Prøv avisen
Serie: På stoffer

Forfatter: Den danske narkotika-politik er i alt for høj grad styret af følelser

Illustration: Rasmus Juul

Mens stoffer som hash og kokain er blevet mere udbredte i det danske samfund, er politikerne ekstremt håndsky i forhold til at gå nye veje, mener den tidligere socialoverlæge Peter Ege, der er aktuel med en ny bog om stofproblemer, og hvordan de løses

En kontorchef, en skolepsykolog, en gulvafhøvler, flere musikere og ufaglærte. Så bredt var klientellet blandt nogle af de erhvervsaktive brugere i den lægeklinik for stofmisbrugere, hvor læge Peter Ege indtil for nylig arbejdede som konsulent.

Hvert år dør godt 250 stofmisbrugere i forbindelse med deres misbrug. 70.000 danskere har ifølge Center for Rusmiddelforskning et så problematisk forbrug af stoffer, at de har behov for behandling.

Den 76-årige tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune Peter Ege har arbejdet med stofmisbrug, lige siden begrebet ungdomsnarkomani dukkede op i slutningen af 1960’erne. Da stofferne kom til Danmark i 1965, var samfundet i vildrede omkring behandlingen af de unge. Psykiatrien, som egentlig skulle tage hånd om de såkaldte narkomaner, fik ret hurtigt eksporteret problemet videre til private institutioner som Kirkens Korshær og det offentlige socialvæsen. Selvom der i dag er et mere veludbygget behandlingssystem, er det etablerede samfunds håndtering af stofferne på mange måder lige så uafklaret som dengang, de første stoffer blev introduceret i København, mener Peter Ege, som i næste uge udgiver bogen ”Stofproblemer og hvordan man løser dem”.

”Politikernes holdning har været præget af en ekstrem håndskyhed og modvilje mod på nogen måde at sætte spørgsmålstegn ved status quo. Debatten er i høj grad styret af følelser og ideologiske holdninger i stedet for en konkret viden. Vi savner instanser som det tidligere narkotikaråd (nedlagt i 2002, red.), der kan give politikerne et mere fagligt input. Selvfølgelig behøver politikerne ikke følge eksperternes anbefalinger, men det ville være nyttigt, hvis debatten om stoffer var mindre ideologisk og mere faktapræget,” mener Peter Ege.

Han peger på, at samfundet de seneste 10 år har set en stigning i forbruget af stoffer som hash og kokain. Et lyspunkt er det dog, at der kommer meget få nye heroinmisbrugere til.

Hovedproblemet i den danske narkotikapolitik er ifølge Peter Ege, at balancen mellem forebyggelse og kontrol er helt skæv. Undersøgelser fra Sverige og Holland viser, at 75 procent af de milliarder, samfundet bruger på bekæmpelse af euforiserende stoffer, bliver anvendt på politi og andre kontrolforanstaltninger, mens 25 procent går til behandling og forebyggelse.

”Selvom der ikke er lavet lignende undersøgelser herhjemme, tyder meget på, at billedet i Danmark er det samme. Strafferammerne er øget betydeligt. Organiseret handel med narkotika straffes i dag i nogle tilfælde på linje med drab. Der rejses årligt 15.000 sigtelser for besiddelse af narkotika om året, og det er næsten alt sammen sigtelser i småtingsafdelingen. Man kan spørge, om det er den rigtige brug af politiets ressourcer,” siger Peter Ege, der i bogen gør meget ud af at undgå ordet misbrug, som han mener er et stærkt stigmatiserende begreb, og i stedet taler om problembrug.

”I stedet for at rende rundt i en blindgyde kunne vi jo se, om ikke der var ting, vi kunne gøre anderledes. Et af mine primære budskaber er, at vi bør afkriminalisere besiddelsen af hash til eget forbrug. Vi kan ikke bekæmpe stoffer med kontrol, men vi kan arbejde med forebyggelse og behandling. Der er ingen enkle løsninger på problemerne med stoffer. En legalisering eller afkriminalisering vil uden tvivl også medføre nogle problemer, men hvis vi pr. refleks afviser alternativer til den nuværende politik, så vil det aldrig lykkes os at finde en mere hensigtsmæssig narkotikapolitik,” siger Peter Ege.

Han fremhæver, at stofmisbrugsbehandlingen fik et alvorligt knæk med kommunalreformen i 2007, fordi opgaven blev overdraget fra de daværende amter til kommunerne, der i mange tilfælde havde svært ved at løfte indsatsen.

”Der er sket fremskridt, men et af hovedproblemerne er stadig, at systemet ikke behandler folk med tilstrækkelig respekt. Det giver sig blandt andet udslag i urimelige krav om, at heroinbrugere skal møde frem til behandling to gange dagligt og derfor ikke kan få deres øvrige liv til at fungere. Der er en gruppe mennesker, som bliver mødt med stor mistænkeliggørelse i stofbehandlingen. Samtidig er der en tendens til, at befolkningen og politikerne undervurderer behandlingens effekt. Det hænger sammen med, at stoffrihed stadig betragtes som det eneste legitime mål,” siger Peter Ege.

