Lise er dement og nægter at lade sig behandle for et liggesår. I dag er det forbudt at gennemføre behandlingen mod Lises vilje, også selvom både pårørende og læger er enige om, at hun bør behandles.
Men nu vil sundhedsminister Astrid Krag (SF) ændre loven, så det i særlige situationer bliver muligt at tvangsbehandle blandt andre demente og udviklingshæmmede. Det fortæller fagbladet Socialpædagogen, der udkommer i dag.
LÆS OGSÅ: Optisk bedrag holder demente hjemme
Astrid Krag har foreløbig indkaldt en række patientforeninger og faglige organisationer til møde på mandag for at drøfte, hvordan loven kan ændres.
Der er tale om en afvejning af patientens selvbestemmelsesret over for personalets omsorgs- og behandlingsforpligtelse. Sundhedspersonalet og de pårørende har et ansvar over for de patienter, der ikke kan forstå deres behov for behandling og forudse den lidelse, som de helt unødvendigt påfører sig selv ved at afvise behandlingen. Der kan for eksempel være tale om en udviklingshæmmet diabetiker med et fodsår, som skal behandles, inden der opstår koldbrand, forklarer Astrid Krag i en mail.
Ifølge ministeren kan lovændringen formentlig træde i kraft næste år.
Sundhedsministerens udmelding kommer efter, at Det Etiske Råd har givet grønt lys til at behandle inhabile demente mod deres vilje, hvis en række særlige betingelser opfyldes, og det samlet set tjener patientens bedste.
For årtier siden udviste sundhedspersonalet en vis paternalisme over for patienterne. Men i de senere år er vi gået i den modsatte grøft og har fået en nærmest hellig respekt for patientens eget valg. Hvis en dement patient lider af ubehandlet liggesår og ikke vil behandles, kan man spørge, om det reelt er respekt for patienten at undlade behandling. Men det er klart, at der skal være særlige betingelser for håndteringen af tvang. Det kan meget let ende med, at personalet går for langt med at bruge tvang på grund af ressourcemangel, eller fordi der skabes en særlig kultur på en afdeling, siger formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler.
Landsforeningen for pårørende og udviklingshæmmede (LEV) tager positivt mod ministerens udspil.
Vi er enige i, at der er tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at behandle med magtanvendelse. Men det må være absolut sidste udvej og kan først ske, når alle pædagogiske muligheder er udtømte. Samtidig forudsætter en lovændring meget skrappe regler for, hvordan tvangsbehandling kan gennemføres. Der skal være et fornuftigt forhold mellem indgrebets betydning og konsekvenserne af at anvende tvang. Umiddelbart er jeg for eksempel skeptisk over for, om det kan retfærdiggøres at bruge magt, når en udviklingshæmmet ikke vil have skyllet ører, siger politisk konsulent i LEV, Thomas Gruber, som understreger, at alle tvangsbehandlinger bør registreres centralt, så det er muligt at overvåge udviklingen.