Nicoline og Christian må snart vinke farvel til to æg: Det tvinger os til at tage stilling nu, selvom vi ikke er klar

Nedfrosne æg fra kvinder, der kunne blive til nye familiemedlemmer, bliver destrueret, da æg ifølge loven maksimalt må være frosset ned i fem år. Kristeligt Dagblad har talt med to kvinder, der snart må sige farvel til deres æg

Hvert 12. barn bliver til på en fertilitetsklinik. Man kan vælge at få frosset æg fra fertilitetsbehandlingen ned til eventuelt senere brug. Herefter har kvinden fem år til at bruge dem, ellers bliver de ifølge dansk lovgivning destrueret. Det er tilfældet for Nicoline Frank Flytkjær og Christian Frank Flytkjær fra Skanderborg, der til november må sige farvel til to æg. – Foto: Helle Arensbak/Scanpix 2020

Da hun var i slutningen af 20’erne, besluttede Nicoline Frank Flytkjær og hendes mand Christian Frank Flytkjær fra Skanderborg, at det var på tide at få deres første barn. I deres vennekreds havde mange allerede fået børn, og de tænkte, at det ville gå nemt. Men det var ikke parrets skæbne. Og når Nicoline Frank Flytkjær skal beskrive følelsen af at opdage, at de var sat på en umulig mission, kan det være svært at finde ordene:

”Ens verden falder jo nærmest sammen. Det er så grundlæggende for os mennesker at få børn. Det er som kodet i vores dna, at vi skal bringe børn til verden. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal forklare det. Det er bare uretfærdigt,” siger hun.

Parret kom i fertilitetsbehandling ”den nemme form for det”, som Nicoline Frank Flytkjær udtrykker det. Hun begyndte i hormonbehandling og fik taget seks æg ud, som blev befrugtet, heraf var fire af dem gode. Og så gik det hurtigt, og ét af æggene blev for fire år siden til sønnen Carl. For et år siden forsøgte parret med æg nummer to, og for bare to måneder siden blev sønnen Otto født. Tilbage ligger nu to helt fine æg, som kunne bruges på et senere tidspunkt, men som skal destrueres til november, hvor grænsen på fem år er nået.

For parret er det på mange måder uforståeligt, hvorfor æggene skal destrueres, da de muligvis gerne vil udvide familien på et senere tidspunkt:

”Der er et psykisk, fysisk og økonomisk aspekt i det. Hvis man nu er så heldige som os og får udtaget mere end to æg, er fem år virkelig kort tid at få tre børn på, hvilket derfor tvinger os til at tage stilling nu, selvom vi ikke er klar til det. Så bliver det staten, der på grund af lovgivningen tager valget for os. Hvis vi vælger at få taget nye æg ud, vil de være ældre end de andre og derfor ikke lige så gode. Derudover skal vi starte et nyt fertilitetsbehandlingsforløb op, og det bliver på egen regning, som udover det økonomiske aspekt også indebærer en mental belastning.”

Som Kristeligt Dagblad skriver i dag, blev der den 5. maj stillet et borgerforslag om forlængelse af nedfrysningsperioden af æg fra fem år, til kvinder ikke længere må modtage fertilitetsbehandling, hvilket vil sige, til kvinden er 46 år. Stilleren af forslaget, Julie Agerschou, har allieret sig med Cathrine Widunok Wichmann, der til dagligt arbejder som blogger på siden ”Rock Paper Dresses” og har 68.000 følgere på det sociale medie Instagram. Her skrev hun et opslag om sine tanker om borgerforslaget. Det fik hurtigt Nicoline Frank Flytkjær til tasterne, hvor hun skrev:

”Hermed også min stemme. Overskriften siger ALT! Nallerne væk - det er nemlig lige præcis MINE æg! Nogle har ikke den luksus at kunne opbevare dem selv! Åh jeg håber det går igennem. Det er et emne som ligger mit hjerte SÅ nært!”

Nicoline Frank Flytkjær er ikke den eneste, der har været inde på borgerforslag.dk og afgive sin stemme. Det har 23.41 andre i skrivende stund også gjort.

Parret fra Østjylland beskriver fertilitetsbehandlingen som uden for mange udfordringer. Men for stilleren af borgerforslaget var perioden op til fertilitetsbehandlingen langt fra, som hun havde drømt om.

For otte år siden blev Julie Agerschou og hendes mand Kristian Frostholm Røeboe gravide med parrets første søn, Marvin. Men ved fødslen, der endte ud i et akut kejsernit, blev alle forældres værste mareridt til virkelighed.

”Jeg blev gravid med Marvin helt naturligt og uden problemer, men ved fødslen kunne han ikke komme ud af livmoderen, fordi hans hoved havde sat sig fast i bækkenet. Vi mistede ham,” fortæller Julie Agerschou.

Parret prøvede at blive gravide igen, men uden held, til trods for at de var i slutningen af 20’erne. På grund af det voldsomme kejsersnit blev deres muligheder begrænset. En efterfølgende graviditet uden for livmoderen sad i den ene æggeleder, som derfor skulle opereres væk, og det viste sig, at den anden æggeleder også var dårlig, hvorfor også den blev fjernet. Parret begyndte i fertilitetsbehandling, og efter halvandet år fik de Matilda på fire år, og for bare et år siden kom Vitus til verden.

Med to små børn er Julie Agerschou og Kristian Frostholm Røeboe ikke klar til endnu et lille nyt familiemedlem, men tiden er ved at løbe ud for småbørnsfamilien, da de fire resterende æg, der opbevares på Hvidovre Hospital ved minus 196 grader, er ved at nærme sig udløbsdatoen. Derfor deler hun sin historie med håbet om at få nok støtter til borgerforslaget.

”At være en del af ’fertilitetsgruppen’ er ikke fedt. Om det er manden eller kvinden, den er gal med, er det ikke sjovt at gå og skilte med det. Den eneste biologiske grund til, at vi er sat på jorden, kan vi ikke finde ud af. Det er ikke særlig rart at gå og råbe højt om.”

Men opråbet har hjulpet, og støtterne tikker ind på borgerforslaget. Julie Agerschou har et bud på grunden til den store tilslutning:

”Par i fertilitetsbehandling har det så hårdt. Det er rent ud sagt et helvede, og dit arbejde, dit privatliv, dit forhold bliver påvirket af det. Jeg tror, det er derfor, at så mange brænder for at ændre lovgivningen og har støttet forslaget.”