Prøv avisen

Demokratikanon med løst krudt

Demokratikanonen kommer vidt omkring. Fra Reformationen og Martin Luther over Menneske-rettighedserklæringen fra tiden omkring Den Franske Revolution og højskolebevægelsen til kvindebevægelsen og sagen omkring Salman Rushdies besøg i Danmark i 1996. – author Salman Rushdie whose novel "The Satanic Verses" outraged many Muslims around the world. REUTERS/Zahid Hussein (PAKISTAN) Foto: , Peter Kristensen og arkiv.

Det var på forhånd frygtet, at demokratikanonen ville få en borgerlig-liberal slagside. Det skete ikke. Kanonen er til gengæld blevet kønsløs og smukkeseret, vurderer eksperter

Overfladisk, spredt fægtning. Men ikke som frygtet en omgang højreorienteret bestillingsarbejde. Sådan betegner to demokratieksperter regeringens nye demokratikanon.

I det udvalg, der har bestemt de 35 punkter til demokratikanonen, sidder blandt andre medstifer af den borgerlige tænketank Cepos, David Gress, samt professor Peter Kurrild-Klitgaard, der er medlem af foreningen og tilknyttet som forsker. Sammenholdt med, at kanonen er bestilt af regeringen, har der været kritik af risikoen for en liberal slagside i de 35 punkter.

I stedet har de mange kompromiser mellem de ideologisk meget forskellige udvalgsmedlemmer skabt et nærmest kønsløst resultat, som gør det meget svært for læserne at afgøre, hvad demokrati egentlig er, lyder det fra blandt ande idehistorikeren Jørgen Carlsen, der til daglig er forstander på Testrup Højskole.

Man kan måske allerbedst sammeligne kanonen med H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet. For hvis man slår kors på alle porte, er det svært at finde prinsessen. Kanonlisten er lige ved at ligne en trivialitet, fordi man har trukket så mange elementer ud af den politiske idéhistorie. Det havde været mere modigt med 10 i stedet for 35 punkter. Hvis det er tænkt som et dannelsesprojekt, er 35 punkter mange at fordybe sig i, og jeg synes ikke, at det åbner plads til at tolke og diskuterer kilderne på listen. Man får kun tyggemad, siger Jørgen Carlsen.

Han savner især de begivenheder eller personer, der repræsenterer forholdet mellem individ og samfund, som han mener er afgørende, når man taler om demokratisk opdragelse. Eksempelvis den såkaldte Frankfurterskole.

Ingen af os kan være imod de demokratiske rettigheder, som kanonudvalget har lagt vægt på. Men forholdet mellem individ og samfund rummer mange paradokser og dilemmaer, som ingen nemme løsninger har, og det hører også med til demokratiet, siger han.

Meningen med demokratikanonen understreger regeringen er blandt andet at få også de kommende generationer til at forstå baggrunden for det danske demokrati. I såfald er kanonen ikke det bedste værktøj, mener professor Tim Knudsen fra Københavns Universitet. Han har skrevet flere bøger om demokratiets udvikling i Danmark og er også kritisk overfor den nye demokratikanon. Han peger på alvorlige mangler såsom kampen om parlamentarismen i slutningen af 1800-tallet, som var den sejeste af sin slags i hele Europa. Heller ikke kampen for udvidelsen af valgretten er med. I stedet bliver meget perifere begivenheder og personer fremhævet såsom sagen om Salman Rushdie, mener han.

For mig ligner det en smukkesering af det danske demokratis udvikling. De store knaster på vejen er ikke med, og det virker kønsløst og overfladisk, når kanonen derimod er så præget af tidsånd og aktuelle problemstillinger. Det giver samlet set et skævt billede, som ikke problematiserer selve demokratibegrebet, og som ikke for alvor udfordrer læserne til meningsfyldt diskussion, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

duus@kristeligt-dagblad.dk

Rødding Højskole. foto : Peter Kristensen Foto: , Peter Kristensen og arkiv.
Foto: , Peter Kristensen og arkiv.
Foto: , Peter Kristensen og arkiv.
Demokratikanonen kommer vidt omkring. Fra Reformationen og Martin Luther over Menneske-rettighedserklæringen fra tiden omkring Den Franske Revolution og højskolebevægelsen til kvindebevægelsen og sagen omkring Salman Rushdies besøg i Danmark i 1996. – Foto: , Peter Kristensen og arkiv.