Den demokratiske socialist

Respekteret SFs tidligere formand, Gert Petersen, er død, 81 år. Han mødte respekt fra alle sider i det politiske liv

Gert Petersen fotograferet på SF´s landsmøde i Herning i 2005. –
Gert Petersen fotograferet på SF´s landsmøde i Herning i 2005. –. Foto: Palle Hedemann.

Gert Petersen tilhørte i sin ungdom en religiøs studiekreds. Det religiøse gled siden ud, men hele sit liv var han optaget af religion og religionshistorie. For ham var det vigtigste, at skudsmålet fra omgivelserne var i orden, så samvittigheden også kunne være det, fortalte han engang i et interview. Nu er Socialistisk Folkepartis tidligere mangeårige formand og folketingspolitiker Gert Petersen ikke mere. Han blev i går fundet død i sin seng på Herlev Hospital, hvor han blev indlagt før jul med lungebetændelse. Han blev 81 år.

Gert Petersen var en af de allermest betydningsfulde personer i SFs historie, siger partiets nuværende formand Villy Søvndal til Ritzaus Bureau.

Jeg vil altid huske Gert som et ekstremt vidende og nysgerrigt menneske og som en af de største politikere, jeg nogensinde har mødt. Blandt andet på grund af hans konsekvente forhold til demokratiet. Han var altid udogmatisk. For ham skulle et synspunkt altid efterprøves i åben debat, og holdt argumenterne ikke, var han villig til at flytte sig, siger Villy Søvndal, der desuden betegner Gert Petersen som et utrolig sødt og kærligt menneske.

Gert Petersen var med til valgaften hos SF i november 2007, hvor partiet var valgets store vinder. Nu ærgrer det Villy Søvndal, at han ikke nåede at være med til at fejre 50-årets for SFs dannelse den 14. februar i år.

Venstres tidligere formand, Uffe Ellemann-Jensen, letter i sine mindeord på hatten for Gert Petersen.

Jeg havde ikke bare stor, stor respekt for ham, men satte virkelig pris på ham. Han havde en vældig stor viden, og så var han fair på den måde, at man vidste, hvor man havde ham, siger Uffe Ellemann-Jensen, der betegner den tidligere og afdøde SF-formand som straight og uden finurligheder.

Gert Petersen var, inden han kom i Folketinget, en central skikkelse på den politiske venstrefløj. Og efter at han havde forladt aktiv politik, deltog han stadig ivrigt med indlæg i den politiske debat. Men det var som folketingspolitiker, at han blev kendt i hele Danmark.

Som formand for Socialistisk Folkeparti blev han kaldt den store rorgænger ligesom den kinesiske kommunistleder, formand Mao. Han appellerede til velvilje med sin vitalitet, lidt sjuskede påklædning og gedebukkeskæg. Og selvom en kreds af partifæller dannede Foreningen til Gert Petersens forskønnelse, fik den ikke held med sin bestræbelse. Gert Petersen var ikke sådan at lave om på.

Han blev født i 1927 i Nykøbing F. Hans mor, der var fabriksarbejderske, ville ikke giftes med hans far. I stedet overlod hun drengen til bedsteforældrene, hvor han voksede op og i 1945 blev student fra byens katedralskole. Forinden havde han som 13-14-årig meldt sig ind i en nazistisk ungdomsorganisation, hvilket han som voksen politiker først benægtede, hvilket han blev voldsomt bebrejdet. Den ungdommelige flirt med nazismen blev dog hurtigt skiftet ud med et engagement i modstandsbevægelsen, hvor han blev arresteret af tyskerne og sendt til Frøslev-lejren.

Efter studentereksamen begyndte han at læse historie, men studiet blev hurtigt fortrængt til fordel for politik. Han var blevet medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og sluttede sig til den del af partiet, der så med stigende skepsis på Sovjetunionens handlinger. Og i 1958 fulgte han Aksel Larsen som medstifter af Socialistisk Folkeparti, der fra da af blev hans politiske base.

Gert Petersen kom i SFs hovedbestyrelse i 1961, redigerede SF-bladet 1962-67 og derefter i nogle år SF-tidsskriftet Her og Nu. Da venstresocialisterne i 1967 skilte sig ud fra SF og oprettede eget parti, blev han i SF. Fra 1966 til 1998 var han indvalgt i Folketinget som repræsentant for Brønshøjkredsen, derefter Odense Øst og fra 1977 Husumkredsen. I størstedelen af folketingstiden var han partiformand, hvor han lagde vægt på det indre sammenhold trods spændinger mellem forskellige fraktioner af kompromissøgende såkaldte larsenister og mere dogmatisk indstillede folk. Undervejs indkasserede han valgnederlag, men fastholdt sin autoritet og fik stabiliseret SFs partipolitiske situation.

Ifølge politiske iagttagere var Gert Petersens styrke den ideologiske retningssans og en stor velfunderet udenrigspolitisk viden. For ham var venstreorientering den logiske følge af en grundlæggende demokratisk opfattelse. Fra 1972 var han folketingsgruppens politiske ordfører, sad i Udenrigspolitisk Nævn og var i perioder medlem af Europa-Parlamentet og den danske delegation til FN. Det overordnede politiske sigte var hans anliggende, og som taler hørte han til tingets bedste. Han mestrede det folkelige bid som indignation og sarkasme.

I 1991 trak Gert Petersen sig tilbage som partiformand og politisk ordfører, og i 1998 forlod han Folketinget for i stedet at udfolde sig som skrivende politiker. Han forsatte dermed sit forfatterskab, der var blevet indledt i 1960 med bogen Vejen til socialismen i Danmark, og skrev nye bøger om socialisme, fredens problemer og et bind erindringer Inden for systemet og uden for.

Gert Petersen, der ved sin død boede i Albertslund, mistede for to år siden sin kone, Maria, som han giftede sig med ikke mindre end to gange. Han efterlader sønnerne Lars Bo og Kim.

remar@kristeligt-dagblad.dk