Stine Jørgensen, prodekan for uddannelse på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, hvorfor har I valgt at sende en mail ud med retningslinjer for de studerendes udklædning til fester?
Det gjorde jeg på baggrund af henvendelser fra studerende, der oplevede, at aktiviteter og udklædning i studiestarten og ved rusturen blev oplevet som krænkende på grund af deres af etnicitet og nationalitet.
Hvad var det helt konkret for nogle udklædningstemaer?
Der var nogle overordnede temaer, der gik på Paradise Hotel-tema, ’white trash’ og ghetto-udklædning.
Men også indianer og cowboy-tema?
Ja, det er korrekt.
Det er jurister, I uddanner. Folk, der skal bestride stillinger som advokater og embedsmænd. Stoler du ikke på, at de studerende selv kan finde grænsen, og at en ny studerende ville kunne tage snakken med sin tutor?
Jo, og jeg var heller ikke opmærksom på denne problemstilling, før jeg fik henvendelse fra nogle studerende. Vi har i forvejen retningslinjer, der indskærper, hvornår man må indtage alkohol, og hvilke aktiviteter der ikke er acceptable. At man ikke må lave noget, der krænker. Men lige præcis denne problemstilling var vi ikke opmærksomme på. Og jeg tænker, at havde vi dog bare taget den på forkant, så vi kunne nå at drøfte den, så kunne eleverne selvfølgelig også godt have lavet de vurderinger selv.
Jacob Mchangama, jurist og direktør for tænketanken Justitia, mener, at I pakker de studerende ind i vat. Føler du ikke, I gør det?
På ingen måde. Vi har almindelige retningslinjer for studiestarten, herunder alkoholforbud, som det også har været nødvendigt at tydeliggøre på et tidspunkt. Og jeg mener sådan set, det er vores ansvar som ledelse at være tydelige og sikre de rammer, de studerende arbejder inden for. Tværtimod vil jeg sige, at vores undervisning er lagt an på at skabe kritiske, reflekterende, dygtige, samfundsengagerede studerende, der diskuterer de her spørgsmål. Så nej, slet ikke, det mener jeg er at overfortolke.
Nogle vil sige, at det at klæde sig ud som cowboy og indianere er forholdsvis mildt. Hvor går grænsen så for, hvad man kan tillade sig at klæde sig ud som?
Det, der er helt afgørende, er jo at se på, hvad det er for et klima, der bliver skabt ved hjælp af de stereotype udklædningstemaer. Hvilke aktiviteter går igen? Virker de krænkende? Man kan jo også spørge sig selv, hvorfor det altid er de her minoritetsgrupper, man skal lave udklædningstemaer og stereotypiseringer omkring. Det er lige præcis de drøftelser, vi skal have, og den refleksion, vi skal have taget op med de studerende og tutorerne.
Opildner man ikke til at skabe en krænkelseskultur blandt de studerende, hvor man kan føle sig krænket over de mindste ting?
Bestemt ikke. Nej, man gør opmærksom på, at der er nogle retningslinjer for, hvordan man omgås hinanden i det sociale miljø, i en studiestart, hvor vi tager imod 800 studerende og fører dem ind i universitetet ved hjælp af rusture og de aktiviteter, der foregår i en studiestart. Jeg synes tværtimod, vi skal være meget opmærksomme på, hvordan vi gør det.”