Prøv avisen

Debatten om regionernes død er næsten død

Sundhed kommer ind på en 1. eller 2. plads, når borgerne bliver spurgt om, hvad der er de vigtigste politiske temaer. Foto: Kåre Viemose/Scanpix

Regionerne bør nedlægges, har det i årevis lydt fra flere borgerlige partier, men i valgkampen har temaet været fraværende. Regionerne fungerer nemlig overordnet meget godt, og det er svært at finde alternativer, lyder det fra ekspert og politikere

Sundhed kommer ind på en 1. eller 2. plads, når borgerne bliver spurgt om, hvad der er de vigtigste politiske temaer. Alligevel har valget til de fem regionsråd, hvis hovedopgave netop er sundhedsvæsenet, også i denne valgkamp stået i skyggen af valget til kommunalbestyrelserne.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener, at der er en god forklaring på den manglende interesse.

”En af grundene er, at det går meget godt i regionerne. Ligeså snart noget går dårligt, for eksempel hvis der er it-problemer, eller datasikkerheden ikke er god nok, bliver der voldsom debat, og folk kommer op af stolene, men overordnet går det jo godt, og det er også, hvad OECD siger til os i deres undersøgelser,” siger Flemming Møller Mortensen.

Lige siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, har borgerlige politikere, især fra Dansk Folkeparti og De Konservative, talt om, at regionerne burde nedlægges, og så sent som på sit sommergruppemøde i august trak Dansk Folkeparti forslaget frem igen. Også Liberal Alliance er principielt imod regionerne. For godt to år siden hoppede Venstre delvist med på vognen og gav regionerne ”en sidste chance” til at bevise deres værd. Partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) opstillede syv betingelser i et sundhedsudspil, som regionerne skulle opfylde inden for fire år, og gjorde de ikke det, ville de blive nedlagt. Siden blev Venstre regeringsparti, og i en tale til regionerne for halvandet år siden gentog statsministeren kravene, der dog i mellemtiden var blevet til ”pejlemærker.”

Det handlede om, at ventetiden til diagnose og behandling af sygdomme skal nedbringes, der skal være mere lighed i sundhed, kræftpatienter skal behandles ”til tiden”, overbelægningen på sygehuse skal reduceres ”markant”, der skal indføres patientansvarlige læger, større fokus på demens og kroniske sygdomme samt ”hurtig og effektiv genoptræning.”

Spørger man sundhedsøkonom, professor Jakob Kjellberg fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er det svært at vurdere, om regionerne i dag lever op til Venstres pejlemærker.

”Flere af målene er som elastik i metermål, og det er svært at sige, om regionerne har opfyldt dem. Generelt er ventetiden på udredning og behandling faldet, men der er forskel fra region til region, og nogle steder bøvler man stadig med udredningsgarantien, for eksempel i hovedstadsregionen. Det er også svært at måle på overbelægning. Hvis man får to patienter igennem den samme seng på en dag, vil det se ud som en overbelægning, men det er næppe et problem,” siger Jakob Kjellgaard.

Han peger på, at det danske sundhedssystem generelt vurderes højt i internationale analyser, og det er vanskeligt at finde bedre alternativer andre steder i verden, særligt når man tager højde for, at der i Danmark er bred enighed om, at der skal tages sociale hensyn i sundhedspolitikken. Derfor kan for eksempel det amerikanske sundhedssystem tilbyde nogle patientgrupper en bedre behandling end det danske, men der insisterer man heller ikke på, at alle skal have adgang til den samme behandling.

Er truslen om at slå regionerne ihjel dermed død? Flere regionsrådskandidater, også fra de borgerlige partier, er i hvert fald overbeviste om, at regionsrådene kommer til at bestå de næste fire år.

Blandt dem er Lone Sondrup, spidskandidat for Venstre i Region Nordjylland.

”Vi har snakket om at nedlægge regionerne, siden de blev oprettet, men man har ikke kunnet komme med noget bedre. De sidste fire år har været min første periode i regionsrådet, og jeg har været overrasket over, hvor meget regionerne tager sig af. Til trods for, at de får udstukket snævre rammer fra Christiansborg, synes jeg, at de gør det rigtig, rigtig godt,” siger Lone Sondrup.

For hende er det bestemt ikke nogen løsning at gøre sundhedsvæsenet til en statslig opgave. Dertil skræmmer sporene fra Postnord og DSB for meget. Hvis regionerne skulle nedlægges, måtte man lægge opgaverne over til kommunerne, der så måtte blive endnu større, end de er i dag.

Hendes partifælle folketingsmedlem Jacob Jensen stiller op som spidskandidat i Region Sjælland, og han betragter det som en naturlig arbejdsrisiko, at det råd, han stiller op til, kan blive nedlagt. Også han mener, at vi havde haft et dårligere sundhedsvæsen i dag, hvis alle regionerne fra begyndelsen var blevet samlet i staten.

At det er svært at engagere folk i regionsrådspolitik, forklarer han med størrelsen på regionerne.

”De 41 medlemmer af et regionsråd skal dække et meget stort, geografisk område, og på den anden side er det ikke så ’kendisagtigt´at være medlem af regionsrådet, som det er at være folketingsmedlem. Folk kender deres byrådsmedlemmer, som er meget tættere på dem, men regionsrådene falder lidt midt imellem,” siger Jacob Jensen.

Dansk Folkepartis spidskandidat i samme region, Peter Jakobsen, mener, at grunden til, at regionerne fortsat består, er, at man ikke har kunnet finde en bedre løsning.

”Har regionerne leveret det, de skulle? Ja, det har de vel, men jeg synes, det er svært at forstå, at regionerne skal handle med hinanden. Man skal betale en overpris på 40 eller 50 procent for at få en patient behandlet i en anden region, men det får vi ikke mere sundhed ud af,” siger han.

For ham er det uforståeligt, at de fem regioner ikke kan samarbejde om flere ting, eksempelvis et IT-system.

Peter Jakobsen nævner også, at der er stor uenighed om, hvad der i givet fald skulle træde i stedet for regionerne. Liberal Alliance vil have professionelle bestyrelser for sygehusene, men det er han selv meget imod.

”Så jeg er da ret overbevist om, at jeg kommer til at sidde i regionsrådet i hvert fald i fire år,” siger han.

Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen forsvarer regionerne, selv om hans parti oprindeligt var imod, at de ikke kunne få lov til at udskrive sundhedsskatter selv. Ifølge ham er det største problem ved regionerne, at de blev født med meget ulige vilkår. Særligt Nordjylland og Sjælland har haft svært ved at rekruttere læger, som er blevet tiltrukket af universitetsbyerne, hvor de er blevet uddannet. Derfor havde han gerne set, at man tidligere havde indført forpligtende samarbejder mellem regionerne for at løse det problem.