Lige siden de græske filosoffer Platon og Aristoteles har politiske teoretikere set et dilemma imellem, at små enheder giver borgerne en følelse af indflydelse, mens store enheder giver mere effektivitet. Derfor skal man finde den rette balance. Platon nåede frem til, at den perfekte oldgræske bystat havde 5040 indbyggere.
Efter at et bredt politisk flertal i 2007 reformerede det kommunale danmarkskort, var der kun ganske få kommuner tilbage, der var så små. Over halvdelen af de 98 nye danske kommuner havde nu mere end 40.000 indbyggere. Det har ført til en lidt svagere demokratifølelse, hvilket ikke er helt uventet. Mere overraskende er det, at der ikke ser ud til at være sket en effektivisering, som har formået at bringe de samlede kommunale udgifter ned, konstaterer Søren Serritzlew, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
”Det er svært at måle sig frem til, hvordan kvaliteten har udviklet sig, men hvis vi måler den kommunale effektivitet pr. enkelt skoleelev, børnehavebarn, ældre eller kilometer kommunal vej, er der ikke sket nogen målbar effektivisering,” siger Søren Serritzlew, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Siden kommunalreformen blev gennemført for 10 år siden, har en lang række forskere forsøgt at måle effekten både i konkrete kroner og øre og mere vanskeligt målbart i demokratifølelse. Hvis Søren Serritzlew skal sammenfatte dem, er konklusionen altså, at der er sket en svag negativ udvikling for lokaldemokratiet.
”Sammenlignet med de fleste andre lande er lokaldemokratiet i Danmark stærkt. Det kommunale niveau er virkelig velfærdsstatens implementerende led. Her er skolerne, daginstitutionerne og ældreomsorgen. Vælgerne ved godt, at det er et vigtigt område, de interesserer sig også relativt meget for det. Vi har en høj stemmeprocent og en forholdsvis høj tillid til de folkevalgte. Men i det omfang, kommunalreformen har haft en effekt, er den negativ. Den har ikke været en katastrofe, men et skridt i den forkerte retning,” siger Søren Serritzlew.
Han tilføjer, at når det kun er en lille forandring, er det nærliggende at tænke, at så gør det måske ikke så meget. Men set i lyset af dels de udeblevne målbare økonomiske gevinster, dels de politiske tendenser, vi ser i verden generelt lige nu, synes han, at situationen er mere alvorlig end som så.
”Vi ser mange steder en voksende tilslutning til populistiske partier, som bygger på forestillingen om politikerne som en fjern elite, som man ikke føler sig repræsenteret af, men står i et modsætningsforhold til. Vi ser ikke sådanne populistiske kræfter være markant til stede ved det danske kommunalvalg. Men der rejser sig et spørgsmål om, hvorvidt vi har viet demokratiet for lidt opmærksomhed,” siger Søren Serritzlew.
Sune Welling Voigt er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet og har sammen med professor Poul Erik Mouritzen forsket i sammenhængen mellem demokratifølelse og kommunestørrelse. Deres resultater peger i retning af, at der er en lang række andre faktorer end kommunestørrelse, der betyder mere for graden af demokratifølelse. For eksempel faktorer som den alders- og uddannelsesmæssige sammensætning af borgerne i et område.
”Vores forskning tyder på, at det danske lokaldemokrati er forholdsvis robust. Der er kun mindre forskelle imellem de mindre og de lidt større enheder. Den tydeligste forskel ser ud til at findes i de lokalområder, som ved reformen skiftede fra at være en kommune med eget navn til at være en del af en samlet kommune med naboområdets navn. Her ser der ud til at være en målbart lavere følelse af tilknytning,” siger Sune Welling Voigt, som tilføjer, at denne iagttagelse stammer fra et endnu ikke publiceret studie.
Når for eksempel Tommerup på Fyn mistede sit navn og blev en del af Assens Kommune, ligesom jyske Nørhald tilsvarende blev en del af Randers Kommune, svækkede det borgernes følelse af at være repræsenteret og inkluderet. Det tilsvarende kan ikke spores, når to kommuner begge mister deres navn og et nyt opstår, som da de nordsjællandske kommuner Farum og Værløse ved reformen blev til Furesø Kommune.
En international undersøgelse sammenlignede i 2001 sammenhæng mellem kommunestørrelse og demokrati i Danmark, Norge, Holland og Schweiz. Dengang viste de danske resultater, at tilliden til lokalpolitikere, tilfredsheden med den kommunale service og deltagelsen var større i de mindre kommuner end i de større kommuner. Til gengæld er der intet i undersøgelsen, der tyder på, at kommunestørrelsen påvirker, hvor meget vælgerne ved om og interesserer sig for kommunalpolitik. Heller ikke vælgernes tillid til, at de ved at deltage kan gøre en forskel, bliver svagere, fordi de bor i en kommune med mange indbyggere. Og i forhold til de tre andre lande havde kommunestørrelsen den mindste effekt på demokratiets tilstand i Danmark.
Søren Serritzlew siger hertil, at det kan diskuteres, om det er godt, at vi har et fortsat velfungerende lokaldemokrati internationalt set, eller om det er ærgerligt, at det gennem de seneste 10 år er svækket på en række punkter:
”Det er et spørgsmål, om man vælger at se glasset som halvt fuldt eller halvt tomt,” siger han.