Den brede værdidebat gavner regeringen

På to år er der vendt op og ned på den værdipolitiske debat. Dansk Folkeparti ærgrer sig, mens De Radikale har droppet forslag om flagfrihed

I begyndelsen af regeringsperioden kom De Radikale med forslag om flagfrihed og kønsneutrale cpr-numre, men det er foreløbigt blevet lagt på hylden.
I begyndelsen af regeringsperioden kom De Radikale med forslag om flagfrihed og kønsneutrale cpr-numre, men det er foreløbigt blevet lagt på hylden. Foto: Thomas Nykrog Denmark.

For godt et år siden foreslog den radikale indfødsretsordfører Zenia Stampe, at det skulle være tilladt at flage med et hvilket som helst lands flag i Danmark. Finansordfører Sophie Carsten Nielsen (R) fulgte op med et forslag om kønsneutrale pas og cpr-numre. Forslagene kom efter en række radikale værdipolitiske sejre, ikke mindst beslutningen om at indføre homoseksuelle ægteskaber i folkekirken. I dag erkender Klaus Frandsen, landsformand for De Radikale, at partiet er blevet mere forsigtig med at sende værdipolitiske prøveballoner op.

Når man går fra at være i opposition til at være i regering, begynder man at kigge meget på praktikaliteten i tingene. Især den med cpr-numrene var en principiel ting, men den er relativ upraktisk i virkelighedens verden, siger han.

LÆS OGSÅ:
Radikale ønsker kønsneutrale pas og cpr-numre

Klaus Frandsen mener, at partiet i begyndelsen af regeringsperioden var påvirket af at have været uden for regeringsmagt i mange år, hvor der var bedre plads til at markere sig uden at skulle tænke på realismen i forslagene.

Så vi er nok blevet lidt mere forsigtige, end vi ville have været, hvis der stadig havde været fri leg, siger han.

Klaus Frandsen er en af oplægsholderne på det MatchPoints-seminar om den nye værdipolitik, som Aarhus Universitet arranger i dag til og med lørdag i samarbejde med blandt andre Kristeligt Dagblad.

En af de overordnede tendenser er, at der er vendt op og ned på værdipolitikken siden nullerne.

Dengang handlede den groft sagt om udlændinge- og retspolitik. De senere år er begrebet blevet udvidet til at omfatte en lang række andre politiske temaer som for eksempel socialpolitik, folkeskolereform og kvinders ligestilling. Selv det seneste indgreb i dagpengereformen kan ses som et værdipolitisk træk for at sikre de dårligt stillede. Det gavner den ellers hårdt pressede regering, der går lidt frem i den seneste meningsmåling.

LÆS OGSÅ: Skal det være lovligt at hejse udenlandske flag i Danmark?

At begrebet er blevet bredt ud, og at retningen i værdipolitikken er ændret, siden SRSF-regeringen tiltrådte, er der fuld enighed om på begge sider af den politiske midte. Hvor dramatisk skiftet har været, er der imidlertid ikke enighed om.

Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard er blandt dem, der begræder, at værdidebatten i sin oprindelige udgave er blevet nedtonet.

Det har kendetegnet de seneste to-tre år, at man har forsøgt at neddrosle værdi-debatten og kulturkampen. Det forsøger jeg selvfølgelig at kæmpe imod, for jeg synes, det er så væsentligt, at vi holder fast, siger hun.

I hendes optik skyldes neddroslingen, at den politisk korrekte elite har fået magten, og at det er blevet trendy at tale positivt om globalisering, EU og mødet mellem forskellige kulturer. Debatten har ændret sig, fordi der er kommet et nyt politisk flertal, hvor De Radikale har stor indflydelse, og de andre borgerlige partier har i vid udstrækning tilpasset sig, mener hun.

Debatten har desuden ændret sig ved, at den er blevet bredere, så den ikke kun handler om udlændinge. Og det er helt fint. Værdipolitik drejer sig også om familien og folkeskolen, som vi forhandler om lige nu. Hele socialpolitikken er kommet ind, og jeg synes bestemt, det er et vigtigt værdipolitisk spørgsmål, hvordan vi behandler de svageste.

