Prøv avisen

Debat om transseksuelle drejer sig om ganske få

Foreningen Trans-Danmark, som arbejder for transseksuelles vilkår i Danmark, har blot 40 medlemmer, mens Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT) mener, at der findes op til én procent transseksuelle af Danmarks samlede befolkning. Foto: BERTRAND BECHARD/MAXPPP

Den politiske uenighed om, hvorvidt pas og cpr-numre skal kønsneutraliseres for at tilgodese transseksuelle i samfundet, handler om meget få. Ingen ved hvor mange transseksuelle, der i virkeligheden er i landet, men foreningen Trans-Danmark har kun 40 medlemmer

Debatten om transseksuelle, som i går blussede op i flere medier, handler om ganske få personer i det danske samfund.

Debatten tager udgangspunkt i transseksuelle personer, som af forskellige årsager ikke har fået foretaget en kønsskifteoperation og derfor føler sig diskriminerede, når de skal angive deres biologiske køn, eksempelvis ved paskontrollen i lufthavnen.

LÆS OGSÅ:Radikale ønsker kønsneutrale pas og cpr-numre

Derfor har De Radikale foreslået at kønsneutralisere pas og cpr-numre, ligesom de mener, at mænd uden en erklæring fra Sexologisk Klinik skal kunne tage et kvindenavn og omvendt.

Mens Socialdemokraterne og SF er positive over for at ændre lovgivningen på området, anser Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, forslaget som et ideologisk forsøg på at ophæve kønsbetegnelsen i det danske samfund.

LÆS OGSÅ: Kønsneutral ideologi

Per Ørum Jørgensen, formand for Kristendemokraterne, som røg ud af Folketinget ved sidste valg, kalder De Radikale for Danmarks farligste parti på grund af deres unaturlige og kunstige ideologi om et kønsneutralt samfund.

Der findes ingen officiel opgørelse over det faktiske antal transseksuelle i Danmark, men antallet er ifølge flere kilder ganske lavt. Siden 2009 har transseksuelle, der har fået foretaget en kønsskifteoperation, haft mulighed for at udskifte deres kønsbetegnelse i deres pas (M eller F for male og female) med et neutralt X. Ifølge Rigspolitiet har blot 10-15 personer benyttet sig af denne mulighed. Til sammenligning blev der sidste år udstedt 680.000 pas i Danmark.

Foreningen Trans-Danmark, som arbejder for transseksuelles vilkår i Danmark, har blot 40 medlemmer, mens Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT) mener, at der findes op til én procent transseksuelle af Danmarks samlede befolkning.

Tallet baserer sig på forskellige skøn fra blandt andet udenlandsk forskning. Selv har foreningen ikke tal på, hvor mange transseksuelle, der er medlem af foreningen, men på forenings facebook-side for transseksuelle er der 291 medlemmer.

Hos Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, der diagnosticerer transseksuelle og foretager kønsskifteoperationer, har man heller ikke overblik over antallet af transseksuelle i Danmark. I år har klinikken indtil videre modtaget 69 henvendelser fra personer med kønsidentitetforstyrrelse. Denne gruppe inkluderer dog også andre kønsidentiteter end transseksuelle.

Men Vibe Grevsen, LGBTs talsperson for trans-personer, mener ikke, at det er antallet, der er afgørende for, om transseksuelle skal kunne få et kønsneutralt pas eller cpr-nummer.

Det vigtigste er ikke, hvor mange transkønnede der er, men at samfundet kan give dem nogle rettigheder og sørge for, at livet bliver nemmere for denne gruppe personer, uden at det går ud over andre borgere, siger hun og tilføjer:

Vi er enige i at kønsneutralisere cpr-numrene, og så mener vi, at det bør være op til den enkelte at vurdere, hvordan kønnet skal angives i passet. Det skader ikke nogen at skabe bedre vilkår for transkønnede, og i det nuværende system er personens køn allerede registreret i dataoplysningerne bag cpr-nummeret. Derfor er det en overflødig information at have i selve nummeret.

Hilda Rømer Christensen, kønsforsker og lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, kalder forslaget for et frisk pust.

Jeg synes egentlig, at det er tankevækkende, at køns-identiteten åbenbart er blevet ensbetydende med et cpr-nummer eller et kryds i passet. Denne type kønsmarkeringer kunne trænge til at blive set efter i sømmene og få os til at spekulere over, hvorfor vores identitet er blevet hængt op på et tal eller et kryds, siger hun.