Den økonomiske ansvarsbevidsthed

Krise Danskerne begynder at forstå, at vi har økonomiske problemer, men krisebevidstheden er ikke stor

Der er økonomisk krise i Danmark, hvilket danskerne også begynder at blive opmærksomme på, mener Tim Knudsen
Der er økonomisk krise i Danmark, hvilket danskerne også begynder at blive opmærksomme på, mener Tim Knudsen. Foto: stock.xchng.

I to år har økonomi igen været et hovedemne i politik. Danskernes forståelse af de økonomiske problemer vokser, men den såkaldte krisebevidsthed er fortsat ikke høj. Regeringen forsøger at øge den, men hæmmes af, at den selv har ansvaret for, hvordan vi kom ind i krisen.

Regeringen hævder godt nok, at problemerne er udefrakommende, og at regeringen havde klædt landet godt på til at møde dem, men det står dog mere og mere klart, at der længe før 2008 var problemer. Den danske produktivitet voksede langsomt. Og regeringen havde ikke nået sine egne mål.

Regeringen havde fra starten sat sig som mål at øge beskæftigelsen med 100.000 personer og halvere den offentlige gæld i 2010. Og det offentlige måtte kun vokse med ½-1 procent om året. Beskæftigelsesmålet nåedes, men kontrollen af den offentlige vækst mislykkedes. De offentlige udgifter steg fra 2005 langt mere end planlagt.

Var der da ikke advarsler i tide fra økonomer? Jo, alle økonomer mente, at regeringens skattestop var uhensigtsmæssigt. Og enkelte økonomer gav kraftige advarsler mod den voksende boligprisbobbel. Den 26. marts 2005 skrev økonomen Jakob Brøchner Madsen i Politiken: "...det kommer til at gå galt, så galt, at det vil gå over i verdenshistorien". Brøchner Madsen blev chikaneret af en journalist, der anså ham for en lyseslukker. Brøchner Madsen blev i 2006 professor i Australien.

Men i september 2006 advarede også Finanstilsynets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, på en konference mod stigningerne i boligpriser og bankernes udlån.

De økonomiske vismænd holdt sig mere tilbage. Men fra 2005-2006 advarede de om, at den offentlige sektor pøsede for mange penge ud. Og fastfrysningen af ejendomsværdiskatterne var reelt en skattelettelse, der var røget lige ind i de stigende boligpriser og et boom i samtalekøkkener, der var med til overophede arbejdsmarkedet. Vismændene er dog selv blevet kritiseret for at reagere for sent og for svagt.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var dog ikke til at påvirke. Han opfordrede i november 2007 de økonomiske vismænd til at omskrive de økonomiske lærebøger i stedet for at advare mod økonomisk overophedning. Så sent som den 13. januar 2009 vedtog VKO-blokken følgende dagsorden i Folketinget: "Folketinget konstaterer, at der er et solidt fundament for en fortsat sund udvikling i dansk økonomi med høj og stabil beskæftigelse, gode rammevilkår for vækst samt en holdbar udvikling i de offentlige finanser".

Men nu forlyder det, at der i regeringen - og måske især hos konservative ministre - var bekymring over Foghs sorgløshed. Det var bare svært for at blive hørt for statsministerens mantra om, at der ikke var "noget at komme efter". I august 2008 forsøgte nogle af ministrene på et regeringsseminar forgæves at få statsministeren til at forholde sig til de internationale krisetegn. Mindre end to måneder senere måtte regeringen udstede en garanti til de danske banker på 4200 milliarder.

Problemet var og er, at De Konservative havde mistet økonomisk pondus i regeringen, fordi Bendt Bendtsen tilbage i 2001 havde accepteret, at konjunkturvurderingerne blev flyttet over i Finansministeriet, som Venstre sad på. Kritikken kunne så ikke overbevise regeringstoppen. Det skader nu regeringens troværdighed, når den nu kritiserer Socialdemokraternes (S) og SF's økonomiske politik, og økonomer og organisationer kritiserer både regering og opposition for manglende økonomisk ansvarsbevidsthed.

Hvis S og SF danner regering, har De Radikale en vigtig grund til at ville med, nemlig at få omgjort den fejl, Bendt Bendtsen begik, da han tillod Fogh at flytte al konjunkturvurdering og økonomiske politik over i Finansministeriet. I 1990'erne "skyggede" De Radikale (R) Socialdemokraternes økonomiske politik fra det lille, effektive Økonomiministerium. Det vil efter Anders Fogh Rasmussens alt for stærke dominans i VK-regeringen være sundt at genoprette den ministerielle pluralisme i den økonomiske politik. Så her er nok endnu et problem at løse, hvis et regeringssamarbejde mellem S, SF og R skal blive virkelighed.

Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet