Den dyre indvandring bremser velfærden til alle

Den ikke-vestlige indvandring kostede 33 milliarder kroner i 2014, viser ny beregning fra Finansministeriet. Det er omkring dobbelt så meget som hidtil antaget, og det vil få politiske konsekvenser, formentlig især i form af et endnu hårdere politisk opgør med den universelle velfærdsmodel

Tallene viser, at ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i 2014 kostede det offentlige 33 milliarder kroner, mens vestlige indvandrere og deres efterkommere modsat bidrog med 5 milliarder kroner til samfundet. Nettoudgiften ved indvandringen var med andre ord 28 milliarder kroner.
Tallene viser, at ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i 2014 kostede det offentlige 33 milliarder kroner, mens vestlige indvandrere og deres efterkommere modsat bidrog med 5 milliarder kroner til samfundet. Nettoudgiften ved indvandringen var med andre ord 28 milliarder kroner. Foto: MIKKEL BERG PEDERSEN

Hvad koster indvandringen det danske samfund?

Spørgsmålet har været politisk sprængstof, siden det i 1997 første gang for alvor blev rejst af Dansk Folkeparti. Med hjælp fra Danmarks Statistik regnede partiet sig dengang frem til, at indvandringens prisskilt løb op i 29,8 milliarder kroner om året, men tallet blev hurtigt imødegået af den daværende økonominister Marianne Jelved (R). Hendes ministerium opgjorde den årlige nettoudgift til 10,3 milliarder kroner.

Siden har Rockwool Fondens Forskningsenhed, Nationalbanken, Det Økonomiske Råd og flere andre påtaget sig at finde tal for indtægter og udgifter ved efterkrigstidens store tilstrømning af udlændinge til Danmark i form af arbejdskraft, studerende, flygtninge og familiesammenførte.

De senere år har de fleste skøn ligget i omegnen af 15-20 milliarder kroner årligt, men en ny beregning fra Finansministeriet viser, at det rigtige tal er omkring dobbelt så højt.

Ministeriet har i en ”økonomisk analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige kasser” sammenkørt offentlige registre over, hvad enkeltpersoner modtager og betaler i løn, skat, pension, sociale ydelser, brug af børnehaver, skoler, plejehjem og mange andre offentlige tilbud.

Dermed har man kunnet opgøre, hvad forskellige befolkningsgrupper, sorteret på oprindelsesland og alder, bidrager med eller modtager fra det offentlige.

Tallene viser, at ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i 2014 kostede det offentlige 33 milliarder kroner, mens vestlige indvandrere og deres efterkommere modsat bidrog med 5 milliarder kroner til samfundet. Nettoudgiften ved indvandringen var med andre ord 28 milliarder kroner.

Det tal overrasker forskningsdirektør og professor ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Torben Tranæs, som også er medlem af formandsskabet for Det Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd.

Som tidligere direktør ved Rockwoolfondens Forskningsenhed har han i mange år beskæftiget sig med den danske integrationsindsats. Ifølge ham har forskere dog godt været klar over, at de tidligere beregninger af omkostningerne ved den ikke-vestlige indvandring var sat for lavt.

Eksempelvis viste en analyse fra Integrationsministeriet i 2011, at de offentlige nettoudgifter ved indvandringen skulle have været 15,7 milliarder kroner. Tallet var beregnet ved hjælp af den uafhængige regnemodel, DREAM, der egentlig primært skal bruges til at se på langsigtede konsekvenser og holdbarhed af den økonomiske politik.

Torben Tranæs understreger, at det hører med til billedet, at der stadig var lavkonjunktur i Danmark i 2014, og lavkonjunkturer gør det særlig vanskeligt for nytilkomne indvandrere at få arbejde, og derfor trak de ekstraordinært meget på offentlige ydelser i netop den periode.

Nu er der højkonjunktur, og det giver indvandrere bedre jobmuligheder. På den anden side er der også i mellemtiden kommet 15.000 nye flygtninge, især fra Syrien, som trækker i den modsatte retning.

Den nuværende regering har strammet både mulighederne for at få opholdstilladelse i Danmark, og der er indført lavere ydelser for udlændinge.

Finansminister Kristian Jensen (V) lagde i går ikke skjul på, at regeringen fortsat vil stramme udlændingepolitikken, dog uden at pege på, hvad man vil gøre konkret. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, var ikke sen til at gribe de nye tal, som han i sit ugebrev brugte til igen at argumentere for permanent grænsekontrol og lignende.

Men hvis et politisk flertal lukker grænserne, vil det også gå ud over den del af indvandringen, som Danmark tjener på. Faktisk er der overskud på stort set enhver indvandrer, blot vedkommende får arbejde. Under alle omstændigheder står samfundet med en massiv velfærdspolitisk udfordring. Tallene viser ubarmhjertigt tydeligt, at indvandringen fra mellemøstlige og afrikanske lande er særdeles bekostelig, også i efterfølgende generationer, mens der ligefrem er overskud på indvandrere fra lande som Kina og Indien.

Skal den ubalance rettes ud, bliver politikerne formentlig nødt til at angribe retten til de almene velfærdsydelser endnu hårdere, end det allerede er sket. Folkepension, børnecheck og kontanthjælp er blot enkelte eksempler på tidligere universelle, offentlige ydelser, som udlændinge ikke længere kan få uden videre, men skal optjene en ret til.

Hvor stor en effekt de stramninger har haft på udgifterne ved indvandringen, ved forskerne endnu ikke, men en udgift på 33 milliarder kroner årligt udligner de næppe.