Den digitale hjerne

Aldrig har de moderne teknologier påvirket vores måde at tænke så meget som nu. Hvad de mere præcist gør ved os, ved forskerne dog meget lidt om. Det skal et dansk forskningsprojekt nu gøre os klogere på

Illustration: Søren Mosdal
Illustration: Søren Mosdal.

Siden har forskerne flittigt diskuteret, hvad de moderne teknologier egentlig gør ved os. Både ved måden, vi håndterer hverdagen på, hvordan vi er sammen med andre, og hvordan vi tænker anderledes, når stadig mere omkring os bliver digitalt. Særligt det sidste har filosoffen Finn Olesen fra Center for Science and Technology Studies på Aarhus Universitet faktisk arbejdet med de seneste 15-20 år, men han har undervejs følt sig ret alene.

LÆS OGSÅ: Hver tredje er overvældet af ny teknologi

Jeg har ofte undret mig over den manglende fokus blandt filosoffer og andre humanister på noget så centralt i vores liv som teknologiens effekt på vores måde at forstå verden på. Det må være, fordi vi mennesker er meget optaget af os selv. Teknologi er historisk set altid blevet betragtet som noget, der kan og bør beherskes. Det er ikke en del af os, kun et middel, som vi endda ofte har følt os truet af. Men det er så småt ved at vende nu. Måske fordi vi har erkendt, at teknologien er en del af os og påvirker vores tænkning direkte og ofte ganske markant, siger han.

Et andet sted på Aarhus Universitet er forskergruppen Technologies of the Mind blevet en del af den nye opmærksomhed på, hvordan de nye teknologier påvirker os. Ikke fysisk og heller ikke i forhold til konkrete kompetencer som hukommelse eller evnen til at finde vej (hvorfor orientere sig, når telefonen eller GPSen kan give dig retningen?). Den slags videnskab ender alligevel altid med at være temmelig spekulativ, mener professor, hjerneforsker og antropolog Andreas Roepstorff, som leder forskergruppen.

Der findes ganske vist enkelte eksempler på udenlandsk hjerneforskning, som blandt andet viser, at vi tager større dele af hjernen i brug, når vi er på internettet, end når vi læser i en bog. Men resultaterne er temmelig usikre og peger i flere retninger. Hans fem millioner kroner store projekt skal i stedet efterprøve den mere omfattende hypotese, at moderne teknologi er i færd med at forme en helt ny måde at tænke verden på. Hvad skete der eksempelvis, da hjulet første gang blev præsenteret i datidens Europa? I det vestlige og nordlige Jylland medførte det ikke blot et helt nyt vejsystem, men også helt nye tanker om døden. Folk blev nu begravet langs vejene i symbolske vogne med okseforspand, som skulle transportere den begravede til de dødes verden.

Vores ambition er at flytte debatten om teknologien væk fra, om internettet nu er godt eller dårligt for os og videre til den mere generelle diskussion om, hvordan teknologien får os til at tænke anderledes. Hvis vi forstår de mekanismer, ved vi mere om, hvordan vi kan udnytte teknologierne bedst, og hvad vi skal være på vagt overfor, siger han.

Tankegangen giver god mening, når man ser på, hvordan nye teknologiske opfindelser gennem historien helt grundlæggende har ændret vores måde at se verden på. Opførelsen af pyramiderne i Egypten inspirerede direkte til nye tanker om, hvordan et samfund bør bygges op med de store folkemasser nederst og de få privilegerede øverst, forklarer Finn Olesen. Og Galileis opfindelse af teleskopet i begyndelsen af 1600-tallet blev ikke blot symbolet på naturvidenskabens dannelse, men ændrede også vores opfattelse af himmelrummet. Månen var ikke et perfekt himmellegeme, men fuld af kratere og dermed historie. Endnu større betydning fik det mekaniske ur. Regelmæssigheden i uret, tandhjulene, der greb ind i hinanden, og forståelsen af sammenhængen mellem årsag og virkning betød et begyndende opgør med den opfattelse, at virkeligheden var givet af Gud. Spurgte man: Hvorfor falder stjernene ikke ned fra himlen? Så var det normale svar: Fordi det er Guds vilje. Nu begyndte man i stedet at spørge: Hvad kan vi vide med sikkerhed?

Man kan se i beskrivelser fra 1600-tallet, hvordan filosofferne pludselig begyndte at referere til en mekanisk forståelse af tilværelsen. Hvis der ikke var en stor masterplan fra Gud, var man jo nødt til at udvikle en anden metode til at forklare, hvordan verden hang sammen, og den metode blev, som når man skiller et ur ad: Man kigger på de enkelte dele, gennemskuer hvordan de påvirker hinanden og sætter dem så sammen igen, så de udgør en sammenhæng, siger Finn Olesen.

I de seneste år er vores forståelse især blevet påvirket af internettet, mener han. For bare 15-20 år siden var den grundlæggende tanke stadig, at hvert menneske var fuldstændig selvstændigt. Men med udviklingen af internettet er vi i stadig højere grad begyndt at betragte os selv som en del af et netværk. Vores bevidsthed er blevet mere social, eksempelvis i vores syn på, hvad en ven er. Det behøver ikke længere være en person, man kender godt. Måske har man endda aldrig mødt hinanden. Kun digitalt.

I Andreas Roepstorffs forskningsprojekt er ambitionen at nå endnu længere end blot at undersøge den nyeste teknologis påvirkning på os. Forskerne vil undersøge, hvordan vores nye måder at bruge gamle teknologier på også kan have en effekt, eksempelvis i en læsegruppe. Det giver ofte ikke bare en læseoplevelse, men kan skabe glæde hos depressive, integration for indvandrere og en bedre forståelse af sig selv, hvis man eksempelvis sidder i fængsel.

Bogen er i sig selv en materiel teknologi, men i rette sammenhæng kan den flytte mennesker andre steder hen og måske skabe nye liv. Den anvendelse er også en form for social teknologi, som vi næsten intet kender til. Derfor er det nærmest grundforskning på et helt centralt punkt i menneskelivet, vi er gået i gang med, siger Andreas Roepstorff.

Finn Olesen glæder sig over ikke at stå isoleret længere i sit syn på teknologien. Men han håber stadig på, at endnu mere forskning drejes i retning af forståelsen af, hvordan teknologi påvirker vores måde at tænke på.

Det er givet, at vi fortsætter med at tumle frem i teknologien, og på mange måder er det fint. Men vi bør i langt højere grad stoppe lidt op og lader filosoffer og andre humanister tænke over, hvordan teknologi er i færd med at ændre menneskesindet. Det virker direkte letsindigt ikke at gøre det, fordi vi jo netop bruger teknologien som en måde at være rationelle på, siger han.

henriksen@k.dk