Prøv avisen

Den danske fællessang har fået en renæssance

Foto: Niels Ahlmann Olesen/ Denmark

De gør det på Information, hos Rambøll, i folkeskolen og på landets universiteter. Synger af hjertens lyst. Morgensangen er blevet trend i erhvervs- og studielivet, der har fået øjnene op for, hvad sangen gør ved fællesskabet og den menneskelige psyke

Det var den tyske komponist J.A.P. Schulz, der indførte skolesangbogen i Danmark, efter at han i 1815 havde betegnet danskernes kirkesang som rå skrig. Samme år udkom den første danske skolesangbog, Sange for Ungdommen af begge Kiøn til Brug i Kiøbstad og Landsbyskoler, og tre år efter kom 266 Lystige og alvorlige Viser og Sange for brave Skolelærere og flinke Skolebørn. Skolesang blev indført som fag i folkeskolen i 1814 og dermed fødtes en ny musikalsk genre, som komponister som C.E.F. Weyse og B.S. Ingemann senere forgyldte i de udødelige Morgen- og Aftensange.

I dag oplever den danske fællessang en renæssance. Morgensangen er igen blevet populær efter årtier i skammekrogen blandt andet som følge af ungdomsoprørets opgør med den danske sangskat, mener professor i musikterapi. Ni ud af 10 folkeskoler har fælles morgensang. Det fremgår af Kristeligt Dagblads skolerundspørge, hvor i alt 368 ud af de adspurgte 438 skoleledere angiver, at der mindst en gang om måneden er morgensang på skolen.

LÆS OGSÅ: Morgensangen er vendt stærkt tilbage i skolerne

Også i erhvervslivet har morgenstund med guld i mund gjort sit indtog. En af de arbejdspladser, der har taget morgensangen til sig, er ingeniørfirmaet Rambøll.

"Det er ikke tænkt som et egentligt dannelsesprojekt. Det kommer ud af en glæde ved musik og det at synge. Vi er jo ingeniører og meget teknisk orienterede i vores arbejde, så det er skønt at få musik ind i et sådant firma og vise, at vi kan noget mere, siger Lone Olmedo til Københavns Stifts debatmagasin 'Vild med Dannelse'.

Hun er initiativtager til virksomhedens morgenritual, der startede med medarbejders tværfløjtespil på firmagangene i december.

Vi ser ikke altid så meget til hinanden, når vi er travlt optaget af projekternes udfordringer og deadlines, så er det godt at være fælles om noget, hvor man løfter blikket mod noget andet," siger Lone Olmedo.

LÆS OGSÅ: Glæden ved fællessang skal genoplives

På Humanistisk Fakultet istemmer de studerende og fakultetets medarbejdere de glade morgensange, når de den første fredag i måneden mødes til fællessang. Birthe Skou, der er studielektor ved Musikvidenskab på Københavns Universitet har indført morgensang på universitetstorvet for hele det humanistiske fakultet. Hun vil gerne bidrage til et mere syngende Danmark.

I morgen er det fjerde gang, vi synger morgensang. Institut for Kunst- og Kulturvidenskab holder i disse dage IKK-festival med science fiction-tema, så vi skal synge David Bowie's "Life On Mars", "Batman" og danske forårssange. Studerende, teknisk-administrative medarbejdere og lærere kommer ned fra de forskellige dele af Søndre Campus et kvarters tid for at synge morgensang, fortæller Birthe Skou, der anslår, at omkring 150 personer deltager i den månedlige fællessang.

Det er sværere at være uvenner, når man lige har stået og sunget sammen. Det ville være dejligt, hvis vi kunne få et syngende Danmark.

Lars Ole Bonde, professor i musikterapi ved Aalborg Universitet, tilskriver morgensangens stigende popularitet et kulturelt savn efter fællessangen, som blev negligeret gennem 70erne og 80erne blandt andet som et resultat af ungdomsoprøret.

Fællessangtraditionen har levet videre i høj- og efterskolemiljøet, hvor man altid har dyrket det at synge sammen. I 90erne blev det igen moderne at gå på efterskole, og eleverne dér har smagt på, hvordan det er at starte dagen med en fællessang. Det er ikke mærkeligt, at vi ser en opblomstring af denne tradition, for den fortæller os noget om vores kultur og historie og binder os sammen i et fællesskab, hvor ordene bidrager med fortællinger og melodierne med ordløse stemninger, siger Lars Ole Bonde, der beskriver den kollektive sang som en nem måde at være sammen på, også i store grupper.

Den daglige morgensang har mange forskellige effekter. Vi har et behov for at føle, at vi hører til i det fællesskab, hvor vi færdes til daglig. Sang er en af de nemmeste måder at markere dette på, fordi det at synge sammen skaber glæde og fysisk velvære. Det er simpelthen fysisk sundt at synge i kor, siger Lars Ole Bonde, der mener, at der er symbolske, psykologiske og fysiologiske gevinster forbundet med fællessangen.

Det påvirker vores nervesystem, hormonproduktionen og regulerer vores vejrtrækning. Den danske sangskat er både unik og har en lang række sundhedsskabende funktioner.