Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet
Alkoholkulturen hos danske unge er ikke en bevidst planlagt adfærd, så hvis vi vil håndtere deres overforbrug, er vi nødt til at acceptere, at de unges adfærd er kompleks. Derfor kan vi ikke nøjes med Hurtig Karl-forklaringer om, at de unge bare er dumme. De unge bliver ligesom os andre påvirket af omgivelserne, for vi er sociale væsener, som kigger efter hinanden. Hvorfor kom hele Nordsjælland eksempelvis til at eje en Weber-grill? Fordi de kiggede på naboen. På samme måde bliver vi påvirket af sociale faktorer, når vi drikker. Men hvis de unges adfærd skal ændres, skal der ikke blot arbejdes med holdningerne. Præmisserne, for at de kan omsættes til handling, skal også på plads.
LÆS OGSÅ: Hvis voksne altid mødes over alkohol, sender det forkerte signaler til børnene
Det kan faktisk godt lade sig gøre, selvom alkoholindustrien hele tiden frister os, for vi er ikke bevidstløse væsener. Vi har store ressourcer i vores værdier og holdninger, og de ressourcer skal vi lære at aktivere. Og det behøver ikke være et stort arbejde. For eksempel skal vi lære de unge at drikke vand, mens de drikker alkohol, og de skal lære at undgå papvin, fordi det drikker man mere af. Der mangler villighed fra voksne til at sige, hvad gode alkoholvaner er, men den gyldne løsning er, at voksne tør sætte sig sammen og lave vaner for, hvad god alkoholkultur er.
Hvis ikke vi kan blive enige på landsplan, må vi blive det på klasseplan i skolerne.
Morten Hulvej Rod, antropolog og forsker i unge og alkohol ved Statens Institut for Folkesundhed
Den danske ungdomskultur er stadig meget fokuseret på alkohol. Det er stadig alkohol, man ofte mødes om, så det er ikke let at sige fra, men det er alligevel blevet mere udbredt, at unge gør det. Ikke fordi de ønsker at melde sig ud af fællesskabet, men simpelthen for at markere sig. De skaber en identitet ved netop at sige fra, og Sundhedsstyrelsen vil gerne gøre de her unge til first movers.
Jeg kan ikke sige, hvor mange unge det drejer sig om, men det er en ny og tydelig tendens, at nogen melder sig ud af den kulturelle forventning om, at man begynder at drikke, når man er ung. Hver ungdomsgeneration finder jo ikke på at drikke af sig selv, det er noget, der dyrkes i medierne og i tv-programmer, og på den måde følger de unge egentlig bare det spor, der er lagt ud for dem.
I folkeskolen praktiseres det meget, at man på forældremøder aftaler, at der ikke skal være alkohol for 7. klasse-elever, men det kan være svært for forældrene at blive enige og overholde de aftaler, de laver. Jeg har været med til mange af den slags møder, og det, der virker, er, at forældrene har en åben diskussion om, hvordan børnenes fritidsliv ser ud. Det kan føre til snakke med børnene, selvom det er svært at tale med børnene om. For et typisk dilemma er, at forældrene gerne vil have, at deres børn skal være med i fællesskabet og til festerne, men samtidig sige nej til alkoholen.
I folkeskolens undervisning er det, der virker bedst over for børnene, at diskutere, hvordan man er sammen, frem for undervisning i rusmidler, som nogle gange virker mod hensigten og får unge til at prøve stoffer.
Hanne Dam, fagkonsulent i alkoholforebyggelse i Aarhus Kommune. Har arbejdet med alkoholforebyggelse blandt unge siden 1998.
De unges drikkevaner er under forandring på nogle områder. I Aarhus Kommune har vi siden 2009 lavet sundheds-trivselsundersøgelse i folkeskolen. I 2009 svarede 38 procent af 9. klasseeleverne, at de aldrig havde været fulde. I 2012 var det 51 procent, der aldrig havde været fulde. Det er en voldsom stigning på fire år. Min oplevelse er, at denne udskydning af fuldskabsdebut i høj grad skyldes, at der er ved at ske en forandring blandt de unge selv.
Hvis vi antager, at de unge er i gang med en forandring, så er det vigtigt, at forældrene bakker ændringen op. Rigtig mange forældre ved ikke, at alkoholen ikke er så udbredt, som den har været. Nogle gange kommer forældre i den bedste mening til at medvirke til, at deres børn kommer i gang med at drikke tidligere, end børnene måske selv havde taget initiativ til ved for eksempel at servere alkohol for de unge. De voksne er vigtige rollemodeller, og deres forbrug af alkohol smitter af på de unge. Jeg har selv hørt om en 7. klasse, der skulle holde et forældre-børn arrangement en lørdag for at tjene penge til en klassetur.
Nogle i forældregruppen foreslog, at den afsluttende fællesspisning skulle være alkoholfri. Det betød, at arrangementet ikke blev til noget, fordi andre forældre sagde, at hvis ikke de kunne få deres lørdagsrødvin, så ville de ikke være med.
Det ligger dybt i vores kultur, at alkoholen er en ret. Jeg mener, det er vigtigt, at institutioner og forældre er mere opmærksomme på at lave alkoholfrie arrangementer. Ikke for at være puritansk, men for at vise, at socialt fællesskab kan foregå uden alkohol.