Der hviler en særlig respektfuld og næsten ærefrygtvækkende ro over Mindelunden - den særlige kirkegård for blandt andet modstandsfolk, der ligger i et naturskønt område lige nord for København.
Her skiller de små stier blomsterrækkerne. Monumenter og skulpturer troner. Gravstene fortæller hver sin skæbnehistorie, og for enden af en grøn gryde af græs står de tre sønderskudte pæle, der er årsagen til, at stedet findes. Stående bundet til pælene blev flere end 200 danskere henrettet her af den tyske besættelsesmagt i de sidste to år af Anden Verdenskrig.
Det var kun de færreste, der kendte til henrettelserne. Først efter krigens afslutning gik det op for offentligheden, hvad der var sket. Det var især danske modstandsfolk, som tyskerne dømte til døden og skød. Blandt andet medlemmer af den berømte Hvidstengruppen, mange medlemmer af den store Holger Danske-bevægelse og en lang række andre modstandsgrupper.
Området var oprindeligt blevet erhvervet af staten i 1893 og indrettet til øvelsesterræn for ingeniørregimentet. Siden blev det til Svanemøllen Kaserne. Frem til 1973 har ingeniør- og telegraftropperne haft til huse her. Men den 29. august 1943 blev kasernen overfaldet af det tyske miliær og anvendt som indkvartering for tropperne. Øvelsesterrænet blev nu henrettelses- og begravelsesplads. Efter befrielsen i maj 1945 begyndte man at opgrave ligene for at identificere hver enkelt af dem. Man fandt 202.
n af dem hørte dog ikke til der, viste det sig senere. Han angav nemlig de kammerater, som lå ved siden af ham, men han undgik altså ikke samme skæbne som dem af den grund. Hans lig blev fjernet af modstandsfolk.
På toårsdagen for tyskernes erobring af kasernen blev der holdt en storstilet mindehøjtidelighed for de døde. 106 af de døde frihedskæmpere blev samlet på ridebanen bag Christiansborg Slot og kørt i en fire kilometer lang procession gennem byen og ud til Mindelunden for at blive genbegravet. Resten af kæmperne blev begravet andre steder. Desuden fik 31 ofre fra koncentrationslejre hvile i lunden. Alle flag i byen var på halv, og alle kirkeklokker ringede.
Det var daværende kirkeminister, modstandsmand og medlem af Danmarks Frihedsråd, Arne Sørensen, der tog initiativet til at anlægge en begravelsesplads i Mindelunden. Arkitekten, professor Kaj Gottlob, fik det kunstneriske ansvar, og stadsgartner i Gentofte Kommune Axel Andersen anlagde selve parken. Den blev indviet den 29. august 1945 - som kulminationen på den lange procession - af Københavns biskop, Hans Fuglsang-Damgaard.
Der skulle dog gå fem år, før Mindelunden stod endelig færdig. I medierne skrev man om ”utroligt Smøleri”, og da området blev officielt indviet den 5. maj 1950 af statsminister Hans Hedtoft, forstummede kritikken ikke. Flere mente, at det centrale monument af billedhuggeren Axel Poulsen var for sentimentalt. Det forestillede en mor med sin døde søn i skødet, men modstandsbevægelsen ville hellere have en skulptur, der viste den kæmpende modstand.
Siden er anlægget blevet udvidet flere gange, senest i 1990, men stedet står stort set som det gjorde ved indvielsen i 1950. Der har dog løbende været kritik af vedligeholdelsen af området. Især gravstenenes tilstand har været genstand for debat i en grad, så sagen var oppe at vende i Folketinget i 2003. Efter pres fra Frihedskampens Veteraner blev der i 2004-05 afsat 1,4 millioner til udbedringer.
Danmarks befrielse den 4. maj fejres hvert år med en ceremoni i Mindelunden. Om morgenen får Kammeraternes Hjælpefond lagt blomster på alle grave, og børn fra de lokale skoler lægger blomster ved Mindemuren. I løbet af dagen lægger forskellige foreninger knyttet til modstandskampen også blomster, og dagen afsluttes ved Det Store Gravfelt med musikkorps, kor, fællessang og tale fra en indbudt gæst. I år er gæsten statsminister Helle Thorning-Schmidt.