Prøv avisen

Coronatid er taletid: Den gode, gamle telefonsamtale er tilbage

Mette Simonsen Abildgaard, der er teknologihistoriker ved Aalborg Universitets institut for kultur og læring og har forsket i telefonens historie, havde egentlig ”pensioneret” telefonen. Nu viser det sig, at hun kan have taget fejl. (Arkivfoto). Foto: Michaela Rehle/Reuters/Ritzau Scanpix

Vi har fået et større behov for at have kontakt til vores medmennesker. En væsentlig del af dét behov afhjælpes tilsyneladende med telefonsamtalen, der ellers var spået en dyster fremtid

Den var ellers på vej til at uddø, telefonsamtalen. I 2018 talte danskerne i mobil- og fastnettelefon en milliard minutter færre end året før, og siden 2005 er hvert fjerde telefonopkald forsvundet, viser tal fra Energistyrelsen. For yngre menneskers vedkommende var telefonsamtalen måske helt erstattet med sms’er og tekstbeskeder på sociale medier.

Men nu tyder det på, at telefonsamtalen alligevel ikke helt er smidt på porten. I april kunne man her i Kristeligt Dagblad læse, at danskerne under coronanedlukningen ringede langt mere til hinanden. I dag, godt et halvt år senere, ser den tendens ud til at fortsætte. Således oplyser telefonselskabet Telia, at taletrafikken de seneste mange måneder har ligget på lidt mere end 20 procent over normalniveauet fra før coronanedlukningen. Tilsvarende oplyser teleselskabet 3, at der blev foretaget 12 procent flere udgående opkald i oktober 2020, end der gjorde i oktober sidste år.

Det giver sig selv, at danskerne finder alternative måder at holde kontakten på i en tid, hvor fysisk samvær skal begrænses. Men Mette Simonsen Abildgaard, der er teknologihistoriker ved Aalborg Universitets institut for kultur og læring og særligt har forsket i telefonens historie, havde egentlig ”pensioneret” telefonen. Den havde fået ry for at være gammeldags og klodset, fortæller hun. Nu ser hun dog flere mulige årsager til, at taletrafikken igen er i vækst.

”Mange af os har fået mere tid, og derfor kommer telefonsamtaler på arbejdet og i privaten ikke længere på tværs af vores travle hverdag,” siger hun.

Og nu, hvor mange danskere i et godt stykke tid har arbejdet hjemme, tror Mette Simonsen Abildgaard også, at kolleger har fået nogle nye rutiner og for eksempel ringer sammen for at kompensere for snakken ved kaffemaskinen. Men også i privatlivet har mange indset vigtigheden af at pleje de nære relationer, vurderer hun.

”Mens vi har siddet derhjemme, har vi fået tænkt over, hvem vi gerne vil tale mere med. Der sidder mange fædre, mødre og bedsteforældre rundt omkring, som får lidt ekstra omsorg i denne tid. Og der er netop telefonen ret demokratisk, fordi den ikke kræver nogen digitale færdigheder. Alle kan tage telefonen,” siger hun.

Indtil midten af 1990’erne var telefonsamtalen en luksusvare, der kostede mange penge. Siden da har blandt andet mobiltelefoni og sociale medier gjort, at meget kommunikation i dag er tekstbaseret, fortæller Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet.

”Tekstbeskeder har den fordel, at vi kan svare, når det passer ind i vores program. Vi har også tid til at tænke over, hvad det helt rigtige er at svare, og det passer godt til vores tid, hvor vi er selektive omkring vores identitet,” siger han.

Derfor er Jesper Tække heller ikke sikker på, om den mundtlige telefonsamtale fortsat vil være i høj kurs, når pandemien engang er drevet over.

”Det er muligt, at der er nogen, som lige nu får så stærke oplevelser med telefonen, at det vil præge dem i fremtiden. Men for mange vil det nok drive over, når vi igen kan mødes fysisk. Telefonen er jo også et frygteligt larmende medie. I det offentlige rum kan man trods alt bedre sidde og sms’e uden at forstyrre andre,” siger han.