Den illegale arbejdskraft har vokseværk i Danmark

Sidste år blev rekordmange udlændinge sigtet for at arbejde ulovligt i Danmark. I år er tallet fortsat højt, hvilket viser, hvordan dansen mellem arbejdsgivere og migranter udgør et problem, der er svært at lovgive sig ud af

2019 var et rekordår for antallet af sigtelser efter udlændingelovens paragraf 59 om ulovligt arbejde. Her sigtede politiet 952 personer for at have arbejdet uden orden i papirerne.
2019 var et rekordår for antallet af sigtelser efter udlændingelovens paragraf 59 om ulovligt arbejde. Her sigtede politiet 952 personer for at have arbejdet uden orden i papirerne.

I filmen ”A Day Without a Mexican” lægger en mystisk tåge sig over den amerikanske delstat Californien, der gør det umuligt for de mange mexicanske migranter at arbejde illegalt.

Resultatet er gruopvækkende. Alt går i stå. Lagerarbejdere, rengøringsassistenter, chauffører og gartnere møder ikke op – hele serviceindustrien bryder sammen.

Så galt står det langtfra til i Danmark.

Alligevel peger nye tal og forskere på, at der også herhjemme er udfordringer med migranter med illegalt ophold og virksomheder, der smyger sig uden om reglerne i jagten på billig arbejdskraft.

Kristeligt Dagblad har i artikelserien om Vincent Beso beskrevet, hvordan den unge nigerianske migrant har plukket tomater på Mallorca og siden vasket op på restaurant Oli Oli på Amagerbrogade uden at have opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Han er en af de foreløbigt 524 udlændinge, der ifølge nye tal fra Rigspolitiet er blevet sigtet for ulovligt arbejde til og med tredje kvartal i år.

Det tyder på en tendens.

2019 var et rekordår for antallet af sigtelser efter udlændingelovens paragraf 59 om ulovligt arbejde. Her sigtede politiet 952 personer for at have arbejdet uden orden i papirerne, herunder blandt andet thailændere, ukrainere og nigerianere.

Hundredvis af danske arbejdsgivere blev også sigtet.

Ifølge Bjarke Refslund, arbejds- og migrationsforsker fra Aalborg Universitet, er det umuligt at pege på, præcist hvor udbredt den ulovlige arbejdskraft er i Danmark.

“I lande som Italien er det en offentlig hemmelighed, at migranter udgør en stor del af arbejdsstyrken. Herhjemme er arbejdsmarkedet ret stramt reguleret. Men selv med lovgivning er det svært at komme uden om ulovlige ansættelser af udlændinge. Det vil ske, så længe arbejdsgivere er klar til og har økonomisk gevinst ved at ansætte folk uden papirer, og så længe migranter synes, at det er værd at tage til Danmark for at arbejde for 50 kroner i timen,” siger han.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med restaurantkæden Oli Oli, hvor Vincent Beso gjorde rent, selvom han ikke havde lovligt ophold i Danmark. Oli Oli oplyser, at de har fået en bøde af politiet for at benytte ulovlig arbejdskraft.

Vincent Beso var ansat gennem firmaet BHR Service Aps, som restaurantkæden efterfølgende har opsagt sin aftale med.

Direktør i rengøringsbureauet BHR Service Aps, Shubard Po, mener selv, at han er blevet snydt, fordi en ansat videregav sin stilling til Vincent Beso uden at informere Shubard Po herom.

”Den her sag er en fejl – men det er den første, vi har haft. Normalt gør jeg alt for at tjekke mine ansattes papirer. Forleden afviste jeg en afrikansk mand, selvom hans papirer formelt set var i orden. På billederne af opholdstilladelsen var næsen flad, og det lignede ham ikke. Det er ikke første gang, jeg oplever den slags,” siger Shubard Po.

Herhjemme er der efter afdækningen af en række skandalesager strammet op i reglerne for udenlandsk arbejdskraft.

Bøderne til firmaer, der hyrer ansatte, som ikke har ret til at være i Danmark, er fordoblet. I oktober kom et lovforslag fra S-regeringen, der gør det sværere for udlændinge at komme til Danmark på ægtefællens arbejdstilladelse. En konsekvens af, at Fagbladet 3F tidligere i år beskrev, hvordan flere kinesiske restauranter landet over har hyret ægtepar til at arbejde gennem en ”to for éns pris”-finte.

Nogle steder har sagerne karakter af decideret menneskehandel. Som i den såkaldte Padborg-sag, hvor et dansk vognmandsfirma udnyttede mænd fra Sri Lanka og Filippinerne til at køre lastbil til 15 kroner i timen, mens de boede i en containerlejr under kummerlige vilkår.

Andre steder er migranterne mere eller mindre velvillige hjul i den sorte arbejdskrafts maskineri.

En ting er dog sikkert.

Irregulær migration og sort arbejdskraft hænger ofte tæt sammen, forklarer Hans Lucht, seniorforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Det gælder til dels i Danmark, men især i Sydeuropa, hvor Vincent Beso boede i to år i Spanien.

”I Sydeuropa ville mange industrier simpelthen bukke under, hvis der ikke var billig afrikansk arbejdskraft. I Danmark er fænomenet mindre, men det er kendt fra byggeriet, rengøringsbranchen og fra restaurationsbranchen,” siger Hans Lucht:

”Arbejdskraften fra blandt andet Afrika er et paradoks. På mange måder tåles migranterne ikke socialt og politisk, mens de økonomisk ofte udgør en gevinst.”