Værdiordføreren retter samtidig et æselspark mod Venstre, som for nylig har talt for at tillade dobbelte statsborgerskaber.

Jeg kan se, at Venstre nu går ind for at give potentielle terrorister statsborgerskab i Danmark, lyder det fra Pia Kjærsgaard, som samtidig ærgrer sig over, at Venstre ikke længere taler særlig helhjertet om de grænsebomme, man aftalte at opstille i den seneste regeringsperiode.

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, afviser Pia Kjærsgaards angreb.

Venstre har altid været åben over for Europa og globaliseringen. Der kan være nogle udfordringer ved globaliseringen, men dem må man jo håndtere. For os handler det om at få mest muligt ud af globaliseringen, siger Ellen Trane Nørby.

I forhold til debatten om dobbelt statsborgerskab har der hele tiden været noget, som talte for at indføre det, og noget, som talte imod. Venstre har tidligere været imod at tillade dobbelt statsborgerskab, men ifølge Ellen Trane Nørby har det ikke været en værdipolitisk modstand.

For os var grænsebommene også et konkret og praktisk instrument mod kriminalitet. Vi ønskede at styrke indsatsen mod menneskesmugling og indsmugling af andre varer. Det var en toldindsats og ikke en grænseindsats, og hvis den kan løses på en anden måde, er vi åbne for dialog, siger ordføreren.

Efter hendes mening blev værdipolitikken allerede under VK-regeringen bredt ud, så den også kom til at handle om økonomi. Krisen var anledningen.

Værdipolitik drejer sig om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og om at rettigheder og pligter skal følges ad, og hele frivilligdagsordenen er også værdipolitik. Endelig tog vi fat på diskussionen om, at øget kvalitet ikke altid er ensbetydende med at bevilge flere penge, som det røde mantra har været. Så på den måde er økonomien kommet til at spille en større rolle i værdipolitikken, siger Ellen Trane Nørby.

For Venstre går de største værdipolitiske modsætninger stadig mellem de borgerlige og de venstreorienterede partier. Eksempelvis peger hun på regeringens 29 lempelser af udlændinge- og retspolitikken, og ændringerne i socialpolitikken. De har gjort det mindre attraktivt at tage et arbejde i stedet for at være på passiv forsørgelse.

Den radikale partiformand, Klaus Frandsen, medgiver, at regeringen er kommet igennem med væsentlige værdipolitiske ændringer de seneste år. Han opdeler ændringerne i fire kategorier: Den etiske, forårsrengøringen, den rationelle og den fremadrettede.

Til den etiske kategori regner han beslutninger om at give asylsøgere bedre muligheder for at komme ud af asylcentrene, afskaffelsen af starthjælpen, og ophævelsen af pointsystemet. Forårsrengøringen vedrører især forholdet mellem religion og samfund, hvor man fik indført homoseksuelle vielser i folkekirken, tilladelse til at bygge en moské i København, og at ikke-religiøse mennesker skal have deres egne gravsteder.

Den rationelle kategori af værdipolitiske ændringer omfatter de love, som stort set alle eksperter ville være imod. Klaus Frandsen nævner konkret, at regeringen har sat den kriminelle lavalder op til 15 år igen, eftersom ingen kriminolog med respekt for sig selv kunne se meningen med at sætte den ned til 14 år, som den tidligere regering gjorde.

Endelig er der den fremadrettede kategori. Hertil hører forslagene om en reform af folkekirkens struktur og ligestilling af kønnene i virksomheders bestyrelser. Begge dele ender efter Klaus Frandsens mening med en meget blød landing.

I forhold til den retorik, vi har hørt på, er vores ændringer på et noget lavere dramaniveau, end der var lagt op til. Men det fylder selvfølgelig psykologisk meget, fordi vi har ændret retning i værdipolitikken. Det er selve fortegnsskiftet, der får det til at fylde meget i debatten, siger Klaus Frandsen.