Den iranske stat har i flere år været dybt involveret i foreningen Ahlul Bait, der står bag planerne om byggeri af en ny moské på Vibevej i København.
Det dokumenterer Weekend-avisen i sin udgave i går. Ahlul Baits religiøse overhoved, imam Sayed Mohammad Mehdi Khademi, afviste ellers pure, at der skulle være tætte bånd mellem foreningen og det iranske styre, da Kristeligt Dagblad interviewede ham i onsdags. Her holdt han fast i et svar, som han tidligere havde givet til dagbladet Politiken:
– Jeg elsker mit hjemland, som du elsker dit. Men officielt arbejder jeg ikke for regeringen, jeg kender regeringen og har et godt forhold til den, men der er ingen direkte kontakt.
Det du siger er altså, at I slet ikke har noget samarbejde med den iranske ambassade, spurgte Kristeligt Dagblad videre.
– Det eneste er, som jeg siger, hvis jeg har problemer med pas, opholdstilladelse og sådan noget, så går jeg til ambassaden. Selvfølgelig kan de også finde på at invitere mig – på nationaldage for eksempel. Så kommer jeg ligesom alle andre iranere. Det er ikke nogen forbrydelse.
Men forbindelsen mellem det officielle Iran og foreningen Ahlul Bait går betydeligt længere end det, dokumenterer Weekendavisen.
Ifølge avisen fremgår det af dokumenter på tinglysningskontoret i København, at det var den iranske stat, der tilbage i 2001 finansierede foreningens køb af ejendommen på Vibevej, hvor den nye moské skal opføres.
Et ejerpantebrev udstedt til den daværende iranske ambassadør i København, Nasser Jafar Ali Jasbi, sikrede nemlig foreningen et lån på 8,5 millioner kroner til at købe bygningen. Ejerpantebrevet er ifølge Weekendavisen stadig gældende, og dermed er den iranske stat via ambassadøren reelt ejer af ejendommen på Vibevej.
De nye oplysninger kommer blot få dage efter, at Kristeligt Dagblad kunne fortælle, at der også er penge fra Iran involveret i den nye og 40-50 millioner kroner dyre moské, der skal bygges på grunden på Vibevej. Ifølge projektets arkitekt, Bijan Eskandani, er der dog ikke tale om penge fra styret, men fra to-tre iranske rigmænd.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra imam Khademi til de nye oplysninger.
Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, understreger, at hans parti på ingen måde er imod moskébyggeri.
Tværtimod er retten til at bygge moskéer en del af religionsfriheden. Men han finder oplysningerne om den økonomiske forbindelse mellem foreningen Ahlul Bait og det iranske styre tankevækkende:
– Det sætter da tanker i gang hos mig, at man først siger, at der ingen sammenblanding er med det iranske præstestyre – og så har den tidligere ambassadør et ejerpantebrev for et stort millionbeløb. Hvis det er rigtigt, så viser det, at man ikke spiller med åbne kort. Og det er meget uheldigt. Det giver i hvert fald anledning til at dykke dybere ned i hele den her problematik, siger Karsten Lauritzen.
Reaktionen er endnu skarpere hos De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader.
– Der skal være åbenhed i forhold til finansieringen af trossamfund – uanset om det er moskéer, Scientology, Moon-bevægelsen eller andet. Jeg vil henvende mig til justitsministeren og til kirkeministeren og spørge, om vi lovgivningsmæssigt har redskaberne til at kræve den åbenhed. Hvis vi ikke har dem, så skal vi se at få dem, siger han.
I foreningen Frit Iran, der arbejder for at fremme demokratiet i Iran, finder talskvinde Jaleh Tavakoli oplysningerne dybt bekymrende.
– Stat og religion hænger sammen i Iran – og det på en meget udemokratisk måde. Derfor vil det være helt forfærdeligt, hvis en moské i Danmark skal bygges for iranske penge. Så gør man på den ene side brug af den danske religionsfrihed, mens man på den anden side undertrykker religiøse mindretal i Iran, siger hun.
Ifølge Jaleh Tavakoli gør oplysningerne om Ahlul Baits tilknytning til det iranske styre mange eksiliranere, som er flygtet fra præstestyret, utrygge. De frygter, at foreningen og den kommende moské kan blive brugt til holde øje med dem og føre til repressalier mod deres familier i Iran.
– Vi ved, at det iranske regime bruger penge på masser af religiøse propagandaprojekter, som arbejder imod demokratiet – det er der mange eksempler på i Storbritannien. Alt imens sulter folk i Iran, børn må tigge på gaden og går ikke i skole. Det gør ondt at se på, siger Jaleh Tavakoli.