Eksperter: Den digitale verden mangler et etisk råd

Er det nødvendigt at oprette et helt nyt etisk råd med fokus på alle de oplysninger, der florerer om danskerne i den digitale verden? Ja, mener eksperter, for datakøbmænd handler løs med vores informationer uden at spørge om lov, og vi har selv mistet overblikket

Lovgivningen på datasikkerhedsområdet, både i EU og Danmark, udfordres af den konstante digitale udvikling. Blandt andet derfor advokerer flere eksperter nu for et særligt dataetisk råd i stil med Det Etiske Råd. –
Lovgivningen på datasikkerhedsområdet, både i EU og Danmark, udfordres af den konstante digitale udvikling. Blandt andet derfor advokerer flere eksperter nu for et særligt dataetisk råd i stil med Det Etiske Råd. – . Foto: Shutterstock/Iris.

Kender du fornemmelsen af at blive overvåget, når der pludselig popper en reklame om tilbud på sko af netop det mærke, hvis butik du var i i sidste uge, op på din computerskæm – uden at du har bedt om det eller fortalt andre, at du var i butikken? Den underlige følelse kommer også, når din væg på Facebook pludselig flyder over med reklamer for loppekur til hunden. For hvordan ved de inde hos Facebook, at den har lopper? Hvordan ved de overhovedet, at du har en hund?

Følelsen er helt reel, for du er faktisk overvåget, og du er det helt ind til det allermest intime. Der findes folk, der ved, hvilket undertøj, du køber, kender dine bekymringer og dine børn eller børnebørns helbredstilstand.

Oplysninger om dig indsamles af virksomheder, der ønsker at målrette deres markedsføring for eksempel med brug af de såkaldte cookies, og det er helt lovligt. Men der findes også en mere lyssky branche af såkaldte data brokers eller datakøbmænd, der benytter sig af de spor, du sætter på nettet, og er specialiserede i systematisk indsamling af oplysninger og videresalg af dem til interesserede parter, oftest virksomheder.

Lovgivningen på datasikkerhedsområdet, både i EU og Danmark, er spæd og udfordres af den konstante digitale udvikling. Blandt andet derfor kalder flere eksperter nu på et særligt dataetisk råd i stil med Det Etiske Råd.

”Da vi oprettede Det Etiske Råd for 30 år siden, var det med konkret anledning i kunstig befrugtning. Folketinget havde behov for hjælp til at tage de gennemgribende diskussioner og identificere problemerne, og jeg mener, at det samme gør sig gældende for etikken omkring brug af data,” siger Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd.

”Den digitale revolution og de digitale løsninger breder sig fra vores pc til telefoner, motionsure og vaskemaskiner. Alle udnytter de digitale muligheder, og det er en teknologi, der gennemstrømmer vores liv. Etikken i det består i at finde ud af, hvad der er på spil, både for enkeltpersoner og samfundet som helhed. Som det er nu, er det et relativt frit og ureguleret marked. I dag siger man, at ’hvis jeg kender 50 af dine klik på Google, kender jeg dig bedre end din bedste ven, og kender jeg 150 af dine klik på Google, kender jeg dig bedre, end du kender dig selv’. Men der sidder også mennesker eller maskiner, som ved, hvor lang reaktionstid vi har, når vi klikker, og dermed ved de også, hvor hurtige vi er i opfattelsen. Måske kan de endda forudsige, hvad du ønsker dig, men de vil også kunne skade dig. De kan tage dine penge som det mindste, men også gøre noget, der er værre,” siger Gorm Greisen.

Inden for sundhedsvæsenet gør den stigende brug af gratis apps udviklet af virksomheder til for eksempel måling af motion og blodsukker, at følsomme oplysninger kan havne i hænderne på de forkerte med et enkelt klik, siger Gorm Greisen.

Han mener ikke, Det Etiske Råd, som det er nu, har kapacitet til at tage området med datasikkerhed på sig, selvom rådet nu eksempelvis diskuterer sundhedsvæsenets brug og sammenkøring af data- registre.

