Den bedste gave er tid, omsorg og forståelse

Vi lytter for lidt til de unge mennesker i dagligdagen. I stedet for udelukkende at tale om uddannelse og fremtid skal vi lytte til hinanden, siger Steen Andersen, generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Steen Andersen, generalsekretær, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. –
Steen Andersen, generalsekretær, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. –. Foto: Lars Kaae.

Vi lytter for lidt til de unge mennesker i dagligdagen. I stedet for udelukkende at tale om uddannelse og fremtid skal vi lytte til hinanden, siger Steen Andersen, generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Hvad er den bedste julegave, man kan give til en person, der skader sig selv eller lider af spiseforstyrrelse?

LÆS OGSÅ: En god gave er en tur i skoven

Det er tid, omsorg og forståelse. Med tiden er det fordi, at i en travl hverdag, er der for få af os, der tager tid til at lytte til de unge mennesker. Vi taler i stedet om uddannelse og karakterer. Omsorg, det er at lytte og acceptere, at man føler, som man gør. Det, vi ofte hører, er: hvis nu bare mine forældre ville lytte. De behøver ikke at komme med en løsning. Det at lytte uden at afbryde kan være en fantastisk gave. Det, at skade sig selv eller at have en spiseforstyrrelse, skyldes ikke, at man vil andre noget ondt. Det skal man kunne forstå, og man skal kunne give støtte i den proces, siger Steen Andersen.