Han henviser til, at der er få danske undersøgelser af behandlingens resultater. Til gengæld efterlader udenlandske undersøgelser ikke tvivl om, at de fleste behandlinger reducerer dødeligheden og begrænser kriminaliteten, også selvom misbrugeren ikke opnår total stoffrihed.

Spørger man landets misbrugscentre, er 6 ud af 10 stofmisbrugere i dag unge mænd med et storforbrug af hash. Mens 2,7 procent af de 16 til 34-årige havde røget cannabis inden for den seneste måned i 1994, var tallet vokset til 6,1 procent i 2017. Center for Rusmiddelforskning vurderer, at 17.000 unge mellem 15 og 25 år har et dagligt forbrug af hash. Selvom de ikke dør af hashrygning, så har det høje forbrug ofte alvorlige konsekvenser som hukommelsesproblemer, frafald på uddannelsen og risiko for at udvikle et misbrug af hårde stoffer.

”Selvom stoffer som hash, amfetamin, kokain og ecstasy bruges i væsentlig mindre omfang end alkohol, så tyder meget på, at stofferne har bevæget sig fra afvigende subkulturer ind i den almindelige ungdomskultur,” siger Peter Ege.

Han forklarer den stigende normalisering af stofferne med, at især hash kan købes overalt til en overkommelig pris. Samtidig er det uforpligtende ungdomsliv blevet længere og mere kompliceret. Mange unge oplever, at fremtiden er usikker, og at kun den enkelte er ansvarlig for sin egen fremtid. Derudover er det danske ungdomsliv præget af en udbredt festkultur, hvor stofferne på linje med alkohol udgør en ”time out”. Det gode budskab til bekymrede forældre er ifølge Peter Ege, at langt de fleste unge, der ryger hash, holder op igen.

På baggrund af svenske undersøgelser vurderer Peter Ege, at to procent af en ungdomsårgang vil udvikle et problematisk brug af stoffer, inden de fylder 19 år.

”Der er ingen tvivl om, at hash appellerer til en gruppe unge, der i forvejen har psykiske og sociale problemer eller lidelser som ADHD, og som får forværret deres problemer, hvis de begynder at ryge stoffet dagligt. Det er disse grupper, vi i langt højere grad bør rette forebyggelsen imod i stedet for de brede kampagner,” mener Peter Ege. Han peger på undersøgelser, der viser, at unge med gode personlige kompetencer har langt mindre risiko for at udvikle et problematisk forbrug af hash og andre stoffer end unge med skoleproblemer, psykiske problemer eller en dårligt fungerende familie.

Trods den åbenlyse risiko for, at hash skader i forvejen sårbare unges muligheder for at klare sig i samfundet, er Peter Ege ikke i tvivl om, at stoffet bør legaliseres.

”Uanset hvor meget nultolerance, så ser det ikke ud til, at det er det, der får de unge til at holde op med at ryge. Jeg tror mere på, at civilsamfundet engagerer sig i kampen mod det problematiske forbrug af hash i stedet for politiet. Det er samfundets, forældrenes og andre unge holdning til stoffer, der virker og ikke politikontrol. Og det er de unge, der i forvejen har det svært, som ryger for meget hash og tager andre stoffer. Hvis vi skal det problematiske hashmisbrug til livs, så handler det i høj grad om tidlig forebyggelse, der sikrer de udsatte unge og deres familier et bedre liv, selvom jeg godt ved, at det sidste er lettere sagt end gjort,” siger Peter Ege.

Andre eksperter peger på, at en legalisering vil betyde, at flere begynder at ryge hash, og at København bliver en magnet for udenlandske hashbrugere?

”Det er ikke mit indtryk, at forbuddet på nogen måde virker forbrugsbegrænsende blandt de unge. Stoffet kan jo fås overalt. Og det er klart, at der skal være en aldersgrænse og regler omkring handlen, så stoffet ikke kan sælges frit som i USA,” siger Peter Ege.

Vil en frigivelse ikke netop ramme de socialt dårligst stillede unge, der er i størst risiko for at udvikle et misbrug?

”Tværtimod. Hvis vi fik en regulering af handlen, kunne vi lettere få kontakt med de unge, der måske er på vej til at udvikle et problematisk forbrug. Jeg tror ikke, vi bekæmper stoffer med kontrol, men med holdninger. Tidligere var heroin et udbredt stof i Danmark, men heroinen faldt i popularitet, da andre stofmisbrugere kunne begynde at se de ældre heroinmisbrugere på metadon. De var dårlige rollemodeller. På samme måde må man håbe, at de unge får øjnene op for, at hashrygere, der ryger hver dag, er dårlige rollemodeller.”