Danskernes viden om, hvad der sker, når de eksempelvis siger ja til cookies på nettet, er generelt ringe gennem alle samfundslag og aldersklasser – og netop af den grund vil et dataetisk råd være ”virkelig godt”, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.

”Der er helt tydeligt, at teknologien er løbet hurtigere end vores kompetencer. Det er ikke bare lovgivningen, der halter, men også vores forståelse for, hvad teknologien kan bruges til. Det er enormt svært at gennemskue, hvilke oplysninger der indsamles, hvor de havner, og hvad de bliver brugt til på længere sigt. Det er ret naturligt, at den almindelige forbruger ikke kan følge med,” siger Anette Høyrup.

”Det overgår ens vildeste fantasi, hvad teknologien kan bruges til. Den seneste skandale omkring Facebook (Facebooks videregivelse af millioner af brugeres oplysninger til et analysefirma, red.) er for eksempel kommet som et chok for mange. Det er kun os, der arbejder professionelt med det, som har taget notits af det før.”

Fænomenet med datakøbmænd stammer fra USA, men er også i Europa og her i Danmark. Definitionen på en datakøbmand er et firma, der som en slags mellemmand lever af at indsamle data og videresælge dem, og det er ikke her, man skal regne med, at etikken er i højsædet, siger Pernille Tranberg, der er rådgiver i data-etik og medstifter af tænketanken Dataethics.

”I USA, hvor branchen er meget stor, er det kortlagt, at man kan købe alt fra lister over kræftramte til fædre, der har mistet børn i en trafikulykke, man kan simpelthen få alt at vide. Der er en grå-zoneindustri, som ikke er kortlagt i Europa, men man kan i Europa købe lister over diabetikere fra USA, hvilket er ulovligt,” siger Pernille Tranberg.

Der er overordnede samfundsmæssige principper, som et dataetisk råd kunne tage sig af, mener hun, for eksempel i forhold til forsikringsbranchen

”Man kan eksempelvis få 25 procent på sin forsikring, hvis man siger ja til at få sat en gps i sin bil, som så tracker, hvor hurtigt, man har kørt, hvis der eventuelt sker en ulykke. Og også i forhold til sundhedsforsikringer fastsættes prisen nogle steder i USA efter, hvordan man opfører sig. Er det ansvarligt i dansk sammenhæng? Det bør et dataetisk råd diskutere, for det kan man ikke overlade til virksomheder eller individer selv at bestemme.”

Der er dog også virksomheder, der er begyndt at agere etisk ansvarligt i forhold til indsamling af data, siger Pernille Tranberg.

”For eksempel Lego, hvis kunder ofte er børn. Og det tror jeg, vi vil se meget mere af i fremtiden, virksomheder, der tager et etisk ansvar for deres kunders data,” siger hun.

Også Anette Høyrup mener, det sagtens kan lade sig gøre at få del i ny teknologi, uden at skulle lade sig gennemlyse fuldstændigt som menneske.

”Det er gået så hurtigt, at vi ikke har nået at tænke over, om det kan være anderledes. Men det behøver ikke være enten-eller. Selvfølgelig kan man måle sin puls og sin kondition eller få en lampe, der lyser op, når man træder ind ad døren uden at skulle give alle sine oplysninger væk. Det handler om at indrette systemerne rigtigt fra begyndelsen af,” siger hun.

”I Danmark er vi digitale frontløbere og enormt optagede af innovation og vækst. Det er vigtigt, men det er også vigtigt, at vi ser på, hvad for et samfund vores børn skal vokse op i. Den grundlæggende menneskeret til et privatliv gælder altså også i et digitaliseret samfund. Men man fremstår lidt som en maskinstormer, hvis man rækker fingeren op og siger: ’Hov, hvad med privatlivets fred?’. Jeg ved ikke hvorfor, det er så upopulært, men det kunne et dataetisk råd også være med til. At sikre, at vores fundamentale rettigheder ikke går fløjten, bare fordi vi lever i et moderne og digitalt samfund.”