden, er den muslimske del af befolkningen stadigvæk til stede som en slags usynlig partner. Når det netop er i Danmark, at et omskæringsforbud er på tapetet, handler det nok om, at vi i forvejen har haft en relativt hård debat om muslimers religiøse praksis, hvilket har rykket grænserne for, hvad der er comme il faut for politikerne at blande sig i,” siger han.

Desuden hænger det sammen med, at borgerforslags-ordningen, hvor 50.000 indsamlede underskrifter pålægger Folketinget at behandle et forslag, har banet vejen for, at rituelt begrundet omskæring overhovedet er noget, som politikerne har været nødt til at forholde sig til. Det påpeger Jakob Egholm Feldt, som er professor i global og transnational historie ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i jødisk historie.

”Det er i høj grad en kombination af den amerikanske bevægelse mod omskæring, der er blevet importeret hertil, og så muligheden for at stille borgerforslag, som har gjort det muligt i netop Danmark,” siger Jakob Egholm Feldt.

Havde politikerne ikke været pålagt at behandle forslaget, var det aldrig kommet så langt som til en afstemning i Folketinget, mener han:

”De store regeringsbærende partiers bekymring for internationale reaktioner ville have skudt sådan et forslag ned lige med det samme.”

Henri Goldstein, som er formand for Det Jødiske Samfund, ”ved dybest set ikke”, hvorfor det lige netop er i Danmark, at et forslag er på den politiske dagsorden. Men han har gjort sig nogle iagttagelser i løbet af de 20 år, han har deltaget i den offentlige debat.

”Dels ser mange i befolkningen Danmark som et meget sekulært land, hvor tro ikke bør spille en særlig stor rolle. Dels har debatten herhjemme over årene bevæget sig fra at handle om barnets autonomi opvejet mod religionsfriheden til på mere antisemitisk vis at handle om at angribe jøder. Der er simpelthen nogle, som har fået øje på, at man kan ramme jøder ved at gå efter et jødisk ritual. Det gælder naturligvis ikke alle, som er imod omskæring, men det er desværre årsagen i nogle tilfælde.”

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med organisationen Intact Denmark, hvis forkvinde, Lena Nyhus, er borgerforslagets hovedstiller. Intact Denmark satte dog som betingelse for at udtale sig, at organisationen skulle have hele artiklen til gennemsyn inden publicering. Det krav har avisen valgt ikke at imødekomme.