Debatten om velfærd eller skattelettelser blegnede

Socialdemokratiet droppede i åbningsdebatten den hårde retorik om, at man må vælge mellem skattelettelser og bedre velfærd

Mest bemærkelsesværdigt var det, at der ikke blev sagt noget om skat og velfærd fra Socialdemokratiet, skriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør.
Mest bemærkelsesværdigt var det, at der ikke blev sagt noget om skat og velfærd fra Socialdemokratiet, skriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør. Foto: Jens Dressling, Polfoto/ritzau.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, tog prisen for kunstnerisk mod, da Folketinget i går holdt åbningsdebat. Han drillede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen med, at de i henholdsvis åbningstalen i tirsdagens og ved dagens debat var kommet vidt og bredt rundt i landets mange byer – og næsten rent brød han derefter ud i dansktopslageren ”Vi kender Ganløse, Vanløse, Bovlund, Skovlunde, Håstrup og Tåstrup og Tårs...” og så videre.

Jo, det kommende kommunalvalg prægede folketingsårets første store generelle debat. Mette Frederiksen pegede for eksempel på, at regeringens planlagte skattelettelser bliver meget beskedne på Ærø og Langeland, hvorimod der bliver store lettelser for skatteborgere i nordsjællandske byer som Gentofte, Hørsholm og Rudersdal.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen blev undervejs udfrittet hårdt af oppositionen om, hvor regeringen har tænkt sig at finde de 5,2 milliarder kroner, som stadig mangler i den skatteplan, der blev lagt frem i august. Det kunne han dog ikke svare på, men han afviste, at der vil blive skåret i ydelser som folkepension, dagpenge eller Statens Uddannelsesstøtte.

Mest bemærkelsesværdigt var det, der ikke blev sagt noget om skat og velfærd. Især Socialdemokratiet har tidligere tordnet mod skattelettelser, fordi der ikke både er råd til øget velfærd og lavere skat. Man må vælge.

Den retorik var lagt på hylden, mens det stadig blev problematiseret, at regeringens planlagte skattelettelser vil ramme socialt og geografisk skævt.

Partiet har øjensynligt indstillet sig på, at regeringen kommer til at gennemføre en skattereform med Dansk Folkeparti, som kan ende med at blive mere socialt afbalanceret, end det regeringen har foreslået.

En sådan aftale vil Socialdemokratiet have svært ved at banke løs på i en kommende valgkamp, hvor man i givet fald vil blive bedt om at svare på, om skattelettelserne skal rulles tilbage, hvis Socialdemokratiet får regeringsmagten.

Det følger mønsteret fra regeringens aftale for nylig med Dansk Folkeparti om lavere bilafgifter. Den har Socialdemokratiet erklæret sig parat til at støtte, uagtet at man oprindeligt var imod at lette bilbeskatningen.

Hvis forhandlingerne om skattereformen alligevel ender med store lettelser til de rigeste, kan Socialdemokratiet stadig vende tilbage til ”skattelettelser-eller-velfærd-retorikken”, men foreløbig har man altå nedtonet den.

Den lange debat, der ikke var færdig ved redaktionens slutning, kom i øvrigt vidt omkring.

Miljøet og regeringens erklærede mål om at gøre Danmark fossilfrit i 2050 kom til at fylde en hel del. Enhedslistens miljøordfører, Maria Gjerding, ville for eksempel gerne vide, hvilke konkrete initiativer regeringen selv havde taget for et grønnere miljø.

Jakob Ellemann-Jensen måtte vedgå, at han som politisk ordfører er generalist, og derfor ikke kunne svare på den type spørgsmål.

Nogle af de større gnister slog det, da den radikale leder, Morten Østergaard, ville have Mette Frederiksen til at erklære sig enig med statsministeren i, at integration ikke handler om hudfarve og ikke om religion, men om at ville Danmark.

Det fik den socialdemokratiske formand til at sige, at ”selvfølgelig kan man bo og leve og være integreret i Danmark og have en anden religion end den, de fleste har.” Det lykkes for mange, men det kræver, at religionen rangerer længere nede end det, der definerer vores samfund. Og Mette Frederiksen nævnte, at det er uforeneligt med god integration, når imamer prædiker deres tro sådan, at kvinder ikke må gifte sig med hvem, de vil, eller at kvinder ikke må gå ud på arbejdsmarkedet.

Der spiller religion en negativ rolle for integrationen, og det var Morten Østergaard helt enig i, han mente bare stadig, at Mette Frederiksen burde have erklæret sig enig med statsministeren, fordi langt de fleste udlændinge hverken er uden for arbejdsmarkedet eller kriminelle.

Der blev også diskuteret et burka- og niqabforbud, hvor Dansk Folkeparti forgæves søgte at afæske både Venstre og Socialdemokratiet svar på, om de ville støtte partiets beslutningsforslag om et forbud. De vil dog vente med at svare, fremgik det.