Prøv avisen

Den danske salmetradition er i frit fald

Antallet af danskere, som siger, at de har sunget salmer inden for den seneste måned, er halveret fra 1994 til 2013. Foto: Rune Johansen/ Denmark

På knap 20 år er antallet af danskere, som synger salmer, halveret. Et forslag om en salmekanon kan måske ændre udviklingen

Slidte salmebøger er ved at være et særsyn. En ny undersøgelse viser, at antallet af danskere, som siger, at de har sunget salmer inden for den seneste måned, er halveret fra 1994 til 2013.

I 1994 svarede 40 procent, at de havde sunget salmer inden for den seneste måned, mens det i dag gælder for 21 procent, fremgår det af en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Det Danske Bibelselskab og Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Glæden ved fællessang skal genoplives

Lektor Hans Raun Iversen, der er leder af Center for Kirkeforskning, siger, at undersøgelsen dokumenterer et traditionstab.

Vi har store årgange, som ikke har lært at synge salmer i skolen. Det gør en forskel, om man som tidligere generationer har sunget salmer dagligt i skolen. Samtidig er der flere, som ikke længere kommer i sammenhænge, hvor det er naturligt at synge en salme, siger Hans Raun Iversen.

Han er en af redaktørerne af en ny bog om salmesang, som ventes at udkomme i det nye år. I bogen er der et forslag om at lave en salmekanon, som skal rumme 117 salmer.

Vi er ikke forelskede i kanontanken, men salmekanonen er tænkt som en praktisk løsning på det problem, mange kender til: Man foreslår en salme, men knap nogen kan synge igennem, for de kender ikke salmen, siger han.

Livsstilsekspert og tv-vært Christine Feldthaus er en af de danskere, som er glad for at synge salmer, men hun oplever jævnligt, at hendes evner kommer til kort. For når hun går i kirke, bliver hun ofte skuffet, fordi hun ikke kender salmerne. Hun mener, at en salmekanon vil øge hendes og andres glæde ved højmessen.

LÆS OGSÅ: Sang giver mig en umiddelbar glæde

Nu er de andre ofte fremme ved fjerde vers, inden jeg tør prøve at synge med, og det ærgrer mig, for det er vidunderligt at synge salmer, man kender og kan synge med på. Kirken må tage højde for, at vi er mange, som er utrænede i salmesang, og når man ikke kan synge med, så forstærkes følelsen af at være i en fremmed verden, siger hun.

Henning Toft Bro, der er biskop i Aalborg Stift siger om Feldthaus efterlysning af flere, kendte salmer:

Når folk klager over, at de ikke kender salmerne, så er det fordi, de ikke kommer dér, hvor salmerne bliver sunget. Hvis man ikke har en gudstjenestelig praksis, holder man ikke sine sangkundskaber ved lige, siger han.

Men biskoppen medgiver samtidig, at salmesangstraditionen er presset, og at der må tænkes kreativt for at give salmearven videre til yngre generationer:

Vi lider af et stort traditionstab i folkekirken. Der bliver gjort et stort arbejde gennem kirkekor, undervisning af minikonfirmander, konfirmander og babysalmesang for at vende den udvikling, siger han og glæder sig over, at Nordjylland ifølge undersøgelsen er den landsdel, hvor salmesangen står stærkest.

Når færre synger salmer, hænger det også sammen med, at fællessang ikke står så stærkt som tidligere. Det er vurderingen fra flere fagfolk. Inge Marstal, der er professor emeritus i musikpædagogik og hørelære ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, siger:

For nogle er det grænseoverskridende at bryde ud i sang. Der kan være en vis blufærdighed forbundet med at synge.

I morgen er det første søndag i advent, og advents- og juletiden er for de fleste lig med salmesang. For skønt salmesangen generelt er i tilbagegang, så synger flere end 8 ud af 10 danskere salmer til jul.