Prøv avisen

Dansk nationalkarakter er en styrke i krisen

Danskernes tillid til regeringen og til hinanden er den stærkeste i verden, mener journalist og forfatter Michael Booth, der selv har boet i Danmark længe. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ifølge iagttagere rummer danskernes særpræg flere fordele i en tid, hvor alt er vendt på hovedet: Vores reserverede adfærd, vores høje tillid – og vores evne til at blæse og have mel i munden

I årevis har det været en del af dansk selvforståelse, at vi trækker os for meget fra hinanden og fra fysisk kontakt med fremmede. At vi lader de gamle sidde alene for sig selv i stedet for sammen med familien som i Kina, Indien og Italien. Altså at vi gør det, alverdens sundhedsmyndigheder lige nu anbefaler.

Ifølge tre iagttagere ruster flere aspekter af den danske nationalkarakter os særligt til at kunne håndtere coronakrisen. Men vores reserverede adfærd spiller ikke hovedrollen i en tid, hvor værdien af udadvendthed frem for isolation er vendt på hovedet.

Ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, kan den enkeltes forhold til intimsfæren spille en rolle for, hvor let corona smitter selvom det kun er et blandt flere forhold, der afgør smittespredning.

”Ved dråbeoverførte sygdomme som covid-19 må vi formode, at hvordan man omgås andre, har en betydning for intensiteten af transmission – altså hvor meget direkte kontakt man har samt den afstand, man holder til hinanden. Men det er farligt at sige, at vi i Danmark er mere beskyttede, fordi vi har en anden intimsfære og ikke kindkysser i lige så høj grad, da smittefaren kan opstå af andre grunde,” siger han.

Flemming Konradsen påpeger samtidig, at der dels ikke er lavet forskning, som dokumenterer, at danskere kysser og krammer mindre end andre, og vi dels i dansk og nordisk kultur har det imod os, at vi ofte er sammen med andre indendøre. Det øger smitterisikoen, fordi der indendørs er flere eksponerede flader, man kan komme i kontakt med, man har mindre afstand til hinanden, samt mere stillestående luft, hvilket øger smitterisikoen.

Michael Booth er britiskfødt journalist og forfatter til blandt andet ”Der er et lykkeligt land” og ”The Almost Nearly Perfect People” om henholdsvis dansk og nordisk nationalkarakter. Han har studeret særlige danske fænomener som janteloven og hygge og anfægter forestillingen om, at vi isolerer os ekstraordinært meget, når der ikke lige er virus i omløb.

”Det er rigtigt, at danskere som folk er mere lukkede end briter, men I er mere åbne end svenskere. Og det er under alle omstændigheder ikke mængden af kys og kram, I giver til andre, der betyder mest lige nu. Det gør derimod den tillid, I har til regeringen og til hinanden. Jeres tillid er den stærkeste i verden, og det vil redde jer,” erklærer Michael Booth, der selv har boet i Danmark længe.

”Man kan se at i forhold til Storbritannien, hvor det er næsten umuligt for vores premierminister at få folk til at holde op med at mødes henne på pubben, så har I en statsminister, der tager styring, og en befolkning, der har tilstrækkelig tiltro til autoriteterne til, at de fleste følger anvisningerne. Jeg har ikke bestemte politiske sympatier, men jeg er dybt imponeret over såvel den danske regerings ageren som den danske befolknings reaktion. Der er en tro på, at magthaverne er fornuftige, rimelige og åbne. Det er værdifuldt i forhold til at klare en krise som denne, selv hvis det siden viser sig, at der var sandheder, der blev skjult,” siger han.

Triloki Nath Sharma er indiskfødt sinolog (Kinaforsker), tidligere ansat ved Aarhus Universitet og forfatter til ”Danskerne – portræt af et bemærkelsesværdigt folk” fra 2008. Han konstaterer, at der traditionelt i indisk kultur er en tilbøjelighed til at beholde de gamle hjemme hos familien ud fra respekt og en tankegang om, at de kan bidrage med erfaring og visdom. Men ligesom i Danmark foregår der også i Kina, Indien og Italien en modernisering, som øger afstanden mellem den aktive befolkning og de gamle og sårbare.

”Det er rigtigt, at I danskere skaber afstand mellem hinanden. Men det er kun en halv sandhed. Sagen er, at I både evner at trække jer tilbage i isolation og at være udfarende ligesom italienere, franskmænd og spaniere. Det bemærkelsesværdige ved danskerene er jeres evne til at kunne blæse og have mel i munden,” erklærer Triloki Nath Sharma.

Forelagt et af tidens modeord, omstillingsparathed, bekræfter den indiske forsker, at dét er det danske trumfkort mod coronavirus:

”I er gode til at indrette jer. I har på en enkelt generation fået helt forandrede rygevaner. I har også overtaget en sydlandsk krammekultur, men kan holde pause fra den. Når jeres statsminister og jeres dronning siger noget klogt til jer, så lytter I og indretter jer. Dét er jeres store fordel.”