Demokratier bliver stærkere med alderen. Vel ikke noget dårligt budskab for Danmark, hvis Grundlov i morgen runder 163 år.
Men det er, hvad danske demokratiforskere konkluderer. Den økonomiske krise buldrer løs i Europa. Grækenland er tæt på en statsbankerot, og nu er Spanien også ved at snuble i gældskrisen. Herhjemme har regeringen fået de værste meningsmålinger i årtier efter at have fremlagt reformer, som den mener er nødvendige for at sikre den økonomiske holdbarhed.
LÆS OGSÅ: Lange udsigter for ny grundlov
Skræmmeeksemplet på, hvordan det kan gå under en krise, er 1930erne, der førte til brutale diktaturer i både Tyskland og Italien. Men ro på, der er ingen naturgiven sammenhæng mellem krise og diktatur.
Man skal huske, at der faktisk var lande, som i mellemkrigstiden blev hårdere ramt af krisen, men som alligevel holdt fast i demokratiet, siger adjunkt Svend-Erik Skaaning fra Aarhus Universitet.
Sammen med sin kollega lektor Jørgen Møller er han ved at analysere demokratiers sammenbrud og overlevelse i netop mellemkrigstiden. Målet er at lære af historien.
Foreløbig er konklusionen, at økonomisk pres kun er én faktor blandt flere andre, som afgør demokratiets skæbne.
Det væsentlige er, hvad de politiske spillere stiller op under en krise. Vælger de at samarbejde over midten, går det godt, men søger de samarbejde med yderfløjene, kan det gå galt, siger Svend-Erik Skaaning.
I Danmark valgte de politiske partier det brede samarbejde som svar på krisen i 1930erne. Bedst kendt er Kansler-gadeforliget fra 1933, der hjalp landbruget og sikrede en række sociale reformer.
Både i Norge og Sverige gik Socialdemokraterne og bondepartier sammen om en økonomisk redningspolitik. Dermed var demokratiet i stand til at give et svar på krisen, siger adjunkt Flemming Juul Christiansen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Begge forskere peger på, at jo længere et land har haft demokrati, jo mere modstandsdygtigt er det over for kriser.
Hvis den nuværende krise i Grækenland var opstået for 20-30 år siden, ville demokratiet nok være faldet sammen. Men nu betragtes demokrati gl0balt og især i EU som den eneste legitime styreform, og derfor vil der stadig være demokrati i lande som Grækenland og Ungarn, siger Svend-Erik Skaaning.
Noget andet er, om et demokrati er i stand til at træffe de økonomisk nødvendige beslutninger. Indimellem kan man høre, at diktaturer er bedre til at håndere kriser end demokratier, men det er der ikke videnskabeligt bevis for.
Det kan godt være, at en diktator kan gennemtvinge upopulære beslutninger, men det er ikke sikkert, at han har nogen interesse i at gøre det, fordi han selv får alle de goder, han ønsker sig, uanset hvordan det går med økonomien. Selv hvis han får økonomien til at gå bedre, kommer det ikke befolkningen til gavn, fordi goderne ikke bliver fordelt som i demokratiske lande, på-peger Svend-Erik Skaaning.
Det helt generelle billede er, at demokratier ikke er værre eller bedre end diktaturer til at klare kriser, tilføjer han.
Mange henviser i dag til Kina som et eksempel på et diktatur med høj økonomisk vækst, men netop Kina har flere eksempler på helt forkerte beslutninger. Maos store spring fremad fra 1958 til 1960 satte landet voldsomt tilbage og kostede således en snes millioner mennesker livet.
Forskerne skelner mellem udviklingsdiktaturer, der satser på økonomisk vækst, og kleptokratier, hvor en lille elite blot prøver at trække så mange penge som muligt ud til sig selv.
Tilsyneladende klarer udviklingsdiktaturerne sig økonomisk en smule bedre end demokratierne, men statistikken er usikker, fordi der kun findes få udviklingsdiktaturer. Til gengæld er der ingen tvivl om, at klepto-kratierne klarer sig markant dårligere end demokratier.
danmark side 2