Prøv avisen
Hukommelse

Demente kan danse sig til et bedre liv

Selvom de demente måske ikke lærer at huske igen ved at danse, så lagres følelsen af at have det dejligt. Så under alle omstændigheder giver erindringsdans en øget livskvalitet, siger Kasper Jørgensen, neuropsykologisk fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for Demens. Foto: Leif Tuxen

Et projekt med musik og dans på landets plejecentre ”vækker” ellers passive demente. Det ændrer samtidig synet på, hvor meget af en person, der stadig gemmer sig inde bag sygdommen, påpeger forsker

Før dansen var der ikke meget, Svend Poulsen kunne huske. Han kunne knapt nok huske sin kone, Annemarie Poulsen.

I dag husker han deres bryllupsdag og bestiller blomster på hendes fødselsdag. Han falder ikke længere hele tiden, og han er meget mere glad og udadvendt. Det er dansen, der har vækket ham, siger Annemarie Poulsen:

”Det er, som om jeg har fået en del af Svend tilbage. Der er åbnet en vej ind til ham.”

Flere tusinde demente danskere er godt i gang med at opleve en tilsvarende udvikling, og det skyldes et koncept kaldet ”erindringsdans”, hvor demente synger og danser til nøje udvalgt genkendelig musik fra dengang, de stadig var dem selv. I løbet af 2016 vil flere end halvdelen af landets kommuner have gennemført det otte uger lange forløb og have uddannet i alt 360 danseinstruktører, som får de demente op af stolene og ud af det fastfrosne sind, de lever med.

Projektet er allerede så langt, at en endnu ikke færdiggjort evaluering kan konkludere, at effekten af erindringsdansen blandt andet er, at mange demente pludselig husker ord, dansetrin og gamle minder, fortæller Ane Eckermann, demensfaglig projektkoordinator i Alzheimerforeningen, som står bag projektet.

”Mange demente er stivnet i deres sygdom, og der er ofte ikke ret meget tilbage af den, de var. Men med erindringsdans lirkes låsen alligevel lidt op, og de vinder noget af kontrollen og værdigheden tilbage,” siger hun og påpeger, at der ikke kun er en positiv effekt hos de demente.

At de generelt liver op og i et vist omfang bliver ”vækket”, betyder nemlig også, at deres pårørende og de ansatte på plejecentrene har fået mulighed for at se nye - eller rettere gamle - sider af de demente, som ellers har været skjult bag sygdommen.

”Dette projekt har været fantastisk berigende at følge, men det skaber jo samtidig den lidt foruroligende tanke: Hvor mange demente sidder der rundt omkring, som har et indre liv, de ikke får udlevet, fordi deres hukommelse ikke bliver kickstartet?” siger Ane Eckermann.

Det har længe været velkendt, at musik og bevægelse er effektive midler til at finde smutveje gennem en ellers ødelagt hukommelse. Men effekten er kun kortvarig, og derfor er erindringsdans ikke et vidundermiddel, mener Kasper Jørgensen, neuropsykologisk fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for Demens.

Men konceptet har helt klart en effekt, og derfor er erindringsdans én af de indsatser mod demenssygdomme, man bør prioritere højt.

”Selvom de demente måske ikke lærer at huske igen ved at danse, så lagres følelsen af at have det dejligt. Så under alle omstændigheder giver erindringsdans en øget livskvalitet,” siger han.

Hvidovre Kommune er et af de steder, hvor alle plejecentre enten har været eller skal igennem et danseforløb. Her oplever man, at effekten er større og længerevarende end som så, fortæller den kommunale tovholder på projektet, Helene Petersen.

”Jeg hører overalt, at de ansatte føler, de nu kan give en bedre pleje, fordi de er kommet tættere på beboerne, og fordi der er mere at arbejde med, når beboerne nu pludselig husker dem og bliver glade, så snart de ser dem. Mange fortæller også, at beboerne generelt har fået højere selvværd, fordi de har genfundet noget af dem selv og nu føler, at de er nogen igen,” siger hun.