Prøv avisen

Den gode død er forbeholdt kræftpatienter

Der er mere hjælp og lindring at hente for døende mennesker i lande som Taiwan, Polen og Tjekkiet, end der er for døende i Danmark. -

En international undersøgelse placerer Danmark på en 22.-plads, når det gælder lindring af døende patienter. Eksperter vurderer, at danske hospicepladser næsten udelukkende går til kræftpatienter

Der er mere hjælp og lindring at hente for døende mennesker i lande som Taiwan, Polen og Tjekkiet, end der er for døende i Danmark. Det slås fast i en netop offentliggjort international undersøgelse, der placerer Danmark på en 22.-plads, når det gælder lindring og pleje af døende og terminalt syge patienter.

Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på danske eksperter, der peger på, at der ud over en generel mangel på hospicepladser fortsat er flere patientgrupper, der stort set ikke kommer i kontakt med de specialiserede palliative tilbud i Danmark. Pladserne på landets hospicer og specialenheder går nemlig næsten udelukkende til kræftpatienter, selvom andre patientgrupper – for eksempel terminalt syge lunge- og hjertepatienter – kan have lige så stor gavn af den palliative behandling.

"Vi er kommet alt for sent i gang med at fokusere på lindring af de døende som et selvstændigt speciale. Det betyder, at vi i dag står tilbage med et markant efterslæb. Vi har brug for betydeligt flere hospicepladser og specialiserede team," siger centerleder ved Palliativt Videncenter Helle Timm, som peger på berøringsangst og idyllisering af døden i hjemmet som nogle af forklaringerne. Samtidig har en veludbygget og ikke-privatiseret hjemmepleje betydet, at presset for bedre palliativ behandling kan have været mindre i Danmark end i andre lande.

Danmarks placering i undersøgelsen får indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) til at love flere hospicepladser. Han vil dog ikke nærmere ind på, hvor mange pladser der skal til for at løfte opgaven, siger han til dagbladet Politiken.

Og flere pladser gør det ikke alene, lyder det fra eksperter, der peger på, at Danmark også mangler uddannelse og specialisering for at komme på niveau med de andre lande. Samtidig skal der gøres en indsats for at få andre patientgrupper end de kræftsyge repræsenteret på landets hospicer.

Afsnitsleder ved det Det Palliative Team i Århus Ane Bonderup har beskæftiget sig med patientfordelingen på hospice og palliationspladserne, og hun vurderer, at mere end 95 procent af pladserne optages af kræftpatienter. For eksempel behandlede Det Palliative Team i Århus i alt 332 døende patienter i 2008 – kun fem af dem led af en anden sygdom end kræft.

"Det sker, selvom godt 800 terminalt syge lunge- og hjertepatienter hvert år kunne få stort udbytte af palliativ behandling og har et behov for både lindrende indsats og hjælp til at håndtere deres sygdoms perspektiv og afskeden med de pårørende. Men vi ser færre end 100 af disse patienter på landsplan," siger Ane Bonderup.

Skævvridningen skyldes blandt andet, at området i sin tid blev udviklet i onkologien, og at andre specialer ikke har samme tradition for at henvise til hospicer. Samtidig har Kræftens Bekæmpelse haft stor succes med at fastholde tilbuddene til kræftpatienterne.

Det kan man mærke i Danmarks Lungeforening:

"KOL-patienter har mindst lige så mange fysiske og psykiske symptomer som for eksempel lungecancerpatienter og indimellem dårligere livskvalitet end dem. Men KOL-patienterne modtager langt færre palliative ydelser end lungecancerpatienterne. Vi er måske 10-15 år bagefter på dette område i forhold til for eksempel England og Canada," siger Anne Brandt, administrerende direktør i Danmarks Lungeforening, og fortsætter:

"Den sidste tid som KOL-patienter kan være meget svær, fordi man kan have svært ved at få luft. Det er ekstremt angstprovokerende for både patienten og i særdeleshed også for de pårørende, der holder dem i hånden den sidste tid. De har et stort behov for professionel hjælp, men vi har meget vanskeligt ved at finde den hjælp til dem."

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

Leder og debat side 16