Man må ikke gøre forskel på sine børn. For den garvede familievejleder Lola Jensen er det nærmest et mantra, som hun ofte gentager, når hun rådgiver familier:
”Forskelsbehandling i en søskendeflok er noget af det, vi husker og kan være prægede af ind i voksenlivet.”
Forskelsbehandlingen af søskende er kommet i fokus, efter at kongehuset onsdag meddelte, at prins Joachims fire børn fra årsskiftet fratages deres titler som prinser og prinsesse og kongelige højheder. I stedet vil børnene bære deres titler som henholdsvis grever og komtesse af Monpezat og skal tiltales ”deres excellence”. Torsdag udtalte prins Joachim til B.T.:
”Jeg er meget, meget ked af det over at se dem kede og uforstående over for det, der sker over hovedet på dem.”
Mens flere iagttagere af kongehuset konkluderede, at dronning Margrethe har taget en svær, men rigtig beslutning i forhold til at sikre monarkiet, er det strømmet ind med kritiske kommentarer på kongehusets egen Facebook-side. Et par eksempler:
”Det kan De ikke være bekendt, Deres Majestæt.”
”Hvor er det dog trist. Det svarer til, at min bedstemor fratog mig mit efternavn.”
Psykolog og familieterapeut Annette Due Madsen, som er den ene halvdel af Kristeligt Dagblads brevkasse ”Spørg om livet”, siger, at udmeldingen fra hoffet kan fremkalde private familiefølelser.
”Dronningens svære, men måske fremsynede beslutning kan give ekko ind i vore egne liv: Hvordan ville vi opleve at blive frataget noget, som var værdifuldt? Vi ved, at forskelsbehandling er enormt sårbart. Alle børn vil gerne elskes og være betydningsfulde, og når man fratages noget dyrebart, kan det føre til overvejelser om, hvem man er, og relationen til ens ophav kan komme i spil. Det rammer noget af det dybeste i mennesket: Vi ønsker at opleve os som værdifulde, vi ønsker at blive taget alvorligt og med på råd, ikke mindst når det handler om forholdet til dem, der er vores nærmeste.”
Set fra et familievejlederperspektiv har kongehuset i en årrække ifølge Lola Jensen ellers nærmest været forbilledlig i den måde, man har håndteret en skilsmisse og børn, som blev delebørn, på. Hun fremhæver, hvordan man hele tiden har haft fokus på at sikre børnenes hverdag og siger:
”Meget havde været lettere, hvis prins Joachims fire børn aldrig havde fået titlerne. Når man fratager børnene titler, risikerer man at splitte en familie. Nu er det de voksnes opgave at vise de fire deres muligheder og håb i stedet for at fastholde børnene i fortidens tab.”
Identiteten i spil
Dronningen er med sin beslutning stødt ind i tidsånden. Det siger familielivsforsker og professor emeritus i socialpsykolog Per Schultz Jørgensen:
”I dag er idealet en demokratisk familie, hvor værdier som lighed, indflydelse og fællesskab er afgørende, og det, vi har set i kongehuset de seneste par dage, er et klassisk familiedilemma. Vi skal ikke mange slægtled tilbage, før gårdejerens førstefødte søn var stillet langt bedre end sine yngre søskende på grund af sit køn og sin placering i søskendeflokken.”
”Skulle der bevares et godt forhold i søskendeflokken, selvom ikke alle søskende havde fået lige meget, var samtalen og åbenheden om de forskellige vilkår vigtig. I dag har vi som samfund stort set brudt med de medfødte rettigheder – med undtagelse af adlen og kongehuset – men det ændrer ikke ved, at samtalen er vigtig for at bevare det gode forhold.”
Da prins Joachim torsdag udtalte sig om sagen til B.T., var identitet et af nøgleordene:
”Jeg fik fem dages varsel på det her. Til at fortælle mine børn, at til nytår der bliver deres identitet taget fra dem.”
Når prins Joachim peger på beslutningens betydning for børnenes identitet, er det et udtryk for et sammenstød mellem to verdensbilleder, siger sognepræst og forfatter Lone Vesterdal.
”Den her situation gør det tydeligt, at kongehuset er udsprunget af en feudal samfundsindretning, hvor magt går i arv. Vi synes måske, at de kongelige ligner os, fordi de også trækker i løbetøjet og lytter til rockmusik, men som medlemmer af kongehuset repræsenterer de et feudalt system, hvor man ikke er lige," siger Lone Vesterdal og uddyber:
”I det feudale samfund er din fødte titel din identitet. Pligten kommer i første række, og individet i anden række. Det er fuldstændig anderledes, end hvordan vi opdrager vores børn i et lighedsorienteret velfærdssamfund, hvor alle skal have lige adgang til både de følelsesmæssige og økonomiske forsyninger. Her kan man konstruere ens identitet og vælge selv. Den forskellighed bliver udstillet i disse dage.”